Ezekiel 45 Cross References - Danish

¹ Og naar I udlodde Landet til Arv, skulle I forlods udtage en Gave til HERREN, et helligt Stykke af Landet; Længden skal være fem og tyve Tusinde Maal lang og Bredden ti tusinde; det skal være helligt inden for hele sin Grænse trindt omkring. ² Deraf skal der til Helligdommen høre fem Hundrede Maal imod fem Hundrede i Firkant trindt omkring; og til en Friplads for den trindt omkring skal der tages halvtredsindstyve Alen. ³ Og efter at dette er maalt, skal du maale i Længden fem og tyve Tusinde og i Bredden ti Tusinde Maal, og den skal Helligdommen, det Allerhelligste, være. ⁴ Det skal være en hellig Del: af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem; som staa nær for at tjene HERREN; og der skal være Plads for dem til Huse og en hellig Plads for Helligdommen. ⁵ Og fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden skal være for Leviterne, som gøre Tjeneste i Huset; de skulle have tyve Kamre til Ejendom. ⁶ Og I skulle give til Stadens Ejendom fem Tusinde Maal i Bredden og fem og tyve Tusinde i Længden, ved Siden af Gaven til Helligdommen; det skal høre alt Israels Hus til. ⁷ Og Fyrsten skulle I give paa denne og paa hin Side af Gaven til Helligdommen og af Stadens Ejendom lige over for Gaven til Helligdommen og lige over for Stadens Ejendom et Stykke fra Vestsiden ud imod Vesten og fra Østsiden ud imod Østen, og i Længde svarende til en af Stamlodderne fra Grænsen imod Vesten til Grænsen imod Østen. ⁸ Dette skal han have som Land, som Ejendom i Israel, og mine Fyrster skulle ikke ydermere undertrykke mit Folk, men overlade Israels Hus Landet efter deres Stammer. ⁹ Saa siger den Herre, HERRE: Lad det være eder nok, I Israels Fyrster! lader Vold og Undertrykkelse være borte! gører Ret og Retfærdighed, hører op med at fortrænge mit Folk! siger den Herre, HERRE. ¹⁰ I skulle have rette Vægtskaale og ret Efa og ret Bath. ¹¹ Efa og Bath skulle være ens Maal, saa at en Bath skal holde en Tiendedel af en Homer; og en Efa en Tiendedel af en Homer; man skal bestemme deres Maal efter en Homer. ¹² Og en Sekel skal være tyve Gera; en Mine skal være eder tyve Sekel; fem og tyve Sekel, femten Sekel. ¹³ Dette skal være Offergaven, som I skulle yde: En Sjettedel Efa af en Homer Hvede, og I skulle give en sjettedel Efa af en Homer Byg. ¹⁴ Og den bestemte Afgift af Olie, Olien efter Bath, skal være: En Tiendedel Bath af en Kor, som holder ti Bath og er en Homer; thi ti Bath ere en Homer; ¹⁵ og eet Lam af en Faarehjord paa to Hundrede, fra Israels vandrige Græsgang, til Madoffer og til Brændoffer og til Takofre, til at gøre Forsoning for dem, siger den Herre, HERRE. ¹⁶ Alle Folk i Landet skulle være forpligtede til denne Gave for Fyrsten i Israel. ¹⁷ Og det skal paaligge Fyrsten at bringe Brændofre og Madoffer og Drikoffer paa Højtiderne og paa Nymaanederne og paa Sabbaterne, paa alle Israels Hus's Højtider; han skal udrede Syndofferet og Madofferet og Brændofferet og, takofrene til at gøre Forsoning for Israels Hus. ¹⁸ Saa siger den Herre, HERRE: I den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden skal du tage en lydefri ung Okse, og du skal rense Helligdommen for Synd. ¹⁹ Og Præsten skal tage af Syndofferets Blod og komme paa Husets Dørstolper og paa de fire Hjørner af Alterets Afsætning og paa Dørstolperne af den indre Forgaards Port. ²⁰ Og saaledes skal du gøre paa den syvende Dag i Maaneden for hver, som har syndet af Vanvare og Enfoldighed; og I skulle udsone Huset. ²¹ I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, en syv Dages højtid, da der skal ædes usyret Brød. ²² Og paa den samme Dag skal Fyrsten ofre for sig og for alt Folket i Landet en Okse til Syndoffer. ²³ Men paa de syv Højtidsdage skal han ofre HERREN som Brændoffer syv Øksne og syv Vædre, som ere lydefri, til hver Dag af de syv Dage, og en Gedebuk til Syndofler hver Dag. ²⁴ Og han skal ofre som Madoffer en Efa med hver Okse og en Efa med hver Væder og en Hin Olie til hver Efa. ²⁵ I den syvende Maaned, paa den femtende Dag i Maaneden, paa Højtiden, skal han gøre ligesaa i syv Dage, saavel med Syndofferet som med Brændofleret, og saavel med Madofferet som og med Olien.

