Danish(i)
1 Derefter forlod Paulus Athenen og kom til Corinth.
2 Der fandt han en Jøde ved Navn Aquilas, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med Priscilla, sin Hustru, (fordi Claudius havde befalet alle Jøder at forlade Rom). Til disse gik han.
3 Og efterdi han var af det samme Haandværk, blev han hos dem og arbeidede; thi de vare Teltmagere af Haandværk.
4 Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.
5 Men der Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden, og vidnede for Jøderne, at Jesus er de Christus.
6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod være over Eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
7 Og han gik bort derfra og kom i Huset til En ved Navn Justus, som frygtede Gud, hvis Huus laae næst op til Synagogen.
8 Men Crispus, Synagog-Forstanderen, troede paa Herren med sit ganske Huus, og mange Corinthier, som hørte til, troede og bleve døbte.
9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten; frygt ikke, men tal, og ti ikke,
10 fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig og gjøre dig Ondt; thi jeg har meget Folk i denne Stad.
11 Og han blev der et Aar og sex Maaneder, og lærte Guds Ord iblandt dem.
12 Men der Gallion var Landshøvding i Achaia, stode Jøderne samdrægteligen op imod Paulus og søgte ham for Domstolen og sagde:
13 denne vil overtale Folket til en Gudsdyrkelse imod Loven.
14 Og der Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallion til Jøderne: dersom det var nogen Uretfærdighed eller Misgjerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt, anhøre Eder.
15 Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.
16 Og han drev dem fra Domstolen.
17 Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Synagogens Forstander, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.