Danish(i)
7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.