Danish(i)
1 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, fire Horn!
2 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad betyde disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
3 Da lod HERREN mig se fire Smede.
4 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.
5 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!
6 Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.
7 Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
8 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.
9 Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger HERREN, og jeg vil være til Herlighed midt i den.
10 Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger HERREN; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger HERREN.
11 Ve! Zion, dig, du, som bor hos Babels Datter!
12 Thi saa siger den HERRE Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.
13 Thi skulle fornemme, at den HERRE Zebaoth har sendt mig. Syng og vær glad, du Zions Datter! thi se, jeg kommer og vil bo i din Midte, siger HERREN. Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til HERREN paa den Dag, og de skulle blive mig et Folk, og jeg vil bo i din Midte, og du skal fornemme, at den HERRE Zebaoth har sendt mig til dig. Og HERREN skal tage Juda som sin Del til Eje paa den hellige Jordbund, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem. Stille, alt Kød, for HERRENS Ansigt; thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.