Deuteronomy 3 Og vi vendte os og droge op ad Vejen til Basan. Saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk til Strid ved Edrei.

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Og vi vendte os og droge op ad Vejen til Basan. Saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk til Strid ved Edrei. ² Og HERREN sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg har givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon. ³ Saa gav HERREN vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand, og vi sloge ham, indtil at ingen undkommen blev tilovers for ham. ⁴ Og vi indtoge alle hans Stæder paa samme Tid; der var ikke en Stad, som vi jo toge fra dem: Tresindstyve Stæder, hele Egnen Agog, som var Ogs Rige i Basan. ⁵ Alle disse Stæder vare faste med høje Mure, dobbelte Porte og Stænger; desuden saare mange Stæder, som vare ubefæstede Byer. ⁶ Og vi bandlyste dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon; vi bandlyste alle Stæderne Mænd, Kvinder og smaa Børn. ⁷ Men alt Kvæget og Byttet, som var i Stæderne, røvede vi for os selv. ⁸ Saa toge vi paa den samme Tid Landet af de to amoritiske Kongers Haand, det som var paa denne Side Jordanen, fra Bækken Arnon indtil Bjerget Hermon, ⁹ Sidonierne kalde Hermon Sirjon; men Amoriterne kalde det Senir, ¹⁰ alle Stæderne paa det jævne Land og hele Gilead og hele Basan, indtil Salka og Edrei, som vare Stæder i Ogs Rige i Basan. ¹¹ Thi Kong Og af Basan var ene tilbage af de overblevne Kæmper; se, hans Seng, en Jernseng, er den ikke i Ammons Børns Rabba? ni Alen er dens Længde, og fire Alen er dens Bredde, efter en Mands Arm. ¹² Og vi indtoge dette Land paa den samme Tid fra Aroer som ligger ved Arnons Bæk og Halvdelen af Gileads Bjerg med dets Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne. ¹³ Og det øvrige af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg Manasse halve Stamme; hele Egnen Argob, hele Basan, dette er kaldet Kæmpelandet. ¹⁴ Jair, Manasse Søn, indtog hele Egnen Argob, indtil Gesuriternes og Maakathiternes Landemærke; og han kaldte det, nemlig; Basan, efter sit Navn Havoth-Jaiz indtil denne Dag. ¹⁵ saa gav jeg Makir Gilead. ¹⁶ Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Dalen, som blev Landemærke, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke, ¹⁷ og den slette Mark og Jordanen, som blev Landemærke, fra Kinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig, Salthavet, neden for Foden af Pisga, imod Østen. ¹⁸ Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: HERREN eders Gud har givet eder dette Land at eje det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns Ansigt, alle I, som ere kampdygtige. ¹⁹ Ikkun eders Hustruer og eders smaa Børn og eders Kvæg,(jeg ved, at I have meget Kvæg), de maa blive i eders Stæder, som jeg har givet eder ²⁰ intil HERREN skaffer eders Brødre Rolighed ligesom eder, og de ogsaa have indtaget det Land, som HERREN eders Gud giver dem paa hin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage hver til sin Ejendom, som jeg har givet eder. ²¹ Og jeg befalede Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øjne have set alt det, som HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger; saaledes skal HERREN gøre ved alle de Riger, som du drager over til. ²² Frygter ikke for dem; thi HERREN eders Gud, han er den, som. strider for eder. ²³ Og jeg bad HERREN om Naade paa den samme Tid og sagde: ²⁴ Herre, HERRE! du har begyndt at lade din Tjener se din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gøre efter dine Gerninger og efter dit Storværk? ²⁵ Kære, lad mig fare over og lad mig se det gode Land, som er paa: hin Side Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon. ²⁶ Men HERREN var bleven fortørnet paa mig for eders Skyld og vilde ikke høre mig; men HERREN sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag. ²⁷ Gak op paa Pisgas Top, og opløft dine Øjne mod vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og se det med dine Øjne; thi du skal ikke gaa over denne Jordan. ²⁸ Og byd Josva, og gør ham frimodig og styrk ham; thi han skal gaa over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet, hvilket du skal se, til Arv. ²⁹ Og vi bleve i Dalen over for Beth-Peor.