1 Og paa den forseglede Skrift underskreve: Nehemia, Hattirsatha, Hakalias Søn, og Zedekia,
2 Seraja, Asaria, Jeremia,
3 Pashur, Amaria, Malkia,
4 Hattus, Sebanja Malluk,
5 Harim, Meremoth, Obadja
6 Daniel, Ginthon, Baruk,
7 Mesullam, Abia, Mijamin,
8 Maasia, Bilgaj, Semaja; disse vare Præsterne.
9 Og Leviterne vare: Jesua, Asanias Søn, Binnuj af Henadads Børn, Kadmiel,
10 og deres Brødre: Sebanja, Hodija, Klita, Plaja, Hanan,
11 Mika, Rekob, Hasabja,
12 Sakur, Serebja, Sebanja,
13 Hodija, Bani, Beninu.
14 De Øverste af Folket vare: Pareos, Pahath- Moab, Elam, Sathu, Bani,
15 Bunni, Asgad, Bebaj,
16 Adonia, Bigevaj, Adin,
17 Ater, Hiskia, Assur,
18 Hodija, Hasum, Bezaj,
19 Harif, Anathoth, Nebaj,
20 Magpias, Mesullam, Hesir
21 Mesesabeel, Zadok, Jaddua,
22 Platja, Hanan, Anaja,
23 Hosea, Hanania, Hasub,
24 Halohes, Pilha, Sobek,
25 Rehum, Hasabna, Maeseja
26 og Ahia, Hanan, Anan,
27 Malluk, Harim, Baena.
28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de livegne og hver, som havde skilt sig fra Folkene i Landene for at følge Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døtre, hver som havde Forstand og Indsigt,
29 de holdt sig fast til deres Brødre, til de ansete iblandt dem, og gik under Forbandelse og Ed ind paa, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given ved Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gøre alle HERRENS, vor Herres, Bud og hans Befalinger og hans Skikke;
30 Og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døtre, ej heller tage deres Døtre til vore Sørmer;
31 og naar Folkene i Landet førte Vare og alle Haande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi da ikke vilde tage det af dem paa Sabbaten og paa Helligdage, og at vi vilde lade Marken hvile i det syvende Aar og give Henstand med alle Krav.
32 Og vi fastsatte det Bud for os, at give aarlig en tredje Del af en Sekel til vor Guds Hus's Tjeneste,
33 til Skuebrød og det bestandige Madoffer og til det bestandige Brændoffer, dem paa Sabbaterne, Nymaanederne, til Højtidsofre og til de hellige Gaver og til Syndofrene til at gøre Forligelse for Israel og til al vor Guds Hus's Gerning.
34 Og; vi kastede Lod om Gaven af Ved, i Præsterne, Leviterne og Folket, at de skulde bringe det til vor Guds Hus, efter vore Fædrenehuse, paa bestemte Tider, aarligaars, til at brænde paa HERREN vor Guds Alter, som det er skrevet i Loven.
35 Og vi fastsatte at fremføre vor Marks Førstegrøde og den første Grøde af al Frugt af alle Haande Træer; aarligaars, til HERRENS Hus,
36 og de førstefødte af vore Sønner og af vore Dyr, som skrevet er i Loven; og de førstefødte af vort store Kvæg og smaa Kvæg skulde vi bringe til vor Guds Hus til Præsterne, som tjene i vor Guds Hus;
37 og det første af vor Dejg og vore Offergaver og alle Haande Træers Frugt, Most og Olie, skulde vi bringe til Præsterne, til Kamrene i vor Guds Hus, og Tienden af vor Mark til Leviterne, og Leviterne skulde selv tage Tiende i alle vore Stæder, hvor der var Agerbrug;
38 og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset.
39 Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.
Nehemiah 10 Cross References - Danish
Genesis 28:22
22 da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.
Exodus 12:16
16 Og Paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder.
Exodus 13:2
2 Du skal hellige mig alle førstefødte; det som aabner hver Moders Liv iblandt Israels Børn, iblandt Folk og iblandt Kvæg, det hører mig til.
Exodus 13:12-15
12 da skal du overgive til HERREN alt det, som aabner Moders Liv; og alt det førstefødte, der falder af Kvæg, som hører dig til, hvad som er en Han, hører HERREN til.
13 Og alt førstefødt af Asener skal du løse med et Lam, men dersom du ikke løser det, da skal du bryde Halsen paa det; men alle førstefødte af Mennesker iblandt dine Sønner skal du løse.
14 Og det skal ske, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: HERREN udførte os af Ægypten, af Trælles Hus, med en vældig Haand.
15 Thi det skete, fordi Farao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, at HERREN ihjelslog alle førstefødte i Ægyptens Land, fra Menneskets førstefødte indtil Kvægets førstefødte; derfor ofrer jeg HERREN alt det, som aabner Moders Liv, og som er Han, og jeg skal løse hver førstefødt blandt mine Sønner.
Exodus 20:10
10 Men den syvende Dag er Sabbat for HERREN din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Dattel, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte.
Exodus 23:10-11
Exodus 23:19
19 Det første, din Jords Førstegrøde, skal du føre til HERREN din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
Exodus 30:11-16
11 Og HERREN talede til Mose og sagde:
12 Naar du optager Hovedsummen paa Israels Børn ved deres Tælling, da skal hver give HERREN Løsepenge for sin Sjæl, naar man tæller dem, at ingen Plage skal komme paa dem, naar man tæller dem.
13 Dette skulle de give, hver som gaar over til de talte: En halv; Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel gælder tyve Gera, en halv Sekel skal være en Offergave for HERREN.
14 Hver som gaar over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give HERREN en Offergrave.
15 Den rige skal ikke give mere og den fattige ikke give mindre end en halv Sekel, for at give HERREN en Offergave, til at gøre Forligelse I for eders Sjæle.
16 Og du skal tage Forligelsens Penge af Israels Børn, og give dem til Forsamlingens Pauluns Tjeneste; og det skal være Israels Børn til en Ihukommelse for HERRENS Ansigt, til at gøre Forligelse for eders Sjæle.
Exodus 34:16
16 og du kunde tage af hans Døtre til dine Sønner, og hans Døtre kunde bole efter deres Guder og faa dine Sonner til at bole efter deres Guder.
Exodus 34:19
19 Alt det, som aabner Moders Liv, hører mig til, og alt det, som er en IJan af dit Kvæg, og som aabner Moders Liv, være sig Okse eller Lam.
Exodus 34:26
26 Det første af din Jords Førstegrøde skal du bære til HERREN din Guds Hus; du skal ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
Leviticus 6:12-13
Leviticus 16:29
29 Og det skal være eder til en evig Skik: I den syvende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, skulle I ydmyge eders Sjæle og ingen Gerning gøre, hverken den indfødte eller den fremmede, som opholder sig iblandt eder.
Leviticus 19:23-26
23 Og nar I komme ind i Landet og plante alle Haande Frugttræer, da skulle I agte deres Frugt, som om det var Forhud paa dem; i tre Aar skulle de agtes af eder som uomskaarne, der skal ikke ædes deraf.
24 Og i det fjerde Aar skal al deres Frugt være helliget til Lovprisning for HERREN.
25 Men i det femte Aar maa I æde Frugten deraf, saa at I samle eder Grøden deraf; jeg er HERREN eders Gud.
26 I skulle ikke æde noget med Blodet; I skulle ikke spaa, ej heller være Dagvælgere.
Leviticus 20:24
24 Men jeg siger eder: I skulle eje deres Land, og jeg vil give eder det til Eje, et Land, som flyder med Mælk og Honning. Jeg er HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra Folkene.
Leviticus 23:3
3 Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gerning gøre, den er for HERREN en Sabbat i alle eders Boliger.
Leviticus 23:17
17 Af eders Boliger skulle I frembære Rørelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Mel, med Surdejg skulle de bages; de ere en Førstegrøde for HERREN.
Leviticus 23:21
21 Og I skulle kalde sammen paa den Dag det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger hos eders Efterkommere.
