Danish(i)
1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
2 Og de sagde: Taler HERREN ene og alene ved Mose? mon ikke ogsaa taler ved os? og HERREN hørte det.
3 Men den Mand var saare sagtmodig, fremfor Mennesker paa Jorderige.
4 Og HERREN sagde hastelig til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.
5 Da kom HERREN ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron Og Maria, og de gik begge ud.
6 Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg, HERREN, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham.
7 Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus.
8 Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer HERRENS Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
9 Og HERRENS Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.