Danish(i)
28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud og bad ham.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 Men da denne din Søn er kommen, som har fortæret dit Godt med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
31 Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit.
32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt, og funden.