Danish(i)
1 Een, som bor i den Højestes Skjul, Almægtiges Skygge.
2 Jeg siger til HERREN: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
3 Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
4 Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
5 Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som fryver om Dagen,
6 for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
7 Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
9 Thi du, HERRE! er min Tillid; den Højeste har du gjort til din Bolig.
10 Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt: