Leviticus 8:4-36

Danish^{(i) 4} Og Mose gjorde, som HERREN befalede ham, og Menigheden forsamledes ved Forsamlingens Pauluns Dør. ⁵ Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som HERREN har befalet at gøre. ⁶ Og Mose førte Aron og hans Sønner frem, og toede dem med Vand. ⁷ Og han iførte ham Underkjortelen og ombandt ham med Bæltet og førte ham i Overkjortelen og gav ham Livkjortelen paa, og han ombandt ham med Livkjortelens Bælte og spændte den om ham med det. ⁸ Og han satte Brystspannet paa ham, og lagde Urim og Thummim i Brystspannet. ⁹ Og han satte Huen paa hans Hoved, og paa Huen foran over hans Pande satte han Guldpladen, det hellige Hovedsmykke, saa som HERREN havde befalet Mose. ¹⁰ Og Mose tog Salveolien og; salvede Tabernaklet og alle de Ting, som vare deri, og helligede dem. ¹¹ Og han stænkede deraf paa Alteret syv Gange og salvede Alteret og alt Redskabet dertil, og Kedelen med dens Fod, for at hellige dem, ¹² Og han øste af Salveolien paa Arons Hoved og salvede ham for at hellige ham. ¹³ Og Mose førte Arons Sønner frem og iførte dem Kjortler og ombandt dem med Bælte og bandt høje Huer paa dem, saa som HERREN havde befalet Mose. ¹⁴ Og han førte Syndofrets Tyr frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Syndofrets Tyrs Hoved. ¹⁵ Og man slagtede den, og Mose tog Blodet og kom det paa Alterets Horn rundt omkring med sin Finger og gjorde Syndoffer for Alteret, og han udøste det øvrige Blod ved Alterets Fod og helligede det for at gøre Forligelse for det. ¹⁶ Og han tog alt Fedtet, som var paa Indvoldene, og Hinden over Leveren og de to Nyrer og deres Fedt, og Mose lod det gøre til Røgoffer paa Alteret. ¹⁷ Men Tyren og dens Hud og dens Kød og dens Møg opbrændte han med Ild uden for Lejren, saa som HERREN havde befalet Mose. ¹⁸ Og har lod Brændofrets Væder føre frem og Aron og hans Sønner lagde Hænderne paa Væderens Hoved. ¹⁹ Man slagtede den, og Mose stænkede Blodet paa Alteret rundt omkring. ²⁰ Og han huggede Væderen i sine Stykker, og Mose lod gøre et Røgoffer af Hovedet og Stykkerne og Indvoldenes Fedt. ²¹ Og han toede Indvoldene og Skankerne med vand, og Mose lod gøre et Røgoffer af den hele Væder paa Alteret; det var et Brændoffer til en sød Lugt, det var et Ildoffer for HERREN, saa som HERREN havde befalet Mose. ²² Og han lod den anden Væddere føre frem, Fyldelsens Væder, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder paa Væderens Hoved. ²³ Og man slagtede den, og Mose tog dens Blod og smurte paa Aron højre Ørelæp og paa hans høj Tommelfinger og paa hans højre Tommeltaa. ²⁴ Og han lod Arons Sønner komme frem, og Mose kom Blodet paa deres højre Ørelæp paa deres højre Tommelfinger paa deres højre Tommeltaa, og Mose stænkede Blodet paa Alteret trindt omkring. ²⁵ Og han tog Fedtet og Stjerten og alt Fedtet, som var paa Indvoldene, og Hinden over Leveren og de to Nyrer og deres Fedt og den højre Bov ²⁶ og af Kurven med de usyrede Brød, som vare for HERRENS Ansigt, tog han en syret Kage og en Oliebrødskage Og en tynd Kage, og han lagde det oven paa Fedtdelene og paa den højre Bov, ²⁷ og han lagde det alt sammen paa Arons Hænder og hans Sønners Hænder, og han rørte disse Ting med en Rørelse for HERRENS Ansigt. ²⁸ Og Mose tog dem af deres Hænder og gjorde et Røgoffer af dem paa Alteret, tilligemed Brændofret; det var Fyldelsesoferet til en sød Lugt, det var et Ildoffer for HERREN. ²⁹ Og Mose tog Brystet og rørte det med en Rørelse for HERRENS Ansigt; af Fyldelsens Væder fik Mose det til sin Del, som HERREN havde befalet Mose. ³⁰ Og Mose tog af Salveolien og af Blodet, som var paa Alteret, og stænkede paa Aron, paa hans Klæder og paa hans Sønner og paa hans Sønners Klæder med ham; og han helligede Aron, hans Klæder og hans Sønner og hans Sønners Klæder med ham. ³¹ Og Mose sagde til Aron og hans Sønner: Koger Kødet ved Forsamlingens Pauluns Dør, og der skulle I æde det og Brødet, som er i Fyldelsens Kurv, som jeg har befalet, idet jeg sagde: Aron og hans Sønner skulle æde det. ³² Men hvad der levnes af Kødet og af Brødet, skulle I opbrænde med Ild. ³³ Og fra Forsamlingens Pauluns Dør skulle I ikke gaa ud i syv Dage, indtil den Dag, da Fyldelsens Dage for eder ere fuldendte; thi man skal fylde eders Haand i syv Dage. ³⁴ Som man har gjort paa denne Dag, saaledes befalede HERREN at gøre, til at gøre Forligelse for eder. ³⁵ Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage Vare paa, hvad HERREN vil have varetaget, for at I ikke skulle dø; thi saaledes er det mig befalet. ³⁶ Og Aron og hans Sønner gjorde dette, nemlig alle de Ord, som HERREN havde befalet ved Mose.