Danish(i)
1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
2 Og han sagde til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst.
3 Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 Bærer ikke Pung ei heller Taske ei heller Skoe; og hilser ingen paa Veien!
5 Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen.
7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad de have; thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder, hvad Eder foresættes;
9 og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til Eder.
10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:
11 vi afstryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I vide dette, at Guds Rige har været nær hos Eder.
12 Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag end denne Stad.
13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Thyrys og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig.
14 Dog skal det gaae Thyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder.
15 Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
16 Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo som mig foragter, foragter den, som mig udsendte.