WestSaxon990(i)
1 [Note: Ðys godspel sceal on myd-lenctenes sunnan-dæg. A. ] Æfter þyson for se hælend ofer þa galileiscan sæ. seo is tiberiädis.
2 & him fylide mycel folc for-þam þe hig gesawon þa tacna þe he worhte on þam þe wæron ge-untrumode;
3 Witodlice se Hælend astah on anne munt & sæt þar mid his leorning-cnihton.
4 hit wæs gehende eastron iudea freolsdæge;
5 [Note: Abiit iesus trans mare galileæ quod est tiberiadis. A. ] Ða se hælend his eagan up-ahöf & geseah þt micel folc com to him. he cwæð to philippe; Hwær bicge we hlafas þt þas eton.
6 þt he cwæþ his fandigende he wiste hwæt he don wolde;
7 Ða &wurde him philippus. & cwæð nabbað hi genoh on twegera hundred penega wurþe hlafes þt ælc sumne dæl nyme;
8 Ða &wyrde him an his leorning-cnihta andreas simones broþur petres;
9 Her is an cnapa þe hæfþ fïf berene hlafas & twegen fixas. ac hwæt synt þa þing betwux swa manegum mannum;
10 Ða cwæð se hælend. doð þt þas men sitton. on þære stowe wæs mycel gers. ðær sæton þa swylce fïf þusendo manna;
11 Se hælend nam þa hlafas & þanc-wurðlice dyde & hig to-dælde þam sittendum & eall-swa of þam fixum swa mycel swa hig woldon;
12 Ða hig fulle wæron. þa cwæð he to his leorning-cnihton. gaderiaþ þa brytsena þe þar to lafe wæron þt hig ne losigeon.
13 hig gegaderedon & fyldon twelf wyligeon fulle þæra brytsena of þam þe þa læfdon þe of þam fif berenan hlafon æton.
14 Ða men cwædon þa hig gesawon þt he þt tacen worhte. þt þes is soðlice witega þe on middan-geard cymþ.
15 Ða se hælend wiste þt hig woldon cuman & hine gelæccean & to cynge dön. þa fleah he ana uppon þone munt;
16 --- 17 And þa hig eodon on scyp hi comon ofer þa sæ to capharnaum. hit wearð þa þystre & se hælend ne com to him.
18 mycel wind bleow & hit wæs hreoh sæ;
19 Witodlice þa hig hæfdon gehrowen swylce twentig furlanga oððe þrittig. þa gesawon hig þone hælend uppan þære sæ gän & þt he wæs gehende þam scype. & hi him ondredon.
20 he cwæð þa to him; Ic hit eom. ne ondrædað eow;
21 Hig woldon hyne niman on þt scyp & sona þt scyp wæs æt þam lande þe hig woldon to faran;
22 Soþlice oþre dæg seo menigeo þe stod begeondan þam mere. geseah þt þær næs butan an scyp. & þt se hælend ne eode on scyp mid his leorning-cnihtan. ac his leor[n]ing-cnihtas sylfe ana foron.
23 oðre scypu comon fram tiberiade wið þa stowe þar hig þone hlaf æton drihtne þanciende.
24 Ða seo menigeo geseah þt se hælend þar næs ne his leorning-cnihtas. þa eodon hig on scipu & coman to capharnaum sohton ðone hælend
25 & þa hig gemetton hyne begeondon þam mere hig cwædon to him; Lareow hwænne com þu hider;
26 Se hælend him &swarude & cwæð. Soþ ic eow secge ne sece ge me forðam þe ge tacnu gesawon. Ac for-þam þe ge æton of ðam hlafon & synt fulle.
27 [Note: Ðys sceal on frigedæg on þære forman wucan æfter epiphania domini. Operamini non cybum qui perit. A. ] Ne [Note: Miswritten We (with large red W in Cp., and large green W in) A. ] wyrceaþ æfter þam mete þe for-wyrð. Ac æfter þam þe þurh-wunað on ece lif. ðone mannes sunu eow sylþ. þone god fæder getacnode;
28 Hig cwædon to him. hwæt do we þt we wyrceon godes weorc
29 þa &swarode se hælend & cwæð to him. þt is godes weorc þt ge gelyfan on ðone þe he sende;
30 Ða cwædon hig hwæt dest þu to tacne þt we geseon & gelyfon þt þu hit wyrce.
31 ure fæderas æton heofonlicne mete on westene swa hit awriten is. he sealde him etan hlaf of heofone;
32 Se hælend cwæð to him. soð ic secge eow ne sealde moyses eow hläf of heofonum. ac min fæder eow sylþ soðne hläf of heofonum
33 hit is godes hläf þe of heofone com & sylþ middan-earde lif;
34 Hig cwædon to him. drihten. syle us þysne hläf.
35 se hælend cwæð to him; Ic eom lifes hlaf ne hingrað þone þe to me cymð & ne þyrst þone næfre ðe on me gelyfð.
