Danish(i)
34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden dræbte de, en anden stenede de.
36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37 Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: de ville dog undsee sig for min Søn.
38 Men der Viingaardsmændene saae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen; kommer, lader os slaae ham ihjel og tilvende os hans Arv.
39 Og de toge ham og stødte ham udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
40 Naar da Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
41 De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid.
42 Jesus sagde til dem: have I aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.
43 Derfor siger jeg Eder, at Guds Rige skal tages fra Eder og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.