Isaiah 49 Hører mig, Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! HERREN kaldte mig fra Moders Liv af, harl nævnede mit Navn fra Moders Skød.

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Hører mig, Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! HERREN kaldte mig fra Moders Liv af, harl nævnede mit Navn fra Moders Skød. ² Og han gjorde min Mund som et skarpt. Sværd, skjulte mig med sin Haands Skygge, gjorde mig til en blank Pil og gemte mig i sit Kogger. ³ Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig. ⁴ Men jeg sagde: Jeg har gjort mig Møje forgæves, fortæret min Kraft for intet og uden Nytte; alligevel er min Ret hos HERREN og min Løn hos min Gud. ⁵ Og nu, siger HERREN, som dannede mig af Moders Liv til sin Tjener, for at jeg skulde omvende Jakob til ham, og Israel, som ikke vil lade sig sanke; og jeg skal herliggøres for HERRENS Øjne, og min, Gud er min Styrke; ⁶ han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende. ⁷ Saa siger HERREN, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for HERRENS Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig. ⁸ Saa siger HERREN: Paa den behagelige Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig; og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt med Folket for at oprejse Landet og udskifte de Øde Arvedele ⁹ for at sige til de bundne: Gaar ud! til dern, som ere i Mørke: Kommer frem for Lyset! de skulle finde Græsgang ved Vejene, og Græsgang skal være for dem paa alle nøgne Høje. ¹⁰ De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder. ¹¹ Og jeg vil gøre alle mine Bjerge til Vej, og mine banede Veje skulle forhøjes. ¹² Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land. ¹³ Synger med Fryd, I Hirnle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi HERREN trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige. ¹⁴ Men Zion sagde: HERREN har forladt mig, og Herren har glemt mig. ¹⁵ Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig. ¹⁶ Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig. ¹⁷ Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. ¹⁸ Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger HERREN, med alle disse skal du klæde dig som rned en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte. ¹⁹ Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det Ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte. ²⁰ End en Gang skulle dine Børn som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig, Plads, at jeg maa bo der. ²¹ Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugthar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse? ²² Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armerre, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene. ²³ Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er HERREN, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes. ²⁴ Mon man kan tage fra den vældige, hvad han har taget? og mon den retfærdiges Fanger skulle undkomme? ²⁵ Ja, saaledes siger HERREN: Baade skulle Fangerne tages fra den vældige, og det, en Voldsmand har taget, skal rives fra ham; og jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og vil frelse dide Børn. ²⁶ Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, og den Mæbtige i Jakob er din Genløser.