Psalms 119:99 Cross References - Danish

⁹⁹ Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.

⁶ Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk. ⁷ Thi hvor er saa stort et Folk, til hvilket Guder: holde sig nær, saaledes som HERREN vor Gud til os, saa tidt vi kalde paa ham? ⁸ Og hvor er saa stort et Folk, som har saa retf ærdige Skikke og Bud, som hele denne Lov er, hvilken jeg i Dag lægger for eders Ansigt?

²⁴ Og se, Zadok var ogsaa der og alle Leviterne med ham, som bare Guds Pagts Ark, og de satte Guds Ark ned, og Abjathar drog op, indtil alt Folket var kommet forbi, ud fra Staden. ²⁵ Da sagde Kongen til Zadok: Bær Guds Ark tilbage til Staden; dersom jeg finder Naade for HERRENS Øjne, da fører han mig tilbage og lader mig se den og sin Bolig. ²⁶ Men dersom han siger saa: Jeg har ingen Behagelighed i dig! se, her er jeg, han gøre med mig, efter som det er godt for hans Øjne!

¹¹ Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab, ¹² og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører HERRENS, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den. ¹³ Thi fordi I ikke første Gang vare med, har HERREN, vor Gud, gjort et Skaar iblandt os, fordi vi ikke søgte ham, saaledes som ret var.

¹⁵ Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv og kom paa Kongens Befaling efter HERRENS Ord for at rense HERRENS Hus. ¹⁶ Men Præsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus til at rense, og de bragte al Urenhed, som de fandt i HERRENS Tempel, ud i HERRENS Hus's Forgaard; og Leviterne toge imod det for at bringe det ud uden for til Kedrons Bæk. ¹⁷ De begyndte paa den første Dag i den første Maaned at hellige, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de ind i HERRENS Forhal og helligede HERRENS Hus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sekstende Dag i den første Maaned. ¹⁸ Siden gik de ind til Kong Ezekias og sagde: Vi have renset hele HERRENS Hus og Brændofferets Alter og alt dets Redskab og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab. ¹⁹ Og alle Redskaber, som Kong Akas havde kastet bort, der han var Konge, der han forsyndede sig, dem have vi sat i Stand og helliget, og se, de ere foran HERRENS Alter. ²⁰ Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til HERRENS Hus. ²¹ Og de førte frem syv Okser og syv Vædre og syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde ofre paa HERRENS Alter. ²² Da slagtede de Øksnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Vædrene og stænkede Blodet paa Alteret, i lige Maade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret. ²³ Derfter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem. ²⁴ Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for hele Israel. ²⁵ Og han beskikkede Leviterne i HERRENS Hus med Cymbler, med Psaltre og med Harper, efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Profetens Befaling; thi den Befaling var fra HERREN, ved hans Profeter. ²⁶ Og Leviterne stode med Davids Instrumenter og Præsterne med Basunerne. ²⁷ Og Ezekias sagde til dem, at de skulde ofre Brændofferet paa Alteret, og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte HERRENS Sang med Basunerne, og det efter Davids, Israels Konges, Instrumenter. ²⁸ Og den ganske Forsamling nedbøjede sig, naar man sang Sangene og blæste i Basunerne, alt sammen, indtil Brændofferet var fuldendt. ²⁹ Og der de vare færdige med at ofre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøjede sig. ³⁰ Siden sagde Kong Ezekias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love HERREN med Davids og Asafs, Seerens Ord; og de lovede ham med Glæde og bøjede sig og tilbade. ³¹ Og Ezekias svar ede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for HERREN, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til HERRENS Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre. ³² Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øksne, hundrede Vædre, to Hundrede Lam, alt sammen HERREN til Brændoffer. ³³ Og hvad der blev helliget, var seks Hundede Øksne og tre Tusinde Faar. ³⁴ Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaa alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil den Gerning blev fuldendt, og indtil Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at hellige sig end Præsterne. ³⁵ Tilmed var Brændofferet ogsaa meget, tillige Fedtstykkerne til Takofrene, samt Drikofrene til Brændofferet. Saa blev Tjenesten beskikket i HERRENS Hus. ³⁶ Og Ezekias og alt Folket glædede sig over det, at Gud havde gjort Folket beredvilligt; thi den Gerning skete hastelig.

²² Og Ezekias talte kærligt til alle de Leviter, som viste god Forstand paa, hvad der vedkom HERREN; og de aade Højtidsofre syv Dage og ofrede Takofre og takkede HERREN, deres Fædres Gud.

²⁴ Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.

⁸ Præsterne sagde ikke: Hvor er HERREN? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

⁸ Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og HERRENS Lov er hos os? men se, Skrivernes Løgnepen har arbejdet for Løgnen. ⁹ De vise skulle blive til Skamme, forfærdes og besnæres; se, de have forkastet HERRENS Ord, hvad for Visdom skulde de have?

²⁵ Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult dette for de Vise og Forstandige og aabenbaret det for de Umyndige.

¹¹ Men han svarede og sagde til dem: Eder er det givet at forstaae Himmeriges Rige Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.

⁶ Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld. ⁷ I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde: ⁸ dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig. ⁹ Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.

¹⁴ Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

²⁴ I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen! ²⁵ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed. ²⁶ Du blinde Pharisæer! rens først det, som er inden i Bøgeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem maa blive reent. ²⁷ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, hvilke synes deilige udvortes, men indentil ere fulde af døde Been og al Ureenhed. ²⁸ Ligesaa synes og I vel udvortes retfærdige for Menneskene, men indvortes ere I fulde af Øienskalkhed og Uret. ²⁹ Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige: ³⁰ have vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod. ³¹ Saa være I da Vidnesbyrd om Eder selv, at I ere deres Børn, som have ihjelslaaet Propheterne. ³² Saa fylder og I Eders Fædres Maal! ³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom? ³⁴ Derfor, see, jeg sender til Eder Propheter og Vise og Skriftkloge; og nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i Eders Synagoger, og forfølge dem fra en Stad til en anden, ³⁵ at alt det retfærdige Blod skal komme over Eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sacharias' Barachias' Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. ³⁶ Sandelig siger jeg Eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

¹⁵ og efterdi du fra Barndom af kjender den hellige Skrift, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen paa Christus Jesus. ¹⁶ Den ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Overbeviisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdighed, ¹⁷ at det Guds Menneske maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gjerning.

¹² Thi skjøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære Eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Mælk behov og ikke haard Føde.