Danish(i)
1 Værer derfor Guds Efterfølgere som elskelige Børn,
2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv han for os til en gave, at Slagtoffer, Gud til en Velbehagelig Lugt.
3 Men Horeri og al ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdig Skjemt, som alt er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, har Arv i Christi og Guds Rige.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
9 (men Lysets Frugt viser sig i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed),
10 saa I prøve, hvad som er velbehageligt for Herren.
11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men straffer dem hellere.
12 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.
13 men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.
14 Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!
15 Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
17 Derfor værer ikke uforstandige, men som de, der skjønne, hvad Herrens Villie er.
18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fyldte af Aanden,
19 og taler hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerte,
20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle ting i vor Herrens Jesu Christi Navn,
21 og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
22 Kvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;
23 thi manden er Kvindes Hoved ligesom og Christus er Menighedens Hoved, og han er sit Legems Saliggjører.
24 Men ligesom Menigheden er Christus underdanig, saaledes skulle og Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
25 I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26 paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
27 at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.
28 Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv.
29 Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden.
30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden.
33 Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.
6 1 I Børn! lyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
2 Ær din Fader og Moder, (hvilket er det første Bud med Forjættelse),
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
4 Og I Fædre! opirerer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
5 I Tjenere! lyder Eders Herrer efter Kjødet med Frygt og Bæven i Eders Hjertes Enfoldighed, som Christus;
6 ikke med Øientjeneste som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,
7 tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker;
8 Vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengældes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.
9 Og i Herrer! gjører det Samme mod dem og lader Trusel fare, vidende at ogsaa I selv have Eders Herre i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
10 Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!
11 Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.
12 Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,
13 Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at i kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.
14 Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed og iførte Retfærdigheds Pantser,
15 Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;
16 for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile,
17 og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;
18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
19 ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet maa gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangeliums Hemmelighed,
20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.
21 Men at ogsaa I skulle vide min Tilstand, hvorledes det gaaer mig, da skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener i Herren, kundgjøre Eder Alt;
22 hvem jeg har sendt til Eder, just for at I skulle vidne, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter.
23 Fred med Brødrene og Kjærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus.
24 Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Christus i Uforkrænkelighed! Amen.