Danish(i)
4 Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.
5 Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed.
6 Og Salomo gjorde det, som var ondt for HERRENS Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter HERREN som David, hans Fader.
7 Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed.
8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder.
9 Og HERREN blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra HERREN, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange,
10 og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som HERREN havde befalet.