Matthew 25:1 Cross References - Danish

¹ Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.

⁹ Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig. ¹⁰ Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir. ¹¹ Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!

¹⁴ Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.

³ Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udbydes; derfor elske unge Piger dig.

⁸ Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! om I finde min elskede, hvad skulle I forkynde ham? At jeg er syg af Kærlighed.

¹⁶ hans Gane er Sødhed, og han er lutter Yndighed; dette er min elskede, og dette er min Ven, I Jerusalems Døtre!

⁸ Der er tresindstyve Dronninger og firsindstyve Medhustruer og utallige Jomfruer. ⁹ Een er min Due, min fuldkomne, hun er sin Moders eneste, hun er ren for den, som hende fødte; Døtre saa hende og priste hende lykkelig, Dronninger og Medhustruer, og roste hende.

⁵ Thi din Skaber er din Ægtemand, HERREN Zebaoth er hans Navn; og din Genløser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.

⁴ Man skal ikke ydermere kalde dig "den forladte", ej heller skal dit Land ydermere kalde dig det ødelagte"; men du skal kaldes "min Lyst er i det", og dit Land skal kaldes "Ægtehustruen"; thi HERREN har Lyst til dig, og dit Land skal faa sin Ægteherre. ⁵ Thi som en Ungkarl ægter en Jomfru, saa skulle dine Børn holde Ægteskab med dig; og som en Brudgom glæder sig ved Bruden, saa skal din Gud glæde sig ved dig.

⁴⁴ Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,

² omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.

¹⁶ Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

¹⁵ Og Jesus sagde til dem: kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? Men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

²⁴ Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.

³¹ Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager.

³⁸ Men Ageren er Verden; og den gode Sæd er Rigets Børn; og Klinten er den Ondes Børn;

⁴⁴ Atter lignes Himmerigets Rige ved et liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik hen af Glæde derover og solgte alt det, han havde og kjøbte den Ager. ⁴⁵ Atter lignes Himmeriges Rige ved en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler;

⁴⁷ Atter er Himmerigets Rige ligt en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle slags Fisk.

¹ Thi Himmeriges Rige lignes ved en Huusbonde, som udgik tidlig om Morgenen, at leie Arbeidere til sin Viingaard.

² Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup.

⁴² Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time Eders Herre kommer. ⁴³ Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. ⁴⁴ Derfor værer I og rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene. ⁴⁵ Hvo er vel den troe og snilde Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, at give demMad i tide? ⁴⁶ Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, finder at gjøre saaledes. ⁴⁷ Sandelig siger jeg Eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods. ⁴⁸ Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: min Herre tøver at komme; ⁴⁹ og begynde at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med de Drukne: ⁵⁰ saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed, ⁵¹ og slaae ham sønder, og giver ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

¹⁹ Og Jesus sagde til ham: mon Bryllupsfolkene kunne faste, den Stund Brudgommen er hos dem? Saalænge de have brudgommen hos sig, kunne de ikke faste. ²⁰ Men de Dage skulle komme, da Brudgommen skal tages fra dem, og da skulle de faste i de Dage.

³⁴ Men han sagde til dem: kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, saa længe Brudgommen er hos dem? ³⁵ De Dage skulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage.

³⁵ Eders Lænder være ombundne, og Eders Lys brændende. ³⁶ Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han bryder op fra Brylluppet, paa det, nar han kommer og banker paa, og de strax kunne lade op for ham.

³⁴ Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder. ³⁵ Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jord. ³⁶ Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflyde alle disse Ting, som skee skulle og til at bestaae for Menneskens Søn.

²⁹ Den, som har Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen.

⁸ Men der vare mange Lamper paa Salen, hvor de vare forsamlede.

² Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig i hu og bevare Anordningerne, saasom jeg har overantvordet Eder.

² Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

²⁵ I mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, ²⁶ paa det kunde hellige den, og han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet, ²⁷ at han maatte fremstille sig den, en herlig Menighed, som ikke har Plet eller Rynke eller noget deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig. ²⁸ Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer, som deres egne Legemer; hvo som elsker sin hustru, elsker sig selv. ²⁹ Ingen hadede jo nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederkvæger det, ligesom og Herren Menigheden. ³⁰ Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been. ³¹ Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød. ³² Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Herren og Menigheden. ³³ Dog I ogsaa, hver især elske sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

¹⁵ at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden, ¹⁶ idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves.

⁸ Iøvrigt er Retfærdigheds Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.

¹³ forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,

¹³ Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saa længe jeg er i dette Paulun, ¹⁴ da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig. ¹⁵ Jeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring.

¹² bør I vente og stræbe til Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes. ¹³ Men vi forvente efter hans Forsættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.

⁵ Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Falker brændte for Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

⁴ Disse ere de, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere Jomfruer; disse ere de, som følge Lammet, i hvor det gaar. Disse ere Kjøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,

⁷ Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammmets Bryllup er kommet, og hans Brud har smykket sig.

² Og jeg, Johannes, saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredet som Bruden, smykket for sin Brudgom.

⁹ Og een af de syv Engle, som havde de syv Skaaler fulde af de syv sidste plager, kom til mig og talede med mig og sagde: kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.