Psalms 102:1 Cross References - Danish

¹ En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for HERRENS Ansigt.

²³ Og det skete lang Tid derefter da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte, og deres Raab over Trældommen kom op for Gud.

¹⁶ Og de kastede de fremmedes Guder bort fra sig og I tjente HERREN; og han ynkedes inderlig over Israels Nød.

¹⁵ Og Hanna svarede og sagde: Det er ikke saa, min Herre; jeg er en Kvinde, som er hart bedrøvet i Aanden, og jeg har ikke drukket Vin eller stærk Drik; men jeg har udøst mit Hjerte for HERRENS Ansigt ¹⁶ Agt ikke din Tjenestekvinde ligesom en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harmes Mangfoldighed.

¹⁶ Ved denne Tid i Morgen vil jeg sende dig til en Mand af Benjamins Land, og ham skal du salve til en Fyrste over mit Folk Israel, og han skal frelse mit Folk af Filisternes Haand; thi jeg har set til mit Folk, efterdi dets Skrig er kommet for mig.

²⁷ Da stode Præsterne, Leviterne, op og velsignede Folket, og deres. Røst blev hørt; thi deres Bøn kom til hans hellige Bolig i Himmelen.

² HERRE! vend dine øren til mine Ord, agt paa min Tanke!

⁵ dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

⁶ Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.

¹² Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.

¹ Til Sangmesteren; en Psalme af David. ² Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; HERREN skal redde ham paa den onde Dag.

⁴ Min Graad er bleven mit Brød Dag og Nat, da man siger til mig den ganske Dag: Hvor er din Gud?

¹ Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning, af David. ² Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring. ³ Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle ⁴ over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede. ⁵ Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dadens Rædsler ere faldne paa mig.

¹ Til Sangmesteren; "fordærv ikke"; af David; "et gyldent Smykke" der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen. ² Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og under dine Vinger: Skygge søger jeg Ly, indtil al Ulykken er gaaet over. ³ Jeg vil raabe til Gud, den Højeste, til den Gud som udfører min Sag.

² Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!

⁸ Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne" af David. ² Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

³ Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

¹ En Sang paa Trapperne. Af det dybe raaber jeg til dig, HERRE! ² Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

² Med min Røst vil jeg raabe til HERREN; med min Røst vil jeg bede til HERREN om Naade. ³ Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

⁴ Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.

⁷ Skynd dig, bønhør mig, HERRE! min Aand for aar skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.

¹⁹ Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.

⁸ Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

¹⁸ Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra HERREN. ¹⁹ Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde! ²⁰ Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

⁴⁴ Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

³³ Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes. ³⁴ Og han sagde til dem; min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager!

⁴⁴ Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

⁷ Han, som i sine Kjøds Dage frembar med stærkt Raab og Taarer Bønner og ydmygelige Begjeringer til den, der var mægtig at frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,