36 ac ic eow sæde þt ge gesawon me & ne gelyfdon;
37 [Note: Omne quod dat mihi pater ad me ueniet. A. ] Eall þt fæder me sylþ cymð to me & ic ne wyrpe ut ðone þe to me cymð.
38 forþam þe ic ne com of heofonum þt ic minne willan do. ac þæs willan þe me sende;
39 Ðæt is þæs fæder willa ðe me sende þt ic nan þing ne forleose. of ðam þe he me sealde. ac awecce þt on þam ytemestan dæge;
40 Ðis is mines fæder willa þe me sende þt ælc þe ðone sunu gesyhþ & on hine gelyfð. hæbbe ece lïf & ic hine awecce on þam ytemestan dæge;
41 Ða murcnodon þa iudeas be him. forþam þe he cwæð ic eom hlaf þe of heofonum com
42 & hig cwædon; Hu nis þis se hælend iosepes sunu. we cunnon his fæder & his modor. humeta segð þes ic com of heofonum;
43 Se hælend him &swarode & cwæð to him. ne murcniaþ eow betwynan;
44 [Note: Ðys sceal on wodnes dæg on þære pentecostenes wucan. Nemo potest uenire ad me. nisi pater qui misit me traxerit eum. A. ] Ne mæg nan man cuman to me buton se fæder þe me sende hyne tëo & ic hine arære on ðam ytemestan dæge;
45 On ðære (sic) witegena bocum is awriten. ealle eaðlære beoð godes; Ælc þe gehyrde æt fæder & leornode. cymð to me;
46 Ne ge-seah nan man fæder buton se ðe is [of] gode se gesyhþ fæder;
47 Soð ic secge eow se hæfð ece lif þe on me gelyfð.
48 ic eom lifes hläf.
49 ure fæderas æton heofunlicne mete on westene & hig synd deade;
50 Ðis is se hlaf þe of heofonum com. þt ne swelte se ðe of him ytt;
51 Ic eom lybbende hlaf þe of heofonum com. swa hwa swa ytt of ðyson hlafe. he leofað on ecnysse. & se hlaf þe ic sylle is min flæsc for middan-eardes life;
52 Þa iudeas fliton him betwynan & cwædon. hu mæg þes his flæsc us syllan to etene.
53 [Note: Ðys sceal anum dæge ær palm-sunnan dæge. Nisi manducaueritis carnem filii hominis. A. ] Þa cwæþ se hælend to hiM; Soþ ic secge eow næbbe ge lif on eow buton ge eton mannes suna flæsc & his blod drincon;
54 Se hæfð ece lïf þe ytt min flæsc & drincð min blod. & ic hine arære. on þam ytemestan dæge;
55 Soþlice min flæsc is mete & min blod is drinc.
56 se ðe ytt min flæsc & drincð min blod he wunað on me. & ic on him.
57 swa swa lybbende fæder me sende & ic lybbe þurh fæder & se ðe me ytt he leofaþ þurh me.
58 þis is se hlaf þe of heofonum cöm. na swa swa ure fæderas æton heofonlicne mete & deade wæron; Se þe ytt þysne hlaf he leofað on ecnysse;
59 Ðas þing he sæde on gesamnunge þa he lærde on capharnaum;
60 Manega his leorni[n]g-cnihta cwædon þa hig ðis gehyrdon; Heard is þeos spræc hwa mæg hig gehyran;
61 Ða wiste se hælend þt his leorning-cnihtas murcnedon betweox him sylfon be þison. & he cwæð to him þt eow beswicð.
62 gyf ge geseoþ mannes sunu astigendne þær he ær wæs
63 gast is se ðe geliffæst flæsc ne fremað nan þing. þa word þe ic eow sæde synt gast & lïf.
64 Ac sume ge ne gelyfað; Witodlice se hælend wiste æt fruman. hwæt þa gelyfedan wæron & hwa hine belæwon wolde.
65 & he cwæð; Forþig ic eow sæde þt nan man ne mæg cuman to me buton min fæder hit him sylle;
66 Syððan manega his leorning-cnihtas (sic) cyrdon. onbæc & ne eodun mid him.
67 Ða cwæþ se hælynd to þam twelfum. cweðe ge wylle ge fram me.
68 þa &wyrde him simon Petrus & cwæð; Drihten to hwam ga we þu hæfst eces lifes word
69 & we gelyfað & witon þt þu eart crist godes sunu;
70 Se hælend him &swarude & cwæð. hu ne geceas ic eow twelfe & eower an is deofol.
71 he hyt cwæþ be iuda scarioþe þes hine belæwde þa he wæs an þara TWELFA.
