Danish(i)
4 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gøre? og han sagde: Hine ere de Horn, som adspredte Juda paa den Maade, at ingen opløftede sit Hoved; men saa kom disse for at forfærde dem, for at nedslaa de Hedningers Horn, som rejste Horn imod Judas Land, for at adsprede det.
5 Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!
6 Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.
7 Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
8 Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.
9 Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger HERREN, og jeg vil være til Herlighed midt i den.
10 Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger HERREN; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger HERREN.
11 Ve! Zion, dig, du, som bor hos Babels Datter!
12 Thi saa siger den HERRE Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.