Danish(i)
1 Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard.
2 Men der han blev eens med Arbeiderne om en Penning om Dagen, sendte han dem i sin Viingaard.
3 Og han gik ud ved den tredie Time, og saae Andre staae ledige paa Torvet,
4 og han sagde til dem: gaar I og hen i Viingaarden, og jeg vil give Eder, hvad som ret er. Men de gik hen.
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
6 Men ved den ellevte Time gik han ud, og fandt Andre staae ledige, og sagde til dem: hvi staae I her den ganske Dag ledige?
7 De sagde til ham: fordi Ingen leiede os, Han sagde til dem: gaar I ogsaa hen i Viingaarden, og hvad som ret er, skulle I faae.
8 Men der det blev aften, siger Viingaardenens Herre til sin Foged. kald Arbeiderne, og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste til de Første.
9 Og de kom, som vare leiede ved den ellevte Time og fok hver en Penning.
10 Men der de Første kom, mente de at de skulle faae mere; og fik hver en Penning.
11 Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde:
12 disse Sidste have ikkun arbeidet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
13 Men han svarede og sagde til een af dem: Ven! jeg gjør dig ikke Uret; er du ikke bleven eens med mig om en Penning?
14 Tag Dit, og gak hen. Men jeg vil give denne Sidste ligesom dig.