Psalms 22:1 Cross References - Danish

¹ Til Sangmesteren; til "Morgenrødens Hind"; en Psalme af David.

²² Thi HERREN skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi HERREN har, haft Villie til at gøre eder til sit Folk.

²⁴ Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.

¹ HERRE! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødems Tider?

¹ Af David; et gyldent Smykke Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

¹¹ Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

¹⁶ Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

⁹ Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller rnit Liv med blodgerrige Folk,

¹⁴ Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig. ¹⁵ Men jeg forlader mig paa dig, HERRE! jeg sagde: Du er min Gud. ¹⁶ Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

³ Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under Jamren den ganske Dag. ⁴ Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela.

²⁸ Thi HERREN elsker Ret og forlader ikke sine hellige; de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.

⁸ Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

¹ Til Sangmesteren; en Undervisning; af Koras Børn. ² Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!

¹ Øm mig, o Gud! og udfør min Sag imod et umildt Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfri mig! ² Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor har du forkastet mig? Hvorfor skal jeg gaa i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger mig? ³ Send dit Lys og din Sandhed, at de maa ladet ledsage mig, at de maa føre mig til dit hellige Bjerg og til dine Boliger; ⁴ og at jeg maa indgaa til Guds Alter, til Gud, som er min Fryd og Glæde, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud! ⁵ Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? og hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud.

¹¹ sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

¹³ Jeg har ladet min Retærdighed komrne nær til, den er ikke langt borte, og min Frelse tøver ikke; jeg vil give Frelse i Zion og min Herlighed over Israel.

¹¹ Vi brumme alle sammen som Bjørne og kurre som Duer; vi bie efter Ret, og den kommer ikke, efter Frelse, og den er langt borte fra os.

⁴⁶ Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?

³⁴ Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?

⁴⁴ Og der han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der falde ned paa Jorden.

⁴⁴ Men han sagde til dem: dette er hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Moses' Lov og Propheterne og Psalmerne om mig.

⁷ Han, som i sine Kjøds Dage frembar med stærkt Raab og Taarer Bønner og ydmygelige Begjeringer til den, der var mægtig at frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

⁵ Eders Vandel være uden Gjerrighed, nøies med det I have; thi han har selv sagt; jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,