Danish(i)
5 Og de skulle være som Helte og træde Gadeskarn ned i Krigen, og de skulle stride, thi HERREN skal være med dem; og de, som ride paa Heste, skulle beskæmmes.
6 Og jeg vil styrke Judas Hus og frelse Josefs Hus og give dem Bolig; thi jeg har forbarmet mig over dem, og de skulle vorde, som om jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er HERREN deres Gud og vil bønhøre dem.
7 Og Efraim skal blive som en Helt og deres Hjerte glædes ligesom af Vin, og deres Børn skulle se det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i HERREN.