Psalms 50:11 Cross References - Danish

¹¹ Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

²⁰ Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning. ²¹ Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. ²² Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.

⁴¹

¹³ Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig? ¹⁴ Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde ¹⁵ Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din. Tærskeplads? ¹⁶ Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer? ¹⁷ Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet, ¹⁸ og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

²⁶ Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind. ²⁷ Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres. ²⁸ Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen. ²⁹ Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen ftyver, udbreder sine Vinger imod Sønden? ³⁰ Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den. Og HERREN svarede Job og sagde: Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa! Da svarede Job HERREN og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.

¹² Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

⁹ ham, som giver til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

⁹ Alle I Markens Dyr! kommer at æde, alle I Dyr i Skoven!

¹⁵ Naar jeg lader vilde Dyr gaa igennem Landet, og de berøve Folk deres Børn, og det blev Øde, saa at ingen gaar der igennem for Dyrenes Skyld, ¹⁶ men hine tre Mænd vare derudi, saa sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE: De skulde hverken redde Sønner eller Døtre; de selv alene skulde reddes, men Landet vorde øde.

²⁶ Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de?

²⁹ Sælges ikke to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder til Jorden uden Eders Faders Villie. ³⁰ Ja, endog alle eders hovedhaar ere talte. ³¹ Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve.

²⁴ Giver Agt paa Ravnene, de saae ikke, høste ikke, de have ingen Kjelder og ei Lade, og Gud føder dem alligevel; hvor meget ere I bedre end Fuglene?