Danish(i)
1 Og HERREN sagde til Noa: Gak ind, du og dit ganske Hus, i Arken; thi dig har jeg set retfærdig for mig i denne Slægt.
2 Tag dig af alle Haande rent Kvæg syv og syv, Han og Hun; men af det Kvæg, som er urent, et Par, Han og Hun;
3 ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at holde Sæd paa al Jorden i Live.
4 Thi end om syv Dage vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette af Jorden alle levende Væsener, som jeg har gjort.
5 Og Noa gjorde efter alt, hvad HERREN bød ham.
6 Og der Noa var seks Hundrede Aar gammel, da kom Floden med Vande over Jorden.
7 Og Noa gik ind og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham i Arken for Flodens Vande.
8 Af rent Kvæg og af det Kvæg, om ikke er rent, og af Fuglene og alt det, som kryber paa Jorden,
9 gik Par og Par til Noa til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noa.
10 Og det skete paa den syvende Dag, da kom Flodens Vande over Jorden.
11 I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund og Himmelens Sluser oplodes.
12 Og Regn paa Jorden fyrretyre Dage og fyrretyve Nætter.
13 Paa den selvsamme Dag gik Noa og Sem og Kam og Jafet, Noas Sønner, og Noas Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem i Arken;
14 de og alle Haande vilde Dyr efter deres Slags og alle Haande Kvæg efter deres Slags og alle Haande Kryb, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og alle Haande Fugle efter deres Slags, alt det, som kan flyve, alt det, som har Vinger.
15 Og de gik i Arken til Noa, Par og Par af alt Kød, i hvilket der var Livs Aande.
16 Og de, som kom, kom Han og Hun af alle Haande Kød, ligesom Gud havde budet ham; og HERREN lukkede til efter ham.
17 Da kom Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den hævedes op over Jorden.
18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød oven paa Vandet.
19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høje Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
20 Femten Alen oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte.
21 Saa udaandede alt Kød, som rørte sig paa Jorden, af Fugle og af Kvæg og af vilde Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
22 Alt det, som havde Livs Aande i sin Næse, alt det, som var paa det tørre, døde.
23 Og hvert Væsen udslettedes, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Kvæg, indtil Kryb og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noa blev alene igen, og hvad der var med ham i Arken.
24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.