Matthew 17

Danish(i) 1 Og sex Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes, hans Broder, til sig, og førte dem affsides op paa et høit Bjerg. 2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder blev hvide som Lyset. 3 Og see, Moses og Elias viste sig for dem og talede med ham. 4 Da svarede Peter og sagde til Jesus: Herre! her er godt at være; vil du, da ville vil gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een. 5 Der han endu talede, se, da overskyggede dem en klar Sky; og see, en Røst kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg har Behagelighed; hører ham! 6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare. 7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staar op, og frygter ikke. 8 Men der de opløftede deres Øine, saae de Igen, uden Jesus alene. 9 Og der de gik ned ad Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle Ingen sigde dette Syn, førend Menneskens Søn er opstanden fra de Døde. 10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige; at Elias bør først komme? 11 Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke alting tilrette. 12 Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem. 13 Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber. 14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde: 15 Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 16 og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham. 17 Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid. 18 Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund. 19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham? 20 Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal intet være umuligt. 21 Men dette Slags farer ikke ud, uden ved Bøn og Faste. 22 Der de vandrede i Galilæs, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder; 23 og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede. 24 Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebare Skattens Penninge, til Peter og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge? 25 Han sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn eller af Fremmede? 26 Peter siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham. Saa ere jo Børnene frie. 27 Men paa det vi ikke Skulle foragrge dem gak hen til Havet, kast en Krog, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og for mig.