1 Samuel 2:1 Cross References - Danish

¹ Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i HERREN, mit Horn er ophøjet i HERREN; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.

¹ Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet.

²¹ Og Maria svarede dem: Synger for HERREN, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.

¹ Da sang; Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde: ² Lover HERREN, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.

¹ Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i HERREN, mit Horn er ophøjet i HERREN; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse. ² Der er ingen hellig som HERREN; thi der er ingen foruden. dig og ingen Klippe som vor Gud. ³ Taler ikke saa mange Ord, saa saare høje Ting, lader ikke noget frækt udgaa af eders Mund; thi HERREN er Vidskabs Gud, skulde hans Gerninger ikke være rette ⁴ De stærkes Bue er brudt, og de skrøbelige; ere omgjordede med Styrke. ⁵ De mætte lade sig leje for Brød, de hungrige hungre ej mere; ja, den ufrugtbare føder syv, men hun med de mange Sønner visner hen. ⁶ HERREN er den, som døder og gør levende, som nedfører til Dødsriget og fører op igen. ⁷ HERREN er den, som gør fattig og gør rig, han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer; ⁸ han oprejser den ringe af Støvet, han ophøjer den fattige af Skarnet, for at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve Ærens Trone; thi Jordens Grundvold hører HERREN til, og han har sat Jorderige derpaa. ⁹ Han skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved sin Kraft. ¹⁰ De, som trætte med HERREN, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem; HERREN skal dømme Jorderiges Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøje sin salvedes Horn.

¹⁷ og Matthanja, en Søn af Mika, som var en Søn af Sabdi, en San af Asaf, en Øverste, der begyndte Lovsangen ved Bønnen, og Bakbukja, den anden af hans Brødre og Abda, en Søn af Sammua, der var en Søn af Galal, en Søn af Jeduthun.

¹⁴ HERRE, vær mig naadig, se, hvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,

⁵ at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig over, at jeg snubler.

² Og han sagde: HERRE! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

⁵ Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alle dine Anslag!

⁹ Men min Sjæl skal glæde sig i HERREN, den skal fryde sig i hans Frelse.

¹⁵ Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.

⁸ Lad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.

¹⁰ Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.

¹⁷ I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

²⁴ Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

¹⁰ Thi se, dine Fjender, HERRE! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.

⁸ Hans Hjerte er grundfast, han skal ikke frygte, indtil han ser sin Glæde paa sine Fjender. ⁹ Han udspreder, han giver de fattige; hans Retfærdighed bestaar altid, hans Horn skal ophøjes med Ære.

¹⁴ HERREN er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

² Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse. ³ Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

¹ En Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth.

¹⁸ Men jeg vil glæde mig i HERREN; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.

⁴⁶ Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren; ⁴⁷ og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser; ⁴⁸ thi han har seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig; ⁴⁹ thi han, den Mægtige, har gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt; ⁵⁰ og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham. ⁵¹ Han har øvet Magt med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovlodige i deres Hjertes Tanke. ⁵² Han har nedstødt de Mægtige af Thronerne og ophøiet de Ringe. ⁵³ De Hungrige har han opfyldt med gode Gaver, og de Rige har han afviist tomme. ⁵⁴ Han har antaget sig sin Tjener Israel og ihukommet sin Barmhjertighed, ⁵⁵ (som han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid. ⁵⁶ Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder og hun drog til sit Huus igjen.

⁶⁹ og har opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,

¹¹ Ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesus Christus, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.

³ Thi vi ere Omskærelsen, som tjene Gud i Aanden, og rose os i Christus Jesus og forlade os ikke paa Kjødet;

⁴ Glæder Eder i Herren altid; atter sig jeg: glæder Eder!

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

⁸ hvem I ikke have kjendt, og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa, og fryde Eder ved uudsigelig og forherliget Glæde,

²⁰ Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige Apostler og Propheter; fordi Gud har udført Eders Ret imod den.