Danish(i)
14 Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.
15 Og det begav sig, der de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Men deres Øine holdtes til, saa de ikke kjendte ham.
17 Men han sagde til dem: hvad ere disse for taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud.
18 Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem og veed ikke de ting, som ere skete i den i disse Dage?
19 Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord, for Gud og alt Folket;
20 og hvorledes de Ypperstepræster og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag siden det skete.
22 Saa have og nogle af vore Kvinder som vare aarle ved Graven forfærdet os;
23 thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever.
24 Og nogle af Vore gik hen til Graven og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde sagt; men ham saae de ikke.
25 Og han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne havde sagt.
26 Burde det ikke Christus at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Propheter og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
28 Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere.
29 Og de nødte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er mod Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem.
30 Og det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem.
31 Da bleve deres Øine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem.
32 Og de sagde til hverandre: brændrte ikke vore hjerter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?