Danish(i)
1 Og HERREN besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og HERREN gjorde ved Sara, eftersom han havde talet.
2 Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.