Job 12:2 Cross References - Danish

² Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!

²⁴ Lærer mig, og jeg; vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild. ²⁵ Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?

⁸ Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet; ⁹ thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; ¹⁰ skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?

² Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret:

⁶ og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig meget af din Misgerning.

¹² Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

² Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

⁴ Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.

¹⁰ Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.

³ Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.

⁷ Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom! ⁸ Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig. ⁹ De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten. ¹⁰ Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab. ¹¹ Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale. ¹² Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale, ¹³ at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

¹¹ En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

²¹ Ve dem, som ere vise i deres egne Øjne og forstandige i deres egne Tanker!

¹⁰ Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christus; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.

⁵ Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre?