Song of Songs 4:1 Cross References - Danish

¹ Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.

¹ Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare talrigt Kvæg, og de saa det Land Jaeser og det Land Gilead, og se, det Sted var et bekvemt Sted til Kvæg.

⁴⁰ Da gav Mose Makir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi.

¹¹ Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!

¹⁵ Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.

¹⁰ Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.

¹⁴ Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.

⁹ Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder. ¹⁰ Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kæerlighed og Duften af dine. Salver fremfor alle vellugtende Urter.

¹¹ Hans Hoved er fineste Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen. ¹² Hans Gane ere som Duer ved Vandbække, badende sig i Mælk, siddende ved fulde, Strømme.

⁵ Vend dine Øjne bort fra mig, thi de gøre mig heftig; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra. Gilead.

⁷ Dine Tindinger ere som et Stykke af Granatæble imellem dine Lokker.

⁵ Dit Hoved paa dig er som Karmel,

¹⁴ Og dit Navn kom ud iblandt Hedningerne for din Dejligheds Skyld; thi den far fuldendt ved min Prydelse, som jeg havde lagt paa dig, siger den Herre, HERRE.

¹⁴ Vogt med din Stav dit Folk, din Arvs Hjord, som bor ene for sig, i Skoven midt paa Karmel; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

²⁹ Tager mit Aag paa Eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet: saa skulle I finde Hvile for Eders Sjæle.

¹⁸ Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.

³ Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv. ⁴ Enhver see ikke paa Sit, men Enhver ogsaa paa Andres. ⁵ Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christus Jesus,