Danish(i)
1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethpage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
2 gaar bort til den By, som ligger for Eder, og strax, naar I kommme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, paa hvilket intet Menneske har siddet; løser det og fører det hid.
3 Og dersom Nogen siger til Eder: hvorfor gøre I dette? da siger, at Herren har det behov; saa skal han strax sende det hid.
4 Men de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren, udenfor paa Veien, og løste det.
5 Og Nogle af dem som der stode, sagde til dem: hvad gjøre I, at I løse Føllet?
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet, og de tilstedte dem det.
7 Og de førte Føllet til Jesus og lagde deres Klæder derpaa, og han satte sig derpaa.
8 Men Mange bredte deres Klæder paa Veien; men Andre hyggede Grene af Træerne og strøede paa Veien.
9 Og de, som gik for, og de, som fulgte, raabte og sagde: Hosanna, velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
10 Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!
11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseeet alle Ting, gik ham, der det allerede var Aftenstid, ud til Bethanien med de tolv.