Danish(i)
21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Thyrus' og Sidons Egne.
22 Og see, en cananæisk Kvinde kom fra de samme Grændser, raabte og sagde til ham: Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af Djævelen.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans disciple til ham, bade ham og sagde: skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.
24 Men han svarede og sagde: jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Huus.
25 Men hun kom og faldt ned for ham og sagde: Herre, hjælp mig!
26 Men han svarede og sagde: det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for smaa Hunde.
27 Men hun sagde: jo, Herre! Hunde æde dog og af de Smuler, som falde af deres Herres Bord.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: o Kvinde, din Tro er stor, dig skee, som du vil! Og hendes Datter blev karsk fra den samme Time.
29 Og Jesus gik frem derfra og kom til den galilæiske Sø, og han gik op paa et Bjerg og satte sig der.
30 Og meget Folk kom til ham og havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredte dem.
31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik, og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.