Leviticus 23:35-36
Leviticus 24:5-6
Leviticus 25:1-7
1 Og HERREN talede til Mose paa Sinai Bjerg og sagde:
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, det skal være en Sabbat for HERREN.
3 Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du skære din Vingaard, og du skal samle dens Grøde.
4 Men i det syvende Aar skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for HERREN; du skal ikke besaa din Mark og ej skære din Vingaard
5 Hvad der vokser af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Vindruer, som vokse uden dit Arbejde; det skal være et Hvileaar for Landet.
6 Og hvad Landets Hvileaar frembringer, skal være for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige og og din Daglønner og for den, som bor hos dig, de fremmede hos dig,
7 og for dit Kvæg og for de vilde Dyr, som ere i dit Land, skal al dets Grøde være til at æde.
Leviticus 27:26-27
26 Dog det førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører HERREN til, iblandt Dyr, det skal ingen hellige ham; være sig Okse eller Faar saa hører det HERREN til.
27 Og dersom det er et urent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering lægge den femte Part deraf dertil: og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering.
Leviticus 27:30-33
30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører HERREN til; den er helliget for HERREN.
31 Men vil nogen dog løse noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil.
32 Og al Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg, af alt det, som gaar forbi under Kæppen, den Tiende skal være HERREN en Hellighed.
33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller slet, og ikke veksle det; men dersom man dog veksler det, da skal det ske, at baade dette og det, som det veksles med, skal være en Hellighed, det skal ikke løses.
Numbers 15:19-21
19 da skal det ske, naar I æde af Landets Brød, at I skulle bringe en Offergave for HERREN.
20 Det første af eders Dejg, nemlig en Kage, skulle I bringe til en Gave, ligesom Gaven fra Loen, saaledes skulle I bringe den.
21 Af det første af eders Dejg skulle I give HERREN en Gave, hos eders Efterkommere.
Numbers 18:2
2 Og før ogsaa dine Brødre, Levi Stamme, din Faders Stamme, frem tillige med dig, og de skulle slutte sig til dig og tjene dig; men du og dine Sønner med dig, I skulle være foran Vidnesbyrdets Paulun.
Numbers 18:9-19
9 Dette skal høre dig til af det højhellige, af Ildofrene: Alle deres Ofre af alle deres Madofre og af alle deres Syndofre og af alle deres Skyldofre, som de skulle betale mig, det skal være dig og dine Sønner højhelligt.
10 Paa et højhelligt Sted skal du æde det; alt Mandkøn skal æde deraf; det skal være dig en Hellighed.
11 Og dette hører dig til: Deres Offergave af alle Israels Børns Rørelsesofre; dig har jeg givet dem og dine Sønner og dine Døtre med dig til en evig Rettighed; hver som er ren i dit Hus, maa æde det.
12 Alt det bedste af Olie og alt det bedste af ny Vin og Korn, deres Førstegrøde, som de skulle give HERREN, det har jeg givet dig.
Numbers 18:12-19
12 Alt det bedste af Olie og alt det bedste af ny Vin og Korn, deres Førstegrøde, som de skulle give HERREN, det har jeg givet dig.
Numbers 18:12-13
Numbers 18:13-13
13 Førstegrøden af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for HERREN, skal høre dig til; hver som er ren i dit Hus, skal æde deraf.
14 Alt det, som er lyst i Band i Israel, skal høre dig til.
15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kød, som de skulle bringe frem for HERREN, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse de førstefødte af Menneskene og løse det førstefødte af urene Dyr.
16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering for fem Sekel Sølv efter Helligdommens Sekel: Den er tyve Gera.
17 Men det førstefødte af Øksne eller det førstefødte af Faar eller det førstefødte af Geder skal du ikke løse, de ere hellige; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gøre et Røgoffer af deres Fedt, et Ildoffer til en behagelig Lugt for HERREN.
18 Og deres Kød skal høre dig til; ligesom Rørelsens Bryst og som den højre Bov skal det høre dig til.
19 Alle Gaver af de hellige Ting, som Israels Børn skulle bringe HERREN, har jeg givet dig og dine Sønner og dine Døtre med dig til en evig Rettighed; det skal være en evig Saltpagt for HERRENS Ansigt, for dig og for din Sæd med dig.
Numbers 18:21
21 Men se, jeg har givet Levi Børn al Tienden i Israel til en Arv, for deres Tjeneste, som de besørge, nemlig Tjenesten ved Forsamlingens Paulun.
Numbers 18:24-32
24 Thi Israels Børns Tiende, som de skulle yde HERREN til en Gave, har jeg givet Leviterne til Arv; derfor har jeg sagt til dem, at de skulle intet Arvegods arve midt iblandt Israels Børn.
25 Og HERREN talede til Mose og sagde:
26 Og til Leviterne skal du tale og sige til dem: Naar I tage den Tiende af Israels Børn, som jeg har givet eder af dem til eders Arv, da skulle I yde HERREN en Gave deraf, nemlig den tiende Del af Tienden.
Numbers 18:26-28
26 Og til Leviterne skal du tale og sige til dem: Naar I tage den Tiende af Israels Børn, som jeg har givet eder af dem til eders Arv, da skulle I yde HERREN en Gave deraf, nemlig den tiende Del af Tienden.
27 Og Gaven, der er ydet eder, skal regnes eder ligesom Kornet af Loen og ligesom Fylden af Persen.
Numbers 18:27-28
Numbers 18:28-28
28 Saaledes skulle ogsaa I yde en Gave til HERREN af alle eders Tiender, som I skulle tage af Israels Børn, og I skulle give Aron, Præsten, Gaven til HERREN deraf
29 Af alle Gaver til eder skulle I yde den hele Gave til HERREN, af alt det bedste deraf, den ham helligede Del deraf.
30 Og du skal sige til dem: Naar I yde det bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Loen og ligesom en Indkomst af Persen.
Numbers 18:30
30 Og du skal sige til dem: Naar I yde det bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Loen og ligesom en Indkomst af Persen.
31 Og I maa æde det paa alle Steder, I og eders Hus; thi det er eders Løn for eders Tjeneste ved Forsamlingens Paulun.
32 Saa skulle I ikke paadrage eder Synd for den Sags Skyld, naar I yde det bedste deraf; og I skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, at I ikke skulle dø.
Numbers 28:1-29
1 Og HERREN talede, til Mose og sagde:
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage Vare paa mit Offer, mit Brød, det er mine Ildofre, til en behagelig Lugt for mig at I ofre mig dem paa deres bestemte Tid.
3 Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle ofre HERREN: To Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag til et ideligt Brændoffer.
4 Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener;
5 og en Tiendepart af en Efa Mel til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie:
6 Det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for HERREN.
7 Og som Drikoffer dertil en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam; du skal udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige Sted for HERREN.
8 Og det andet Lam skal du tillave imellem de tvende Aftener; som Madofret om Morgenen Og som Drikofret dertil, saa skal du lave det, det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN.
9 Men om Sabbatsdagen skal du ofre to Lam, aargamle, uden Lyde, Og to Tiendeparter Mel til et Madoffer, blandet med Olie og Drikfoffer dertil.
10 Det er hver Sabbats Brændoffer, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil.
11 Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre HERREN som et Brændeoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,
12 og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder,
13 og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for HERREN.
14 Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Trediepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret.
15 Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for HERREN, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertil
16 Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for HERREN.
17 Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage.
18 Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.
19 Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for HERREN; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde;
20 og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen;
21 og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam,
22 dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder.
23 Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting.
24 Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil.
25 Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.
26 Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for HERREN paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.
27 Og I skulle ofre Bændoffer til en behagelig Lugt for HERREN: To unge, Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle;
28 og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Væder
29 en Tiendepart til, hvert Lam af de syv Lam,
Deuteronomy 5:1
1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Bud, som jeg taler for eders Øren i Dag, og lærer dem og bevarer dem for at gøre efter dem.
Deuteronomy 5:12-14
12 Tag Vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, som HERREN din Gud har budet dig.
13 Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning;
14 men den syvende Dag er Sabbat for HERREN din Gud, da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Datter eller din Svend eller din Pige eller din Okse eller dit Asen eller Dyr eller din fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.