John 6
WestSaxon1175(i)
1 Æfter þisen for se hælend ofer þa galileissan sæ. seo ys tibeRiadis.
2 & hym felgde mycel folc. for þam þe hyo gesæwen þa tacne þe he worhte. on þam þe wæren ge-untrumede.
3 Witodlice se hælend. astah on enne mont & sæt þær mid hys leorning-cnihten.
4 hyt wæs ge-hende eastren. þare Iudeissce freols-däig.
5 Ða se hælend hys eagen up ahof & ge-seah þæt mycel folc com to hym; he cwæð to philippe. hwær bygge we hlafes þt þäs eten.
6 þat he cwæð hys fandiende. he wiste hwæt he don wolde.
7 Þa andswerede hym philippus & cwæð. næbbeð hyo ge-noh on twegera hundred panega wurðe hlafes þæt ælc sumne dæl nyme.
8 Ða andswerede him an hys leorning-cnihta andreas symones broðer petRes.
9 Her ys an cnape þe hæfð fif berene hlafes. & twegen fixas. ac hwæt synt þa þing be-twux swa manegum mannum.
10 Ða cwæð se hælend. doð þæt þas men sitton. on þare stowe wæs mycel gærs. þær sæton þa; swylce fif þusend manne.
11 Se hælend nam þa hlafes. & þanc wurðlice dyde. & hyo to-dælde þam sittenden. & eall-swa of þam fixum; swa mycel swa hyo woldan.
12 Ða hyo fulla wæron; þa cwæð he to hys leorning-cnihten. gaderiað þa britsene þe þær to lafe wæren. þæt hyo ne losigen.
13 hy ge-gaderedon & felden twelf wiligen fulle. þære brytsene of þam þe þa lefdon. þe of þam fif berenan hlafon æten.
14 Ða menn cwæðon. þa hyo sæwon þæt he þæt tacen worhte; þæt þes is soðliche witega þe on midden-earð cymð.
15 Ða se hælend wyste þæt hyo wolden cuman & hine læccen. & to cynge don; þa fleah he äne. uppon þonne munt.
16 --- 17 Ænd þa hyo eoden on scyp hyo comen ofer þa sæ. to capharnaum. hyt wærð þa þeostre. & se hælend ne com to heom.
18 mycel wind bleow. & hyt wæs breoht (sic) sæ.
19 Witodlice þa hy hafden ge-rowen swilce twentig furlunge oððe þrittig. þa ge-sæwon hyo þonne hælend uppen þare sæ gan. & þæt he wæs ge-hænde þam scype. & hyo heom on-dredden.
20 he cwæð þa to heom. Ic hyt eom. ne on-drædeð eow.
21 Hyo wolden hine nemen on þæt scyp. & sone ðæt scyp wæs on þam lande. þæt hyo wolden to faren.
22 Soðlice oðer dæg seo manigeo þe stod be-geondon þam mere ge-seah þæt þær næs buton an scyp. & þæt se hælend self ne eode on scyp mid his leorning-cnihten. ac his leorning-cnihtes sylf ane foren.
23 oðre scype coman fram tyberiade wið þa stowe þær hyo þonne hlaf æten drihtan þankiende.
24 Ða seo manigeo ge-seah þæt se hælend þær næs. ne hys leorning-cnihtas; þa eoden hyo on scype. & coman to capharnaum. sohten þonne hælend.
25 & þa hyo ge-metten hyne be-geondon þam mere hyo cwæðon to hym. Lareow hwanen comen þu hyder.
26 Se hælend heom andswerede; & cwæð. Soð ic segge eow ne seche ge me for-þam þe ge tacnu ge-seawen. ac for-þam þe ge æten of þam hlafon & syndden fulle.
27 Ne wyrcheð æfter þam mete þe for-wurð ac æfter þam þe þurh-wuneð on eche lyf. þonne mannes sune eow sylð. þane god fæder getacneðe (sic).
28 Hyo cwæðen to hym. hwæt do we. þæt we werche godes weorc;
29 Þa and-swerede se hælend & cwæð to heom. Ðæt is godes weorc. þæt ge ge-lefen on þonne þe he sende.
30 Ða cwæðn hyo. hwæt dest þu to tacken; þæt we ge-seon & ge-lefen. þæt þu hyt werche.
31 ure fæder æten heofenlice mete on westene. swa hyt awriten is. he sealde heom eten hlaf of hefene.
32 Se hælend cwæð to heom. Soð ic segge eow. ne sealde moyses eow hlaf of heofenum. Ac min fæder eow syld soðne hlaf of heofenum.
33 hyt ys godes hlaf þe of hefene com. ænd sylð midden-earde lyf.
34 Hyo cwæðen to hym. Drihten syle us þisne hlaf.
35 Se hælend cwæð to heom. Ic eom lyfes hlaf. ne hyngreð þe to me cymð. & ne þyrst þan næfre þe on me ge-lyfd.
36 Ac ic eow sæde þæt ge ge-sawen me & ne ge-lyfden.
37 Eall þæt se fæder me syllð cymð to me. & ic ne werpe ut þone þe to me cymð;
38 for-þan ic ne com of heofene þæt ic mine wylle do. ac þas wille þe me sende.
39 Ðæt is þas fader wille þe me sende. þæt ic nan þing ne forleose. of þam þe he me sealde. ac þæt ic ä-wecche þæt on þam ytemestan daige.
40 Þis ys mines fæder willan þe me sente. þæt ælch þe þonne sune ge-sihð. & on hine ge-lefd hæbbe eche lyf. & ic hyne ä-wecche on þam ytemestan daige.
41 Ða murcneden þa iudeas be hym for-þam þe he cwæð. ic eom hlaf þe of heofene com;
42 & hyo cwæðen. Hu nys þis se hælend iosepes sune. we cunnon hys fæder & hys moder. hu mete segð þës. ic com of heofenum;
43 Se hælend heom andswerede. & cwæð to heom. ne murcniað eow be-tweonan.
44 Ne mæg nan man cumen to me buton se fæder þe me sende hyne tye & ic hine ärere on þam ytemestan daige.
45 On þara witegena boken ys awritan. ealle eaðlare beoð godes. Ælc þe ge-herde æt þam fæder & leornede. cymð to me.
46 Ne ge-seah nan man fæder buton se þe ys of gode. se ge-sihð þonne fæder.
47 Soð ic segge eow se hæfð eche lyf þe on me ge-lyfð;
48 ic eom lyfes hlaf.
49 ure fæderes æten heofonlicne mete on westene & hyo senden deade.
50 Ðis is se hlaf þe of heofene com. þæt ne swelte se þe of hym et.
51 Ic eom libbende hlaf. þe of heofene com. swa hwa swa ytt. of þisum hlafe; he leofeð on echnysse. & se hlaf þe ic selle ys min flæsc. for middan-eardes life.
52 Þa Iudeas fliton heom be-tweonon & cwæðen hu maig þes hys flæsc us syllen to etene.
53 þa cwæð se hælend to heom. Soð ic segge eow næbbe ge lif on eow büton ge eten mannes sunes flæsc. & his blod drinken.
54 Se hæfð ece lyf þe et min flæsc & drincð min blod & ic hine arære on þam itemestan daige.
55 Soðlice min flæsc ys mete; & min blod ys drenc.
56 Se þe et min flæsc & drincð min blod; he wunað on me. & ic on hym.
57 swa swa libbende fader me sende & ic libbe þurh fæder & se þe me æt; he leofað þurh me.
58 Ðis ys se hlaf þe of heofenum com. na swa swa ure fæderes æte heofenlicene mete & deade wæren. Se þe et þysne hlaf. he leofeð on ecnysse.
59 Þas þyng he sægde on ge-somnunge þa he lærde on capharnaum.
60 Manega hys leorning-cnihte cwæðen þa hyo þis ge-hyrden. Heard ys þeos spræce hwa mæg hyo ge-hyran.
61 Ða wiste se hælend þæt hys leorning-cnihtas murcnedon be-tweox heom selfum be þyson. & he cwæð to heom ðæt eow be-swicð.
62 gyf ge ge-seoð mannes sune astigende þær he ær wes.
63 Gast ys se þe liffæst flæsc ne fremeð nan þing. þa word þe ic eow sayde synde gast & lyf.
64 ac sume ge ne lefeð. Wite[d]lice se hælend wiste æt fruman hwæt þa ge-lefenden wæren. & hwa hine be-leawien wolde.
65 & he cwæð. For-þi ic eow sægde þæt nan man ne mæg cuman to me buton min fæder hyt hym sylle.
66 Seððan manega hys leorning-cnihta cyrden on-bæc & ne eoden mid hym.
67 Þa cwæð se hælend to þam twelfen cwæðe ge; wille ge fram me;
68 Ða andswerede hym symon petrus & cwæð. Drihton to hwam ga we. þu hafst echæs lifes word.
69 & we ge-lefed & witen þæt þu ert crist godes sune.
70 Se hælend hym andswerede & cwæð. Hu ne cheas ic eow twelfe. & eower an ys deofel.
71 he hyt cwæð be iuda scariothe þes hyne be-lawede þa he wæs an þare twelfa.