Lamentations 4:8 Cross References - Danish

⁸ Nu er deres Skikkelse bleven mørkere end det sorte, de kendes ikke paa Gaderne, deres Hud hænger ved deres Ben, den er bleven tør som Træ.

¹⁹ Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skete, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over. dem, og de sagde: Er dette Noomi? ²⁰ Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara, thi den Almægtige har gjort det saare besk for mig.

¹² Men der de opløftede deres Øjne langtfra, da kendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd, og de sønderrev hver sin Kappe, og de kastede Støv paa deres Hoveder op imod Himmelen.

²⁰ Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

¹⁷ Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke. ¹⁸ Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel. ¹⁹ Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

³⁰ Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

²¹ hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;

⁴ Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela.

³ Thi dine Pile ere dybt nedtryk i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

³ Skjul ikke dit Ansigt for mig, paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skyld dig og bønhør mig! ⁴ Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere betændte som et Brandsted. ⁵ Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

¹¹ for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

⁸³ Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.

¹⁴ Ligesom mange forskrækkedes over ham saa var hans, Udseende skæmmet, at han ikke var som en Mand, og, hans Skikkelse, at han ikke var som et Menneskens Barn

¹ Hvorledes er Guldet fordunklet, det kostelige Guld forkastet, de hellige Stene henkastede paa alle Gadehjørner! ² Zions dyrebare Børn, der vejede op med fint Guld hvorledes agtes de lige med Lerflasker, en Pottemagers Hænders Gerning?

¹⁰ Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.

⁶ Folkene bæve for dets Ansigt, alle Ansigter skifte Farve.

¹⁰ Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.