Danish(i)
19 Den handler haardt med sine Unger, om vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
20 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
21 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
22 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
23 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
24 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
25 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.