Danish(i)
41 Og han sled sig fra dem omtrent et Steenkast og faldt paa Knæ, og bad og sagde:
42 Fader, vilde du tage denne kalk, fra mig! dog skee ikke mine Villie, men din!
43 Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham og styrkede ham.
44 Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.
45 Og der han stod op fra Bønnen og kom til sine Disciple, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
46 Og han sagde til dem: hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse.