Danish(i)
1 Og Pharisæerne og Sadducæerne gik frem, fristede ham og begjerede, at han vilde vise dem et Tegn af Himmelen.
2 Men han svarede og sagde til dem: om Aftenen sige I: det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød;
3 og om Morgenen: det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! om Himmelens Skikkelse vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I ikke.
4 Den onde og vanartige Slægt begjerer Tegn, og den skal intet Tegn gives uden Jonas Prophetens Tegn. Og han forlod dem og gik bort.
5 Og der hans Disciple fore over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
6 Og Jesus sagde til dem: seer til og tager Eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig.
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: det er, fordi vi ikke toge Brød med.
8 Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet Troende! hvi tænkte I ved Eder selv derpaa, at I ikke toge Brød med?
9 Forstaae I ikke endnu? komme I ikke heller ihu de fem Brød iblandt de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
10 Ikke heller de syv Brød iblandt de fire Tusinde, hvor mange Kurve I da toge op?
11 Hvorledes forstaae I da ikke, det ei var om Brød jeg sagde til Eder, at I skulde tage Eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdeig, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom.
13 Men der Jesus var kommen i Egnen af Cæsarea Philippe, spurgte han sine Disciple ad og sagde: hvad sige Menneskene mig, Menneskens Søn, at være?
14 Men de sagde: Nogle sige, at du er Johannes den Døber: men Andre, Elias; men Andre, Jeremias eller een af Propheterne.
15 Han siger til dem: men I, hvem sige I mig at være?
16 Da svarede Simon Petrus og sagde: du er Christus, den levende Guds Søn?
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: salig er du, Simon Jonas' Søn! thi Kjød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
18 Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus, og paa denne klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulde ikke faae Overhaand over den.
19 Og jeg vil give dig Himmerigets Riges Nøgler, og havd du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.
20 Da bød han sine Disciple, at de skulde ingen Sige, at han var Christus.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple tilkjende, at han burde at gaae til Jerusalem, og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes og opstaae tredie Dag.
22 Og Peter tog ham tilside, begyndte at straffe ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!
23 Men han vendte sig og sagde til Peter: vig bag mig, Satan! du er mig en Foargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: vil Nogen komme efter mig, han fornægte sig selv, og tagesit Kors, og følge mig.
25 Thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det.
26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
27 Thi Menneskens Søn skal komme i sin Faders herlighed med sine Engle; og da skal han betale hver efter sin Gjerning.
28 Sandelig siger jeg Eder: der ere Nogle, som her staae, som ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Menneskens Sømme komme i sit Rige.