Numbers 29:17 Cross References - Danish

¹⁷ Og paa den anden Dag tolv unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde,

³⁶ skulle ofre Ildoffer for HERREN syv Dage; paa den ottende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ofre HERREN Ildoffer, det er Slutningshøjtid, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.

¹³ Og I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for HERREN: Tretten unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle; de skulle være uden Lyde;

²⁰ Og paa den tredje Dag elleve Ty re, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²¹ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²² dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer. ²³ Og paa den fjerde Dag ti Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²⁴ deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²⁵ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer. ²⁶ Og paa den femte Dag ni Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²⁷ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²⁸ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og det Drikoffer. ²⁹ Og paa den sjette Dag otte Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ³⁰ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ³¹ dertil een Gedebuk til Syndoffer foruden det bestandige Brændoffer dets Madoffer og dets Drikoffer ³² Og paa den syvende Dag syv Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ³³ og deres Madoffer og deres Drikofre fiI Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa deres sædvanlige Vis; ³⁴ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer, dets Madoffer og dets Drikofre. ³⁵ Paa den ottende Dag skal der være eder en Slutningshøjtid, da skulle I igen Arbejdsgerning gøre, ³⁶ I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for HERREN, een Tyr, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, ³⁷ deres Madoffer og deres Drikoffer til Tyren, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis, ³⁸ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer. ³⁹ Disse Ting skulle I gøre for HERREN paa eders bestemte Tider, foruden eders Løfter og eders, frivillige Gaver, hvad enten det er eders Brændofre eller eders Madofre eller eders Drikofre eller eders Takofre. ⁴⁰

⁶ HERRE, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.

⁸ Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig. ⁹ Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.

¹⁶ Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed. ¹⁷ Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.

³¹ Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham; med Taksigelse.

¹¹ Hvad skal jeg med eders mangfoldige Ofrer siger HERREN; jeg er mæt af Brændofre af Vædre og af det fedede Kvægs Fedme, og jeg har ingen Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.

²² Thi jeg har ikke talt med eders Fædre, ej heller befalet dem, paa den Dag, jeg udførte dem af Ægyptens Land, angaaende Brændoffer og Slagtoffer. ²³ Men denne Ting har jeg befalet dem og sagt: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I skulle være mit Folk; og I skulle vandre paa hver en Vej, som jeg befaler eder, at det maa gaa eder vel.

⁶ Thi jeg har Lyst til Miskundhed og ikke til Offer og til Gudskundskab mer end Brændofre.

¹ Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.

¹³ Idet han siger: en ny, har han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.

³ Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste, ⁴ som havde det gyldne Røgelsekar og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Aarons blomstrende Stav og Pagtens Tavler. ⁵ Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis. ⁶ Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Tjenesten; ⁷ men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og Folkets Forseelser, ⁸ hvorved den Hellig Aand gav tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saa længe det første Tabernakel endnu havde sit Stade; ⁹ hvilket var et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offre frembæres, ¹⁰ som ikke formaae fuldkommeligen efter Samvittigheden at hellige den, som forretterTjenesten, men alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, som vare paalagte indtil Rettelsens Tid. ¹¹ Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, saa gik han igjennem et større og fulkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning, ¹² hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang i Helligdommen, og fandt en evig Forløsning. ¹³ Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asen af en Kvie, hvormed de urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed: ¹⁴ hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.