Luke 10:1 Cross References - Danish

¹ Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsinstyve Andre og sendte dem ud to og to for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.

¹⁶ Og HERREN sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, om hvilke du ved, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig.

²⁴ Og Mose gik ud og talede HERRENS Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste og stillede dem rundt omkring Paulunet. ²⁵ Da kom HERREN ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve Ældste, og det skete, der Aanden hvilede paa dem, da profeterede de, og de gjorde det ikke siden. ²⁶ Men der var to Mænd blevne tilbage i Lejren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede over dem, thi de vare iblandt de opskrevne, men de vare dog ikke udgangne til Paulunet, og de profeterede i Lejren.

¹ Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og at helbrede al Sygdom og Skrøbelighed. ² Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæus' Søn, og Johannes, hans Broder; ³ Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæus' Søn, og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; ⁴ Simon Cananites og Judas Ischariot, som og forraadte ham.

⁷ Og han fremkaldte de Tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to og gav dem magt over de urene Aander. ⁸ Og han bød dem, at de skulde Intet tage med paa Riesen uden alene en Stav, ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Beltet; ⁹ men have anbundne Skoe paa og ikke iføre sig to kjortler. ¹⁰ Og han sagde til dem: hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I drage bort fra Stedet. ¹¹ Og hvorsomhelst de ikke annamme Eder og ei høre Eder, gaaer bort derfra og afryster Støvet under Eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem. Sandelig siger jeg Eder: det skal gaae Sodoma og Gomorra lideligere paa Dommens Dag end den Stad. ¹² Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig. ¹³ Og de dreve mange Djævle ud og salvede mange Syge med Olie og helbredte dem.

¹⁷ Og han skal gaae frem for ham i Elias' Aand og Kraft, og vende Fædrenes Hjerter til Børnene, og de Gjenstridige til de Retfærdiges Sind, at berede Herren et velskikket Folk.

⁷⁶ Og du, Barnlille skal kaldes den Høistes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,

⁴ som skrevet er i Esaias den Prophets Talers Bog, hvor han siger: det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, gjører hans Stier jævne; ⁵ hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal nedtrykkes, og det krumme skal gjøres lige, og de ujævne Veie skulle slettes; ⁶ og alt Kjød skal see Guds Frelse.

¹³ Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: græd ikke.

¹ Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, ² og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.

⁵² Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer at berede ham Herberge.

² Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig Aand: udtager mig Barnabas og Saulus til den Gjerning, hvortil jeg har kaldet dem. ³ Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae. ⁴ Disse, udsendte af den Hellig Aand, droge da ned til Seleucia og seilede derfra til Cypern.

³ Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tresindstyve Dage, iførte Sække. ⁴ Disse ere de tvende Olietræer og de tvende Lysestager, som staae for Jordens Gud. ⁵ Og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, udgaaer der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom Nogen vil gøre dem Skade, bør det ham saaledes at ihjelslaaes. ⁶ Disse have magt at tillukke Himmelen at der ingen Regn skal falde i deres Propheties Dage; og de have Magt over Vandene, at forvandle dem til Blod og at slaae Jorden med allehaande Plager, saa ofte de ville. ⁷ Og naar de faae fuldendt deres Vidnesbyrd, skal det Dyr, som opstiger af Afgrunden, føre Krig imod dem og overvinde dem og ihjelslaae dem. ⁸ Og deres Legemer skulle ligge paa den store Stads Gader, hvilken i aandelig mening kaldes Sodoma og Ægypten, der, hvor vor Herre er korsfæstet. ⁹ Og nogle af Folkeslagene og Stammerne og Tungemaalene og Hedningerne skulle see deres Legemer tre Dage og en halv og ikke tilstede deres legemer at lægges i Graven. ¹⁰ Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig; og de skulle sende hverandre gaver, fordi disse to Propheter vare dem til plage, som boe paa Jorden.