Genesis 1:14 Cross References - Danish

¹⁴ Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar.

²² Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.

¹³ Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.

¹⁹ og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke HERREN din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.

⁹ Dens Dæmvrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,

³ Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaar ikke hans Lys?

⁵ Se, selv Maanen skinner ikke klar, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øjne.

¹² Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted, ¹³ til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den? ¹⁴ saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

³¹ Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb? ³² Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

³ Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig. ⁴ Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

¹ Til Sangmesteren; en Psalme af David. ² Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning. ³ En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab. ⁴ Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt. ⁵ Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem. ⁶ Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

¹⁶ Dagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol. ¹⁷ Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.

³ Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalten hid.

¹⁹ Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang. ²⁰ Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.

⁹¹ De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.

⁷ ham, som gjorde de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁸ Solen til at regere om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig; ⁹ Maanen og Stjernerne til at regere om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig;

³ Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner!

⁶ Og han har stillet dem hen for bestandig, evindelig; han satte dem en Lov, og Føde den skal ikke overskrides.

²⁶ Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.

² Saa siger HERREN: Vænner eder ej til Hedningernes Vej, og forfærdes ikke for Himmelens regn; thi Hedningerne forfærdes for dem.

³⁵ Saa siger HERREN som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, HERRE Zebaoth er hans Navn:

²⁰ Saa siger HERREN: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar riden er:

²⁵ Saa siger HERREN: Dersom jeg. ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Joldens Skikke,

⁷ Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. ⁸ Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, HERRE.

¹ Saa siger den Herre, HERRE: Den indre Forgaards Port, som vender imod Østen, skal være tillukket de seks Arbejdsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.

⁶ Men paa Nymaanedens Dag skal det være en lydefri ung Okse og seks Lam og en Væder, de skulle være lydefrie.

¹⁰ Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.

^{30 31}

¹⁵ Smeder eders Hakker om til Sværd og eders Vingaardsknive til Spyd; den svage sige: En Helt er jeg!

⁸ Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade. - "HERREN" er hans Navn. -

⁹ Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, HERRE, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag.

² hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham.

² Men han svarede og sagde til dem: om Aftenen sige I: det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød; ³ og om Morgenen: det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! om Himmelens Skikkelse vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I ikke.

²⁹ Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.

²⁴ Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin,

²⁵ Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene Ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, ²⁶ naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.

⁴⁵ Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.

¹⁹ Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. ²⁰ Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.

¹² Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skete et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.

¹² Og en fjerde Engel basunerede, og den tredie Deel af Solen blev ramt og den tredie Deel af Maanen og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin og Natten desligeste.

² Og den oplod Afgrundens Brønd, og en Røg gik op af Brønden lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.