Deuteronomy 5:32
32 Saa tager Vare paa at gøre, som HERREN eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side.
Deuteronomy 7:3
3 Og du skal ikke gøre Svogerskab med dem; du skal ikke give hans Søn din Datter, og hans Datter skal du ikke tage til din Søn
Deuteronomy 12:6
6 Og derhen skulle I føre eders Brændofre, og eders Slagtofre og eders Tiender og eders Hænders Offergaver og eders Løfter og eders frivillige Ofre og de førstefødte af eders store Kvæg og af eders smaa Kvæg;
Deuteronomy 12:6-11
6 Og derhen skulle I føre eders Brændofre, og eders Slagtofre og eders Tiender og eders Hænders Offergaver og eders Løfter og eders frivillige Ofre og de førstefødte af eders store Kvæg og af eders smaa Kvæg;
7 og der skulle I æde for HERREN eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Hænder til; I og eders Huse, ved hvad HERREN din Gud har velsignet dig med.
8 I skulle ikke i alt gøre efter det, som vi gøre her i Dag, saa at hver gør, hvad som helst er ret for hans Øjne.
9 Thi I ere ikke endnu komne til Rolighed og til den Arv, som HERREN din Gud giver dig.
10 Naar I ere gangne over Jordanen og bo i Landet, som HERREN eders Gud giver eder til Arv, og han giver eder Rolighed for alle eders Fjender trindt omkring, og I bo tryggeligen,
11 da skal der være et Sted, som HERREN eders Gud skal udvælge til at lade sit Navn bo der; derhen skulle I føre alt det, som jeg byder eder, eders Brændofre og eders Slagtofre, eder Tiende og eders Hænders Offergaver og alle eders udvalgte Løfter, hvilke I love HERREN;
Deuteronomy 12:17
17 Du maa ikke æde inden dine Porte Tiende af dit Korn og din nye Vin og din Olie, ej heller det førstefødte af dit store Kvæg eller dit smaa Kvæg, ej heller af noget af dine Løfter, som du har lovet, eller af dine frivillige Offer eller af din Haands Gaver.
Deuteronomy 14:23-27
23 Og du skal æde for HERREN din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.
24 Men naar Vejen er dig for lang at du ikke formaar at bære det der hen, fordi det Sted er for langt fra dig, som HERREN din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naa HERREN din Gud velsigner dig:
25 Sa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som HERREN din Gud skal udvælge.
26 Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for HERREN din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.
Deuteronomy 15:1-3
1 Naar syv Aar ere til Ende, skal du lade Henstand ske.
2 Og saaledes skal der forholdes med denne Henstand: Hver Ejermand, som har laant noget ud af sin Haand, skal give Henstand med det, som han har laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, naar man har udraabt Henstand for HERREN.
3 Den fremmede maa du kræve; men det, som du har hos din Broder, skal din Haand give Henstand med;
Deuteronomy 15:7-9
7 Naar der vorder en fattig iblandt eder, en af dine Brødre, i en af dine Stæder i dit Land, som HERREN din Gud giver dig: Da skal du ikke gøre dit Hjerte haardt og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det som ham fattes.
9 Tag dig i Vare, at der ikke er en nedrig Tanke i dit Hjerte, at du siger: Det syvende Aar, Henstandsaaret er nær, og at du er karrig imod din fattige Broder og ikke giver ham, og at han raaber over dig til HERREN, og det skal være dig til Synd.
Deuteronomy 18:4
4 Det første af dit Korn, din nye Vin og din Olie og den første Uld af dine Faar skal du give ham;
Deuteronomy 26:2
2 Da skal du tage af det første af al Jordens Frugt, som du bringer ind af dit Land, hvilket HERREN din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaa til det Sted, som HERREN, din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo.
Deuteronomy 27:15-26
15 Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for HERREN, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen!
16 Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
17 Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen!
18 Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen!
19 Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen!
20 Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen!
21 Forbandet være den som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen!
22 Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen!
23 Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen!
24 Forbandet være den som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen!
25 Forbandet være den, sorn tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal. sige: Amen!
26 Forbandet være den som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen!
Deuteronomy 29:12-14
12 for at du skal træde over i HERREN din Guds Pagt og i hans edelige Forbund, som HERREN din Gud gør med dig i Dag;
13 at han maa oprejse dig i Dag sig til et Folk, og han maa være dig til Gud, som han har talet til dig, og som han har tilsvoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
14 Og ikke med eder alene gør jeg denne Pagt og dette edelige Forbund,
Deuteronomy 33:4
4 En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs Forsamling.
Joshua 9:27
27 Og Josva satte dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og for HERRENS Alter indtil denne Dag, ved det Sted, som han vilde udvælge.
1 Kings 6:5-10
5 Og han byggede ved Husets Væg en Omgang trindt omking, ved Væggene af Huset trindt omkring, baade om Templet og Koret, og han gjorde Sidekamre deromkring.
6 Den nederste Omgang var fem Alen vid, og den midterste var seks Alen vid, og den tredje var syv Alen vid; thi han gjorde Afsætninger uden omkring Huset, at der skulde intet hæfte ved Husets Vægge.
7 Og Huset, der det blev bygget, blev det bygget af hele Stene, som bleve tilførte, og hverken Hamre eller Økse, ej heller noget Redskab af Jern blev hørt i Huset, der det byggedes.
8 Døren til det midterste Sidekammer var paa den højre Side af Huset, og man gik igennem Vindeltrapper op paa den midterste Omgang og fra den midterste op paa den tredje.
9 Og han byggede Huset og fuldendte det, og han lagde Tag paa Huset med Bjælker og Brædder af Gedertræ.
10 Og han byggede Omgangen ved hele Huset, fem Alen var dens Højde, og den hæftede til Huset med Cederbjælker.
2 Kings 10:31
31 Dog tog Jehu ikke Vare paa at vandre i HERRENS, Israels Guds Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.
2 Kings 23:3
3 Og Kongen stod paa Forhøjningen og gjorde Pagten for HERRENS Ansigt at de skulde vandre efter HERREN og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af ganske Hjerte og af ganske Sjæl for at hævde denne Pagts Ord, som vare skrevne i denne Bog; og alt Folket indgik Pagten.
1 Chronicles 9:26
26 Thi hine fire mægtige iblandt Portnerne vare beskikkede paa Tro og Love; disse vare Leviterne, og de vare over Kamrene og over Guds Huses Skatte.
1 Chronicles 24:5
5 Og de inddelte dem efter Lodkastning, disse med hine; thi der havde været Helligdommens Fyrster og Guds Fyrster saavel af Eleasars Børn som af Ithamars Børn.
1 Chronicles 24:7
7 Den første Lod kom ud for Jojarib, den anden for Jedaja,
1 Chronicles 25:8-9
2 Chronicles 2:4
4 Se, jeg vil bygge HERREN min Guds Navn et Hus, og hellige det for ham til at bringe Røgoffer for Herrens Ansigt med Røgelse af kostelige Urter og til bestandigt at fremlægge Skuebrød og til Brændofre, om Morgenen og om Aftenen, paa Sabbaterne og Nymaanederne og paa HERRENS, vor Guds, bestemte Tider; dette skal evindelig paahvile Israel.
2 Chronicles 6:16
16 Og nu, HERRE, Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, som du har tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Trone, naar ikkun dine Børn bevare deres Vej, at vandre i min Lov, saaledes som du har vandret for mit Ansigt.
2 Chronicles 15:13-14
2 Chronicles 24:5-14
5 Og han samlede Præsterne og Leviterne og sagde til dem: Drager ud til Judas Stæder og samler Penge ind af al Israel til at udbedre eders Guds Hus Aar for Aar, og I skulle skynde eder med Gerningen; men Leviterne skyndte sig ikke.
6 Da kaldte Kongen ad Jojada, den Ypperstepræst, og sagde til ham: Hvorfor giver du ikke Agt paa Leviterne, at de fra Juda og Jerusalem bringe det Paalæg, som Mose, HERRENS Tjener, og Israels Menighed har bestemt, ind til Vidnesbyrdets Paulun?
7 Thi under den ugudelige Athalia havde hendes Sønner gjort Brud paa Guds Hus; ja endog alt det, som var helliget til HERRENS Hus, havde de anvendt til Baalerne.
8 Da befalede Kongen, og de gjorde en Kiste, og de satte den udenfor i HERRENS Hus's Port.
9 Og de lode udraabe i Juda og i Jerusalem, at de skulde bringe for HERREN det Paalæg, som Mose, Guds Tjener, havde lagt paa Israel i Ørken.
10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de bragte det ind og lagde det i Kisten, indtil alt var kommet ind.
11 Og det skete, naar man ved Leviterne bragte Kisten ind efter Kongens Befaling, og man da saa, at der var mange Penge i den, da kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Befalingsmand, og de tømte Kisten og bare den hen og satte den igen paa sit Sted; saa gjorde de Dag for Dag og samlede Penge i Mangfoldighed.
12 Og Kongen og Jojada gav dem til den, som havde at gøre med Gerningen i HERRENS Hus's Tjeneste, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at fornye HERRENS Hus, saa og Mestre til at arbejde i Jern og Kobber, til at udbedre HERRENS Hus.
13 Saa arbejdede Folkene, og Udbedringen af det, der arbejdedes paa, gik frem ved deres Haand; og de satte Guds Hus i Stand efter dets Maal og gjorde det stærkt.
14 Og der de havde fuldendt det, bragte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og for disse gjorde man Redskaber til HERRENS Hus, Redskaber til Tjenesten og til at ofre, Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de ofrede stedse Brændofre i HERRENS Hus alle Jojadas Dage.
2 Chronicles 31:3-10
3 og den Del, Kongen gav af sit Gods, var til Brændofre, til Brændofre om Morgenen og om Aftenen og til Brændofre om Sabbaterne og ved Nymaanederne og Højtiderne, som skrevet er i HERRENS Lov.
4 Og han sagde til Folket, til Indbyggerne i Jerusalem, at de skulde give Præsterne og Leviterne deres Del, paa det de kunde holde fast ved HERRENS Lov.
5 Og der det Ord kom ud, gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og af alt, hvad der kom ind af Marken, og de bragte Tiende af alt i Mangfoldighed:
6 Og Israels og Judas Børn, som boede i Judas Stæder, de bragte ogsaa Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg og Tiende af de hellige Ting, som vare helligede HERREN deres Gud; de bragte dette og lagde Hob ved Hob.
2 Chronicles 31:6
6 Og Israels og Judas Børn, som boede i Judas Stæder, de bragte ogsaa Tiende af stort Kvæg og smaat Kvæg og Tiende af de hellige Ting, som vare helligede HERREN deres Gud; de bragte dette og lagde Hob ved Hob.
7 I den tredje Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned bleve de færdige med dem.
8 Og der Ezekias og de Øverste kom og saa Hobene, da velsignede de HERREN og hans Folk Israel.
9 Og Ezekias spurgte Præsterne og Leviterne angaaende Hobene.
10 Og Asaria, den Ypperstepræst af Zadoks Hus, sagde til ham: Siden man begyndte med at bringe Gaven til HERRENS Hus, have vi ædt og ere blevne mætte, og vi have levnet i Mangfoldighed; thi HERREN har velsignet sit Folk, saa at denne Hob er bleven tilovers.
11 Daa sagde Ezekias, at man skulde indrette Kamre i HERRENS Hus, og de indrettede dem.
12 Og de bragte Gaven og Tienden og de hellige Ting trolig derind; og Kanania, Leviten, var den første Opsynsmand over dem, og Simei, hans Broder, var den anden.
2 Chronicles 31:12
12 Og de bragte Gaven og Tienden og de hellige Ting trolig derind; og Kanania, Leviten, var den første Opsynsmand over dem, og Simei, hans Broder, var den anden.
2 Chronicles 34:31
31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for HERRENS Ansigt, at han vilde vandre efter HERREN og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl for at opfylde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog.
2 Chronicles 36:21
21 at HERRENS Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.
Ezra 2:3-70
3 Pareos's Børn, to Tusinde, et Hundrede, to og halv fjerdsindstyve;
4 Sefatjas Børn, tre Hundrede og to og halvfjerdsindstyve;
5 Araks Børn, syv Hundrede, fem og halvfjerdsindstyve;
6 Pahat-Moabs Børn af Jesuas og Joabs Børn, to Tusinde, otte Hundrede og tolv;
7 Elams Børn, tusinde, to Hundrede fire og halvtredsindstyve;
8 Sathus Børn, ni Hundrede og fem og fyrretyve;
9 Saccajs Børn, syv Hundrede og tresindstyve;
10 Banis Børn, seks Hundrede og to og fyrretyve;
11 Bebajs Børn, seks Hundrede og tre og tyve;
Ezra 2:11-12
Ezra 2:12-12
Ezra 2:14-16
Ezra 2:15-16
Ezra 2:16-16
16 Alters Børn af Ezekias, otte og halvfemsindstyve;
17 Bezajs Børn, tre Hundrede og tre og tyve;
18 Joras Børn, hundrede og tolv;
19 Hasums Børn, to Hundrede og tre og tyve;
20 Gibbars Børn, fem og halvfemsindstyve;
21 Bethlehems Børn hundrede og tre og tyve;
22 Nethofas Mænd, seks og halvtredsindstyve;
23 de Mænd af Anathoth, hundrede og otte og tyve;
24 Asmaveths Børn to og fyrretyve;
25 de Børn af Kiriath-Arim, Kefira og Beeroth, syv Hundrede og tre og fyrretyve;
26 de Børn af Rama og Geba, seks Hundrede og en og tyve;
27 de Mænd af Mikmas, hundrede og to og tyve;
28 de Mænd af Bethel og Ai, to Hundrede og tre og tyve;
29 Nebos Børn, to og halvtredsindstyve;
30 de Børn af Magbis, hundrede og seks og halvtredsindstyve;
31 den anden Elams Børn, tusinde, to Hundrede og fire og halvtredsindstyve;
32 Harims Børn, tre Hundrede og tyve;
33 Lods, Harlids og Onos Børn, syv Hundrede og fem og tyve;
34 Jerikos Børn tre Hundrede og fem og fyrretyve
35 Senaas Børn, tre Tusinde og; seks Hundrede og tredive.
36 Præsterne: Jejadas Børn af Jesuas Hus, ni Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve;
Ezra 2:36-54
Ezra 2:37-54
Ezra 2:38-54
Ezra 2:39-54
Ezra 2:40-54
Ezra 2:41-54
Ezra 2:42-54
Ezra 2:43-54
Ezra 2:44-54
Ezra 2:45-54
Ezra 2:46-54
Ezra 2:47-54
Ezra 2:48-54
Ezra 2:49-54
Ezra 2:50-54
Ezra 2:51-54
Ezra 2:52-54
Ezra 2:53-54
Ezra 2:54-54
54 Nezias Børn, Hathifas Børn.
55 Salomos Tjeneres Børn: Sotajs Børn, Soferets Børn, Prudas Børn,
56 Jaelas Børn, Darkons Børn, Giddels Børn.
57 Sefatjas Børn, Hattils Børn, Pokereth-Hazzebajms Børn, Amis Børn.
58 Alle de livegne og Salomos Tjeneres Børn vare tre Hundrede og to og halvfemsindstyve.
59 Og disse ere de, som droge op fra Thel-Mela, Thel-Harsa, Kerub, Addan og Immer; men de kunde ikke angive deres Fædres Hus og deres Slægt, om de vare af Israel,
60 nemlig Delajas Børn, Tobias Børn, Nekodas Børn, seks Hundrede og to og halvtredsindstyve.
61 Og af Præsternes Børn var der: Habajas Børn, Hakoz's Børn, Barsillajs Børn, hans, som tog en Hustru af Barsillajs, Gileaditens, Døtre og blev nævnet efter deres Navn.
62 Disse ledte efter deres Fortegnelse i Slægtregistrene, men bleve ikke fundne deri, og de bleve som urene afviste fra Præstedømmet.
63 Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de højhellige Ting, førend en Præst stod med Urim og med Thummim.
Ezra 2:63-70
63 Og Hattirsatha sagde til dem, at de skulde ikke æde af de højhellige Ting, førend en Præst stod med Urim og med Thummim.
64 Hele Forsamlingen var til Hobe: To og fyrretyve Tusinde, tre Hundrede og tresindstyve
65 foruden deres Tjenere og deres Tjenestepiger: Disse vare syv Tusinde, tre Hundrede og syv og tredive, og de havde to Hundrede Sangere og Sangersker.
66 Deres Heste vare syv Hundrede og seks og tredive, deres Muler to Hundrede og fem og fyrretyve.
67 Deres Kameler vare fire Hundrede og fem og tredive, Asener seks Tusinde, syv Hundrede og tyve.
68 Og nogle af Øversterne for Fædrenehusene, der de kom til HERRENS Hus, som var i Jerusalem, gave frivilligt til Guds Hus for at rejse det paa dets Grundvold.
69 De gave efter deres Formue, som Sammenskud til Arbejdet i Guld en og tresindstyve Tusinde Drakmer og fem Tusinde Pund Sølv og hundrede Præstekjortler.
70 Saa boede Præsterne og Leviterne og nogle af Folket og Sangerne og Portnerne og de livegne i sine Stæder; og al Israel boede i sine Stæder.
Ezra 2:70
70 Saa boede Præsterne og Leviterne og nogle af Folket og Sangerne og Portnerne og de livegne i sine Stæder; og al Israel boede i sine Stæder.
Ezra 8:11-12
Ezra 8:14
14 og af Bigevajs Børn, Uthaj og Sabbud, og med dem halvfjerdsindstyve Mandspersoner.
Ezra 8:19
19 Og Hasabia og tillige med ham Jesaja, af Meraris Børn, hans Brødre og deres Sønner, tyve Mænd.
Ezra 8:24
24 Og jeg udskilte tolv af Præsternes Øverster, nemlig Serebia, Hasabia og med dem ti af deres Brødre,
Ezra 9:1-2
1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne have ikke holdt sig adskilte fra Folkene i Landene, som de burde efter de Vederstyggeligheder, som begaas af Kananiterne, Hethiterne, Feresiterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
Ezra 9:1-3
1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne have ikke holdt sig adskilte fra Folkene i Landene, som de burde efter de Vederstyggeligheder, som begaas af Kananiterne, Hethiterne, Feresiterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
2 thi de have taget af deres Døtre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd har blandet sig med Folkene i Landene; og de Øverstes og Forstandernes Haand har været den første i denne Forsyndelse.
Ezra 9:2-3
2 thi de have taget af deres Døtre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd har blandet sig med Folkene i Landene; og de Øverstes og Forstandernes Haand har været den første i denne Forsyndelse.
3 Og der jeg hørte dette Ord, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, og jeg rev Haar af mit Hoved og mit Skæg og sad forfærdet.
Ezra 9:12-14
12 Saa skulle I nu ikke give eders Døtre til deres Sønner og ikke tage deres Døtre til eders Sønner og ikke søge deres Fred og deres gode indtil evig Tid, paa det I skulle blive stærke og æde det gode i Landet og indtage det til Ejendom for eders Børn indtil evig Tid.
13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore onde Gerninger og for vor store Skyld, da du, vor Gud, har sparet os langt over vor Misgerning og givet os en Redning, som denne er:
14 Skulde vi da vende om og gøre dine Bud til intet og gøre Svogerskab med Folk, som have gjort disse Vederstyggeligheder monne du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa at der ingen blev tilovers og ingen Redning
Ezra 10:10-12
Ezra 10:11-12
Ezra 10:12-12
12 Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høj Røst: Saaledes bør vi gøre efter dine Ord til os.
13 Dog her er meget Folk, og det er Regnvejr, saa at man ikke formaar at staa her ude, og det er ikke een ej heller to Dages Gerning; thi vi ere mange, som have begaaet Overtrædelse i denne Sag.
14 Kære, lad vore Øverster staa for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder har ladet fremmede Hustruer bo hos sig, skal komme paa bestemte Tider og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds strenge Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er afgjort.
15 Saa stode aleneste Jonathan, Asahels Søn, og Jehasia, Tikvas Søn, for denne Sag, og Mesullam og Leviten Sabtaj hjalp dem.
16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og Esra, Præsten, og Mænd, som vare Øverster for deres Fædrenehuse, alle navngivne, bleve udvalgte; og de toge Sæde paa den første Dag i den tiende Maaned at ransage den Sag.
17 Og de bleve færdige med alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, indtil den første Dag i den første Maaned
18 Og der fandtes nogle af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer bo hos sig, nemlig: Af Jesuas, Jozadaks Søns, og hans Brødres Børn, Maeseja og Elieser og Jarib og Gedalia.
19 Og de gave deres Haand paa, at de vilde lade deres Hustruer drage bort, og de gave en Væder af Kvæget til Skyldoffer for deres Skyld.
Ezra 10:21
21 og af Harims Børn, Maeseja og Elia og Semaja og Jehiel og Ussia;
Ezra 10:23
23 og af Leviterne, Josabad og Simei og Kelaja (det er Klita), Pethaja, Juda og Elieser;
Ezra 10:28
28 og af Bebajs Børn, Johanan, Hanania, Sabaj, Athlaj;
Nehemiah 1:1
1 Nehemias, Hakalias Søns, Handeler. Og det skete udi Kislev Maaned, i det tyvende Aar, da jeg var i Susan paa Slottet,
Nehemiah 3:4
4 Og Meremoth, en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Mesullam, en Søn af Berekia, Mesesabeels Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem; og Zadok, Baenas Søn, istandsatte et Stykke ved Siden af dem.
Nehemiah 3:6
6 Og den gamle Port istandsatte Jojada, Paseas Søn, og Mesullam, Besodias Søn; de tømrede den og indsatte dens Døre med dens Laase og dens Stænger.
Nehemiah 3:10
Nehemiah 3:17-32
17 Efter ham istandsatte af Leviterne, Rehum, Banis Søn, et Stykke; ved Siden af ham istandsatte Hasabia, Øversten for den halve Del af Kejlas Kreds, et Stykke for sin Kreds.
18 Efter ham istandsatte af deres Brødre Bavaj, Henadads Søn, et dem Stykke; han var Øverste for den anden halve Del af Kejlas Kreds.
Nehemiah 3:18-32
Nehemiah 3:19-32
Nehemiah 3:20-32
Nehemiah 3:21-32
21 Efter ham istandsatte Meremoth, en Søn af Uria, Hakkoz's Søn, en anden Strækning, fra Eliasibs Hus's Dør og indtil Enden af Eliasibs Hus.
22 Og efter ham istandsatte Præsterne, Mændene fra Sletten, et Stykke.
23 Efter dem istandsatte Benjamin og Hasub et Stykke tværs over for deres Hus; efter ham istandsatte Asaria, en Søn af Maeseja, Ananias Søn, et Stykke ved sit Hus.
Nehemiah 3:23-32
Nehemiah 3:24-32
24 Efter ham istandsatte Bennuj, Henadads Søn, en anden Strækning, fra Asarias Hus indtil Krogen og indtil Hjørnet.
25 Palal, Ussajs Søn, byggede tværs over for Krogen og Taarnet, som springer frem fra Kongens høje Hus, og som er ved Vagtens Forgaard; efter ham byggede. Pedaja, Pareos's Søn.
26 - og de livegne boede i Ofel indtil tværs over for Vandporten imod Østen og til det Taarn, som springer frem. -
27 Efter ham istandsatte de af Thekoa en anden Strækning tværs over for det store fremspringende Taarn og indtil Ofels Mur.
28 Fra Hesteporten istandsatte Præsterne et Stykke, hver tværs over for sit Hus.
29 Efter dem istandsatte Zadok, Immers Søn, et Stykke, tværs over for sit Hus; efter ham istandsatte Semaja, Sekanjas Søn, som tog Vare paa Østerporten, et Stykke.
Nehemiah 3:29-32
29 Efter dem istandsatte Zadok, Immers Søn, et Stykke, tværs over for sit Hus; efter ham istandsatte Semaja, Sekanjas Søn, som tog Vare paa Østerporten, et Stykke.
30 Efter ham istandsatte Hanania Selemias Søn, og Hanun, Zalafs sjette Søn, en anden Strækning; efter dem istandsatte Mesullam, Berekias Søn, et Stykke, tværs over for sit Kammer.
31 Efter ham istandsatte Malkia, Guldsmedens Søn, et Stykke indtil de livegnes og Kræmmernes Hus, tværs over for Befalingsmandsporten og indtil Opgangen ved Hjørnet.
32 Og imellem Opgangen ved Hjørnet og Faareporten istandsatte Guldsmedene og Kræmmerne et Stykke.
Nehemiah 5:1-13
1 Og der rejste sig et stort Skig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne.
2 Thi der var nogle, som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døtre ere mange; saa lader os da faa Korn, at vi maa æde og leve.
3 Der var og dem, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Vingaarde og vore Huse; lader os da faa Korn i denne Hungersnød!
4 Og der var dem, som sagde: Vi have laant Penge paa vore Agre og vore Vingaarde for at betale Kongen Skat.
5 Nu er dog vort Legeme saa godt som vore Brødres Legeme og vore Børn som deres Børn; men se, i maa give vore Sønner og vore Døtre hen som Trælle, ja, der er nogle af vore Døtre alt givne hen og ere ikke i vore Hænders Magt, medens vore Agre og vore vingaarde tilhøre andre.
6 Og min Vrede optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord.
7 Og jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, og jeg trættede med de ypperste og Forstanderne og sagde til dem: I trykke den ene den anden med Gæld! og jeg stillede en stor Forsamling imod dem.
8 Og jeg sagde til dem: Vi have løskøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville derimod sælge eders Brødre, og skulle de sælge sig til os? Da tav de og fandt intet at svare.
9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld?
10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, vi have betroet dem Penge og Korn; lader os dog eftergive denne Gæld!
11 Kære, tilbagegiver dem paa denne Dag deres Agre, deres Vingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse, og den hundrede Part af Pengene og Kornet, Mosten og Olien, som I have betroet. dem.
12 Da sagde de: Vi ville give det tilbage og intet kr æve af dem, saaledes ville vi gøre, ligesom du har sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gøre efter dette Ord.
13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Hus og fra sit Arbejde, naar han ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! Og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede HERREN, og Folket gjorde efter dette Ord.
Nehemiah 7:8
8 Pareos's Børn, to Tusinde, hundrede og to og halvfjerdsindstyve;
Nehemiah 7:11-13
Nehemiah 7:15
Nehemiah 7:19-21
19 Bigvajs Børn, to Tusinde og syv og tresindstyve;
20 Adins Børn, seks Hundrede og fem og halvtredsindstyve;
21 Aters Børn, af Hiskia, otte og halvfemsindstyve;
22 Hasums Børn, tre Hundrede og otte og tyve;
23 Bezajs Børn, tre Hundrede og fire og tyve;
24 Harifs Børn, hundrede og tolv;
25 Folkene af Gibeon, fem og halvfemsindstyve;
26 Mændene af Bethlehem og Netofa, hundrede og otte og firsindstyve;
27 Mændene af Anathoth, hundrede og otte og tyve;
28 Mændene af Beth-Asmaveth, to og fyrretyve;
29 Mændene af Kirjath Jearim, Kefira og Beeroth, syv Hundrede og tre og fyrretyve;
30 Mændene af Rama og Geba, seks: Hundrede og een og tyve;
31 Mændene af Mikmas, hundrede og to og tyve;
32 Mændene af Bethel og Aj, hundrede og tre og tyve;
33 Mændene af det andet Nebo, to og halvtredsindstyve;
34 den anden Elams Børn, tusinde, to Hundrede og fire og halvtredsindstyve;
35 Harims Børn, tre Hundrede og tyve;
36 Folkene af Jeriko, tre Hundrede og fem og fyrretyve;
37 Folkene af Lod, Hadid og Ono, syv Hundrede og een og tyve;
38 Folkene af Senaa, tre Tusinde og ni Hundrede og tredive;
39 Præsterne: Jedajas Børn, af Jesuas Hus, ni Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve;
40 Immers Børn, tusinde og to og halvtredsindstyve;
41 Pashurs Børn, tusinde, to Hundrede og syv og fyrretyve;
42 Harims Børn, tusinde og sytten;
43 Leviterne: Jesuas Børn, af Kadmiel, af Hodevas Børn, fire og halv fjerdsindstyve;
Nehemiah 7:43-73
43 Leviterne: Jesuas Børn, af Kadmiel, af Hodevas Børn, fire og halv fjerdsindstyve;
44 Sangerne: Asafs Børn, hundrede, otte og fyrretyve;
45 Portnerne: Sallums Børn, Aters Børn, Talmons Børn, Akkubs Børn, Hatitas Børn, Sobajs Børn, hundrede og otte og tredive;
46 de livegne: Zihas Børn, Hasufas Børn, Tabaoths Børn,
47 Keros's Børn, Sihas Børn, Padons Børn,
48 Lebanas Børn, Hagabas Børn, Salmajs Børn,
49 Hanans Børn, Giddels, Børn, Gahars Børn,
50 Reajas Børn, Rezins Børn, Nekodas Børn,
51 Gassams Børn, Ussas Børn, Paseas Børn,
52 Besajs Børn, Meunims Børn, Nefussims Børn
53 Bakbuks Børn, Hakufas Børn, Harhurs Børn,
54 Bazliths Børn, Mehidas Børn, Harsas Børn,
55 Barkos's Børn, Siseras Børn, Thamas Børn,
56 Nezias Børn, Hatifas Børn;
57 Salomos Tjeneres Børn: Sotajs Børn, Sofereths Børn, Pridas Børn,
58 Jaelas Børn, Darkons Børn, Giddels Børn,
59 Sefatjas Børn, Hat-, tils Børn, Pokeret-Hazzebajms Børn, Amons Børn.
60 Alle de livegne og Salomos Tjeneres Børn vare tre. Hundrede og to og halvfemsindstyve.
61 Og disse vare de, som droge op af Thel-Mela, Thel-Harsa, Kerub, Addon og Immer, men ikke kunde opgive deres Fædres Hus eller deres Slægt, om de vare af Israel:
62 Delajas Børn, Tobias. Børn, Nekodas Børn, seks Hundrede og to fyrretyve;
63 og af Præsterne: Habajas Børn, Hakkoz's Børn, Barsillajs Børn, hans, som tog en Hustru af Barsillajs Gileaditens Døtre og blev kaldet efter deres Navn.
64 Disse ledte efter deres Fortegnelse iblandt dem, som vare opførte i Slægtregisteret, men den blev ikke funden; og de bleve som urene afviste fra Præstedømmet.
65 Og Hattirsatha sagde til dem, at de ikke skulde æde de af de højhellige Ting, førend der stod en Præst med Urim ogThummim.
66 Den hele Forsamling var tilsammen to og fyrretyve Tusinde, tre Hundrede og tresindstyve
67 foruden deres Tjenere og deres Tjenestepiger; disse vare syv Tusinde, tre Hundrede og syv og tredive, og de havde to Hundrede og fem og fyrretyve Sangere og Sangersker.
68 Deres Heste vare syv Hundrede og seks og tredive, deres Muler to; Hundrede og fem og fyrretyve,
69 Kameler fire Hundrede og fem og tredive, Asener seks Tusinde og syv Hundrede og tyve.
70 Og en Del af Øversterne for Fædrenehusene gave til Gerningen: Hattirsatha gav til Skatten tusinde Drakmer i Guld, halvtredsindstyve Bækkener, fem Hundrede og tredive Præstekjortler.
Nehemiah 7:70-73
70 Og en Del af Øversterne for Fædrenehusene gave til Gerningen: Hattirsatha gav til Skatten tusinde Drakmer i Guld, halvtredsindstyve Bækkener, fem Hundrede og tredive Præstekjortler.
71 Og andre af Øversterne for Fædrenehusene gave i Sammenskud til Arbejdet tyve Tusinde Drakmer i Guld og to Tusinde og to Hundrede Pund Sølv.
72 Og det, som de øvrige af Folket gave, vare tyve Tusinde Drakmer i Guld og to Tusinde Pund Sølv og syv og tresindstyve Præstekjortler.
73 Og Præsterne og Leviterne og Portnerne og Sangerne og nogle af Folket og af de livegne og al Israel boede i deres Stæder; og den syvende Maaned kom, og Israels Børn vare i deres Stæder.
Nehemiah 8:2
2 Og Esra, Præsten, bragte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade for Mænd og Kvinder og for alle, som kunde forstaa at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.
Nehemiah 8:4
4 Og Esra, den skriftlærde, stod paa en Forhøjning af Træ, som de havde gjort til det samme, og hos ham stod Mathithja og Sema og Anaja og Uria og Hilkia og Maeseja ved hans højre Haand; og ved hans venstre Haand Pedaja og Misael og Malkia og Hasum og Hasbaddana, Sakaria og Mesullam.
Nehemiah 8:7
7 Og Jesua og Bani og Serebja, Jamin, Akkub, Sabthaj, Hodija, Maeseja, Klita, Asarja, Josabad, Hanan, Plaja og Leviterne underviste Folket om Loven; og Folket stod paa sit Sted.
Nehemiah 8:9
9 Og Nehemia (det er Hattirsatha) og Esra, Præsten; den skriftlærde, og Leviterne, som underviste, Folket, sagde til alt Folket: Denne Dag er HERREN eders Gud hellig, derfor sørger ikke og græder ikke; thi alt Folket græd, der de hørte Lovens Ord.
Nehemiah 9:2
2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle de fremmede, og de stode og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.
Nehemiah 9:4
4 Og paa Leviternes Forhøjning gik Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Kenani op, og de raabte med høj Røst til HERREN deres Gud.
Nehemiah 9:4-5
4 Og paa Leviternes Forhøjning gik Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Kenani op, og de raabte med høj Røst til HERREN deres Gud.
5 Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sehanja, Pethaja sagde: Staar op, lover HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!
Nehemiah 9:38
38 Og efter alt dette sluttede vi en fast Pagt og affattede den skriftligt, og paa den forseglede Skrift underskreve vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
Nehemiah 11:1
1 Og Folkets Øverster boede i Jerusalem, og det øvrige Folk kastede Lod for at faa een af ti til at bo i Jerusalem i den hellige Stad; og de ni Dele i Stæderne.
Nehemiah 11:11
11 Seraja, en Søn af Hilkia, som var en Søn af Mesullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merajoth, en Søn af Ahitub, Forstander over Guds Hus;
12 og deres Brødre, som gjorde Gerningen i Huset; otte Hundrede og to og tyve; og Adaja, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn af Sakaria, en Søn af Pashur, en Søn af Malkia,
Nehemiah 11:15
15 Og af Leviterne: Semaja, en Søn af Hasub, som var en Søn af Asrikam, om var en Søn af Hasabia, en Søn af Bunni;
Nehemiah 11:22
22 Men Leviternes Befalingsmand i Jerusalem var Ussi, en Søn af Bani, der var en Søn af Hasabia, der var en Søn af Matthanja, en Søn af Mika; han var af Asafs Børn, som vare Sangere ved Tjenesten i Guds Hus.
Nehemiah 12:1
Nehemiah 12:4-5
Nehemiah 12:5-6
Nehemiah 12:8
8 Men Leviterne vare: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Serebja, Juda, Matthanja; han og hans Brødre forestode Lovsangen.
Nehemiah 12:13
Nehemiah 12:17
Nehemiah 12:24
24 Og Leviternes Øverster vare: Hasabja, Serebja óg Jesua, Kadmiels Søn, og deres Brødre vare tillige med dem for at love og at takke efter Davids den Guds Mands Befaling, den ene Vagt saavel som den anden.
25 Matthanja ng Bakbukja, Obadja, Mesullam, 'Thalmon og Akku, de havde Vagt som Portnere ved Skatkamrene i Portene.
26 Disse levede i Jojakims, Jesuas Søns, Dage, hans, som var en Søn af Jozadak, og i Fyrsten Nehemias og i Præsten Esras, den skriftlærdes, Dage.
27 Og til Murenes Indvielse i Jerusalem opsøgte de Leviterne fra alle deres Steder for at føre dem til Jerusalem, at holde Indvielsen med Glæde og med Taksigelser og med Sang, Gymbler, Psaltre og Harper.
28 Og Sangernes Børn samledes, baade fra Omegnen trindt omkring Jerusalem og fra Netofatiternes Landsbyer
29 og fra Gilgals Hus og fra Markerne ved Geba og Asmaveth; thi Sangerne havde bygget sig Landsbyer trindt omkring Jerusalem.
30 Og Præsterne og Leviterne, rensede sig, og de rensede Folket og Portene og Muren.
31 Og jeg lod Judas Fyrster opstige paa Muren, og jeg beskikkede to store Taksigelseskor og Optog: Det ene gik til den højre Side oven paa Muren til Møgporten,
32 og Hosaja og Halvdelen af Judas Fyrster gik efter dem,
33 og Asaria, Esra og Mesullam,
Nehemiah 12:33-33
Nehemiah 12:41
Nehemiah 13:3
3 Og det skete, der de hørte Loven, da fraskilte de alle de fremmede fra Israel.
Nehemiah 13:5
5 Og han gjorde ham et stort Kammer, hvor de tilforn lagde Madofferet, Virakken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet at give Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Afgiften til Præsterne.
Nehemiah 13:9
9 Og jeg bød, saa rensede de Kamrene, og jeg bragte igen Guds Hus's Kar, Madofferet og Virakken derhen.
10 Og jeg fik at vide, at Afgiften til Leviterne ikke blev dem given, saa at Leviterne og Sangerne, som skulde gøre Gerningen, vare bortflyede, hver til sin Ager.
11 Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor er Guds Hus forladt? Og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.
12 Da bragte al Juda Tiende af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.
Nehemiah 13:12-12
12 Da bragte al Juda Tiende af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.
13 Og jeg satte til Skatgemmere over Forraadshusene Selemia, Præsten, og Zadok, Skriveren, og Pedaja af Leviterne, og for at gaa dem til Haande Hanan, en Søn af Sakur, der var en Søn af Matthanja; thi de vare ansete for tro, og dem paalaa det at dele ud til deres Brødre.
Nehemiah 13:15-22
15 I de samme Dage saa jeg i Juda dem, som traadte Vinperser om Sabbaten og førte Neg ind og lagde dem paa Asener, ja og Vin, Druer og Figen og alle Haande Byrder og førte det til Jerusalem paa Sabbatens Dag, og jeg vidnede imod dem, paa den Dag, de solgte Spise.
16 I den boede og nogle Tyrier, som førte Fisk og alle Haande Varer ind, og de solgte dem paa Sabbaten til Judas Børn og i Jerusalem.
17 Da trættede jeg med de ypperste i Juda, og jeg sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gøre, at vanhellige Sabbatens Dag?
18 Gjorde ej eders Fædre saa, og vor Gud førte al denne Ulykke over os og over denne Stad? Og I føre mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.
19 Og det skete, saasnart det blev mørkt i Jerusalems Porte henimod Sabbaten, da bød jeg, saa bleve Portene lukkede, og jeg bød, at de ikke skulde oplade dem før efter Sabbaten, og jeg beskikkede nogle af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.
20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte alle Haande Varer, om Natten uden for Jerusalem, en Gang eller to.
21 Da vidnede jeg for dem og sagde til dem: Hvorfor bleve I om Natten tværs over for Muren? gøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den Tid kom de ikke om Sabbaten.
22 Og jeg sagde. til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage Vare paa Portene for at hellige Sabbatens; Dag. Min Gud! kom mig og i Hu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed!
Nehemiah 13:25
25 Og jeg trættede med dem og forbandede dem og slog nogle af dem og rev Haar af dem; og jeg tog en Ed af dem ved Gud: I skulle ikke give eders Døtre til deres Sønner og ej tage af deres Døtre til eders Sønner, eller til eder selv.
Nehemiah 13:31
31 og til at sørge for Gaven af Veddet til bestemte Tider og for Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud! til det gode.
Psalms 8:1
1 Til Sangmesteren; til Githith; en Psalme - af David.
Psalms 8:9
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer hen ad Havets Veje. HERRE, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden!
Psalms 47:7
7 Synger for Gud, synger; synger for vor Konge, synger Psalmer!
Psalms 105:45
45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
Psalms 119:106
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
Psalms 122:9
9 For HERRENS vor Guds Frelses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
Proverbs 3:9
9 Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Proverbs 3:9-10
Proverbs 18:18
18 Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
Ecclesiastes 5:2
2 Thi hvor der er megen Møje, komme Drømme; og hvor der er mange Ord, der hører man Daarens Røst:
Isaiah 14:1
1 Thi HERREN skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus.
Isaiah 40:16
16 Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.
Isaiah 58:6
6 Er dette ikke den Faste, som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at I give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag?
Isaiah 58:13-14
13 Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten og ikke bør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag, og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og HERRENS Helligdag en Herlighed, og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:
14 Da skal du forlyste dig i HERREN, og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv; thi HERRENS Mund har talt.
Jeremiah 4:2
2 og du skal sværge: Saa vist som HERREN lever i Sandhed, i Ret og i Retfærdighed! og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.
Jeremiah 17:21-22
21 Saa siger HERREN: Tager eder i Vare for eders Sjæles skyld; og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og fører den ikke ind ad Jerusalems Porte.
22 Og I skulle ingen Byrde føre ud af eders Huse paa Sabbatens Dag, og I skulle intet Arbejde gøre; men I skulle helligholde Sabbatens Dag, som jeg bød eders Fædre.
Jeremiah 26:4
4 Og du skal sige til dem: Saa siger HERREN: Dersom I ikke høre mig om at vandre i min Lov, som jeg har sat for eders Ansigt,
Ezekiel 36:27
27 Og jeg vil sende min Aand inden i eder og gøre, at I skulle vandre efter mine Skikke og holde mine Bud og gøre efler dem:
Malachi 3:8-12
8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienen og Afgiften!
Malachi 3:8
8 Mon et Menneske tør bedrage Gud? thi I bedrage mig, og dog sige I: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienen og Afgiften!
9 Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig?
10 Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.
Malachi 3:10
10 Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal.
11 Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den HERRE Zebaoth.
12 Og alle Folkeslag skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et behageligt Land, siger den HERRE Zebaoth.
Malachi 4:4
4 Kommer Mose, min Tjeners, Lov i Hu, hvilken jeg bød ham paa Horeb for hele Israel, som Bold og Befalinger.
Matthew 6:12
12 og forlad os vor Skyld, som vi Forlade vore Skyldnere;
Matthew 17:24-27
24 Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebare Skattens Penninge, til Peter og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge?
25 Han sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn eller af Fremmede?
26 Peter siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham. Saa ere jo Børnene frie.
27 Men paa det vi ikke Skulle foragrge dem gak hen til Havet, kast en Krog, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og for mig.
Matthew 18:27-35
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gjælden.
28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde betal mig det, du er skyldig.
29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig.
31 Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de sare bedrøvede og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var.
32 Da kaldte hans Herre ham for sig og sagde til ham: du onde Tjener! al den Gjæld forlod jeg dig, fordi du bad mig.
33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og har forbarmet mig over dig?
34 Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til Bødlerne, indtil han betlate det, han var ham skyldig.
35 Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, og I ikke forlade Eders hjerter hver sin Broder hans Brøst.
John 1:17
17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus.
John 7:19
19 Har ikke Moses givet Eder Loven? Og ingen af Eder holder Loven. Hvi søge I at slaae mig ihjel?
John 15:14
14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.
Acts 11:23
23 Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren.
Acts 17:34
34 Men nogle Mænd hængte fast ved ham troede; iblandt hvilke ogsaa var Dionysius den Areopagiter, og en Kvinde ved Navn Damaris, og Andre med dem.
Acts 23:12-15
12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen og lovede hverandre under Forbandelser, at de vilde hverken æde eller drikke, førend de havde slaget Paulus ihjel.
13 Men der var flere end fyrretyve, som havde gjort denne Sammensværgelse.
14 Disse gik til de ypperstepræster og de Ældste og sagde: vi have under Forbandelser svoret, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.
15 Saa giver nu I tilligemed Raadet Øversten tilkjende, at han i Morgen fører ham ned til Eder, som om I vilde nøiere forfare om ham; men vi ere rede til at ombringe ham, førend han kommer for Eder.
Acts 23:21
21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem: thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke under Forbandeler lovet, hverken at æde eller at drikke, førend de have ombragt ham; og de ere nu rede og forvendte Besked fra dig.
Romans 1:1
1 Paulus, Jesu Christi Tjener, kaldet til Apostel, beskikket til at forkynde Guds Evangelium,
Romans 12:9
9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky til det Onde, Hænder fast ved det Gode;
1 Corinthians 9:6-14
6 Eller have alene jeg og Barnabas ikke Ret til ikke at arbeide?
7 Hvo tjener vel i Krig paa sin egen Sold? hvo planter en Viingaard og æder ikke af dens Frugt? eller hvo føder en Hjord og æder ikke af Hjordens Melk?
8 Mon jeg tale dette blot efter menneskelig Viis? eller siger ikke ogsaa Loven dette?
9 Thi der er skrevet i Mose Lov: du skal ikke tilbinde Munden paa den Oxe, som tærkser. Er det Øxnene, Gud sørger for?
10 Sikkert siger han det for vor Skyld. Thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie i Haab, og den, som tærsker, bør tærske for at blive deelagtig i sit Haab.
11 Dersom vi have saaet Eder de aandelige Ting, er det da nogen stort, om vi høste Eders timelige?
12 Dersom Andre nyde saadan Ret over Eder, kunde vi da ikke meget mere? Dog brugte vi ikke denne Ret; men vi taale alt for ikke at gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring.
13 Vide I ikke, at de, som tjene ved Helligdommen, æde af det Hellige? de, som vare paa Altreet, dele med Alteret? de som vare paa Altret, dele med Alteret?
14 Saaledes har og Herren forordnet for dem, som forkynde Evangelium, at de skulle leve af Evangelium.
2 Corinthians 6:14-17
14 Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?
15 Hvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe?
16 Hvad Samkvem har Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sag; jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
17 Derfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder.
2 Corinthians 8:12
12 Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har
Galatians 6:6
6 Men den, som undervises i ordet skal dele alt Godt med den, som ham underviser.
Colossians 2:16
16 Derfor dømme Ingen Eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til Høitider eller Nymaaner eller Sabbater,
Titus 2:11-14
11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,
12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer og leve tugteligen og retfærdeligen og gudeligen i denne Verden;
13 forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,
14 som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger.
Hebrews 10:3-7
3 Men ved Offrene skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: Slagt-Offer og Mad-Offer vilde du ikke, menet Legeme beredte du mig;
6 Brænd-Offere og Synd-Offere havde du ikke Behagelighed til.
7 Da sagde jeg, see, jeg kommer, (der er skrevet om mig i Bogens Rolle,) for at gjøre, Gud! din Villie.
Hebrews 10:11
11 Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder.
Hebrews 10:25
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, det saa meget des mere, som I see, at Dagen nærmer sig.
James 2:13
13 Thi der skal gaae en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed; men Barmhjertighed træder frimodighed for Dommen.