Danish(i)
1 Og han lod mig se Ypperstepræsten Josva, der stod for HERRENS Engels Ansigt, og Satan, del stod ved hans højre Haand for at staa ham imod.
2 Og HERREN sagde til Satan: HERREN true dig, Satan! ja, HERREN true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en Brand, som er reddet af Ilden?
3 Og Josva var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt.
4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt: Tager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: Se, jeg har borttaget din Skyld fra dig og ifører dig Helligdagsklæder!
5 Og jeg sagde: Lad dem sætte en ren Præstehue paa hans Hoved; og de satte en ren Præstehue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og HERRENS Engel stod hos.
6 Og HERRENS Engel vidnede for Josva og sagde:
7 Saa siger den HERRE Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.
8 Hør dog, Josva, du Ypperstepræst: Du og dine Venner, som sidde for dit Ansigt, ere Mænd til Forbillede; thi se, jeg vil lade min Tjener Zemak komme.
9 Thi se Stenen, som jeg har lagt for Josvas Ansigt, over een Sten ere syv Øjne; se, jeg udgraver Udgravningen paa den, siger den HERRE Zebaoth, og jeg vil borttage dette Lands Skyld paa een Dag.
10 Paa den Dag, siger den HERRE Zebaoth, skulle I kalde, den ene den anden, hen under Vintræet og hen under Figentræet.