Psalms 49:14 Cross References - Danish

¹⁴ Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres, Mund. Sela.

²¹ Farer ikke deres Herlighed, som var i dem bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.

¹³ Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. ¹⁴ Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!

¹³ De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige.

²⁶ De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.

¹⁹ Tørhed, ja Hede borttager Snevand. Dødsriget dem, som have syndet. ²⁰ Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;

²³ Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

¹⁷ HERREN er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. Hibbajon, Sela!

⁵ Synger for HERREN, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

¹¹ Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag.

¹¹ Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

³ Thi HERREN, den Høj este, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

⁷ og Støvet kommer til Jorden igen, som det var før, og Aanden kommer til Gud igen, som gav den.

¹⁰ Jeg sagde: Nu, da jeg har faaet rolige Dage, maa jeg vandre ind ad Dødsrigets Porte; jeg maa savne det Øvrige af mine Aar. ¹¹ Jeg sagde: Jeg skal ikke se HERREN, HERREN i de levendes Land; jeg skal ikke skue Mennesker mere, naar jeg er iblandt dem, som bo i Skyggeriget.

³ Men du, HERRE! du kender mig, du ser mig og prøver mit Hjertelag imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes og indvi dem til Drabsdagen!

¹⁸ Men den Højestes hellige skulle modtage Riget og besidde Riget evindelig, ja, indtil Evighedernes Evighed.

²² indtil den Gamle af Dage kom, og Retten blev tilkendt den Højestes hellige, og Tiden kom, da de hellige toge Riget i Besiddelse.

³ Og vi ville kende, jage efter at kende HERREN, som Morgenrøden er hans Opgang vis; og han skal komme til os som Regnen, som Sildigregnen, der væder Jorden.

³ Og I skulle nedtræde de ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, som jeg skaber, siger den HERRE Zebaoth.

³⁰ at I skulle æde og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Throner og dømme de tolv Israels Stammer.

³⁶ (Som skrevet er: for din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.)

² Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager?

²⁶ Og den, som seirer, og som varer paa mine Gjerninger indtil enden, han vil jeg give Magt over Hedningerne; ²⁷ og han skal regjere dem med et Jernspiir, ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som jeg annammede det af min Fader;

⁴ Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og Dom blev dem given; og jeg saae deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christus i tusinde Aar. ⁵ Men de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse.