Isaiah 24:18 Cross References - Danish

¹⁸ Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver.

¹¹ I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund og Himmelens Sluser oplodes.

²⁴ HERREN lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra HERREN af Himmelen.

²² Thi Ild er optændt i rnin Vrede, og den brænder til Helvedes Dyb, og den fortærer Landet og dets Grøde og stikker Ild paa Bjergenes Grundvold. ²³ Jeg vil hobe Ulykker sammen over dem; jeg vil opbruge mine Pile imod dem. ²⁴ De skulle udmagres af Hunger og fortæres af hidsig Sygdom og bitter Sot; og jeg vil sende Rovdyrs Tænder imod dem, med Gift fra Støvets Kryb. ²⁵ Udenfor skal Sværd og i Kamrene skal Forfærdelse bortrøve dem, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand. ²⁶ Jeg havde sagt: Jeg vil adsprede dem, jeg vil udslette deres Ihukommelse iblandt Menneskene,

¹⁰ Og HERREN forskrækkede dem for Israels Ansigt, saa han slog dem med et svart Slag ved Gibeon; og han forfulgte dem paa Vejen, hvor man gaar op til Beth-Horon, og slog dem indtil Aseka og indtil Makkeda. ¹¹ Og det skete, der de flyede for Israels Ansigt, og de vare der, hvor man gaar ned fra Beth-Horon, da lod HERREN falde store Stene af Himmelen paa dem indtil Aseka, at de døde; de vare flere, som døde af samme Hagelstene, end de, som Israels Børn sloge ihjel med Sværdet.

²⁹ Og disse lejrede sig over for dem syv Dage, og det skete paa den syvende Dag, da begyndte Slaget, og Israels Børn sloge Syrerne, hundrede Tusinde Fodfolk paa een Dag. ³⁰ Og de, som bleve tilovers, flyede til Afek ind i Staden, og Muren faldt paa syv og tyve Tusinde Mænd, som vare blevne tilovers; og Benadad flyede og kom i Staden, fra et Kammer til et andet.

² Men Høvedsmanden, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: Se, om HERREN gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde ske? og han sagde: Se, du skal se det med dine Øjne, men ikke æde deraf.

⁸ Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net; ⁹ Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham; ¹⁰ Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien; ¹¹ Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar; ¹² hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side. ¹³ Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære. ¹⁴ Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge. ¹⁵ Der skal bo i hans Telt hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig. ¹⁶ Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.

²⁴ Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.

⁷ Da jeg var i Angest, raabte jeg til HERREN, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.

¹⁵ Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem.

² Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde. ³ Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

¹⁹ ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham.