Isaiah 1:18 Cross References - Danish

¹⁸ Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare øde som Skarlagen, skulle de blive som Uld.

⁷ Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for HERRENS Ansigt om alle HERRENS retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre.

⁷ See, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.

¹ I Øer! tier for mig; og Folkene. I forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!

²¹ Kommer hid med eders Sag, siger HERREN; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.

²⁴ Du købte mig ikke Kalmus for Penge, du skænkede mig ikke overflødigt dine Slagtofres Fedme; men du gjorde mig Besvær med dine Synder, du gjorde mig Møje med dine Misgerninger. ²⁵ Jeg, jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder. ²⁶ Paamind mig; lad os gaa i Rette med hverandre; regn op, at du maa staa retfærdiggjort.

²² Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til, mig; thi jeg har igenløst dig.

⁵ Saa siger HERREN: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfærlgelighed?

² Hører, I Bjerge HERRENS Trætte, og I uforanderlige, I Jordens Grundpiller thi HERREN har Trætte med sit Folk, og med Israel gaar han i Rette.

¹⁸ hvo er en Gud som du, der borttager Misgerning og gaar Overtrædelse forbi for det overblevne af sin Arv? han holder ikke fast ved sin Vrede evindelig, thi han har Lyst til Miskundhed. ¹⁹ Han skal atter forbarme sig over os, han skal træde vore Misgerninger under Fødder; og du skal kaste alle deres Synder i Havets Dyb.

² Men Paulus gik ind til dem, som han pleiede, og talede paa tre Sabbater med dem af Skrifterne.

⁴ Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.

²⁵ Men der han talede om Retfærdighed og Afhold og den tilkommende Dom, blev Felix forfærdet og svarede: gak bort denne Gang; men naar jeg faaer bedre Tid, vil jeg lade dig kalde til mig.

²⁰ Men Loven kom til, at Faldet kunde des fuldere kjendes; men hvor Synden blev fuldere kjendt, der viste naaden sig end overflødigere,

⁶ sin herlige Naade til Lov, ved hvilken han benaadede os i den Elskte, ⁷ i hvem vi have Forløsning formedelst hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom. ⁸ hvilken han overflødigen tildeelte os i al Viisdom og Forstand,

¹⁴ Og jeg sagde til ham: Herre! du veed det. Og han sagde til mig: disse ere de, som ere komne ud af den store Trængsel og have tvættet deres Kjortler og have gjort dem hvide i Lammets Blod.