1 Samuel 21 Og David til kom til Nobe til Akimelek, Præsten, og Akimelek blev forfærdet, da han mødte David og sagde til ham: Hvorfor er du alene og ikke en Mand med dig?

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Og David til kom til Nobe til Akimelek, Præsten, og Akimelek blev forfærdet, da han mødte David og sagde til ham: Hvorfor er du alene og ikke en Mand med dig? ² Og David sagde til Akimelek, Præsten: Kongen befalede mig en Sag, og sagde til mig; Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befalede dig; og de unge Karle har jeg tilsagt til det og det Sted. ³ Og nu, hvad har du ved Haanden? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes. ⁴ Og Præsten svarede David og sagde: Jeg har intet almindeligt Brød ved Haanden; men der er helligt Brød; dersom ikkun de unge Mænd havde holdt sig fra Kvinder. ⁵ Og David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Kvinderne have været os forholdte i Gaar og i Forgaars; der jeg gik ud, vare de unge Mænds Kar hellige; tilmed er dette Brød paa Vej til at blive almindeligt, da desfor uden andet i Dag skal helliges i Karrene. ⁶ Da gav Præsten ham det hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som toges bort fra HERRENS Ansigt for at lægge varmt Brød i Stedet paa den Dag, man tog det bort. ⁷ Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdt sig for HERRENS Ansigt, og hans Navn var Edomiteren Doeg, den mægtigste af Sauls Hyrder. ⁸ Og David sagde til Akimelek: Har du ikke her ved Haanden et Spyd eller et Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ærinde havde Hast. ⁹ Da sagde Præsten: Filisteren Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, se, det er svøbt i et Klæde, bag Livkjortlen; dersom du vil tage dig det, saa tag det, thi her er intet andet uden det: og David sagde: Der er ikke noget som det, giv mig det! ¹⁰ Og David gjorde sig rede og flyede samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Akis, Kongen i Gath. ¹¹ Og Akis Tjenere sagde til ham: Er dette ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dansen, og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde ¹² Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Akis, Kongen af Gath. ¹³ Derfor anstillede han sig afsindig for deres Øjne og rasede mellem deres Hænder og tegnede paa Portens Døre og lod Fraaden flyde ned paa sit Skæg. ¹⁴ Da sagde Akis til sine Tjenere: Se, I se, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig? ¹⁵ Mon jeg fattes galne, at I førte denne hid at rase for mig? skulde denne komme i mit Hus