¹ Og HERREN talede til Mose og Aron i Ægyptens Land og sagde: Denne Maaned skal være eder Maanedernes Begyndelse, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret. ² Taler til al Israels Menighed og siger:

² Taler til al Israels Menighed og siger: ³ Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for hvert Fædrene hus, eet Lam for hvert Hus. ⁴ Og dersom Huset ikke er talrigt nok til et Lam, da skal han og hans Nøo, som er næst ved hans Hus, tage et, efter Antallet paa Personerne; I skulle regne til et Lam, efter hvad enhver kan æde til. ⁵ Det shal være eder et lydeløst, eet Aar gammelt Vædderlam; I skulle tage det af Faarene eller af Gederne. ⁶ Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener. ⁷ Og de skulle tage af Blodet og stryge paa begge Dørstolperne og paa det øverste Dørtre af Husene, i hvilke de æde det. ⁸ Og de skulle æde Kødet den samme Nat, stegt ved Ild, og med usyrede Brød til beske Urter skulle de æde det. ⁹ I skulle ikke æde noget deraf raat eller kogt i Vand, men stegt ved Ild, med dets Vand, men stegt ved Ild, med dets Hoved, med dets Skanker og med dets Indvolde. ¹⁰ Og I skulle ikke levne noget deraf til om Morgenen; men det, som levnes deraf til om Morgenen, skulle I opbrænde med Ild. ¹¹ Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Sko paa eders Fødder og eders Kæp i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for HERREN. ¹² Thi jeg vil gaa igennem Ægyptens Land den samme Nat og slaa alle før stefødte i Ægyptens Land, baade af Mennesker og Kvæg, og jeg vil holde Dom over alle Ægypternes Guder; jeg er HERREN. ¹³ Og Blodet skal være eder til et Tegn paa Husene, i hvilke I ere, og jeg vil se Blodet og gaa eder forbi; og der skal ingen Plage være iblandt edel til Fordærvelse, naar jeg slaar Ægyptens Land. ¹⁴ Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I højtideligholde som Højtid for HERREN; hos eders Efterkommere til en evig Skik skulle I højtideligholde den. ¹⁵ I skulle æde usyrede Brød syv Dage, paa den første Dag skulle I holde op at bruge Surdejg i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød fra den første Dag indtil den søende Dag, den Sjæl skal udryddes af Israel. ¹⁶ Og Paa den første Dag skal der være for eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gøres noget Arbejde paa dem, alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilberedes for eder. ¹⁷ Og I skulde holde de usyrede Brøds Højtid; thi paa den selvsamme Dag udførte jeg eders Hære af Ægyptens Land; derfor skulle I holde denne Dag hos eders Efterkommere til en evig Skik. ¹⁸ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen. ¹⁹ Syv Dage skal der ikke findes Surdej og i eders Huse; thi hver den, som æder syret Brød, den Sjæl skal udryddes af Israels Menighed, hvad enten han er fremmed eller en indfødt i Landet. ²⁰ Intet syret skulle I æde, I skulle æde usyrede Brød i alle eders Boliger. ²¹ Da kaldte Mose ad alle de ældste af Israel og sagde til dem: Henter frem og tager eder smaat Kvæg for eders Slægter og slagter Paaskelammet. ²² Og I skulle tage et Knippe Isop og dyppe i Blodet, som er i Bækkenet, og stryge paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne af Blodet, sorn er i Bækkenet; og ingen af eder skal gaa ud af sit Huses Dør, før om Morgenen. ²³ Og HERREN skal gaa igennem for at slaa Ægypterne, og han skal se Blodet paa det øverste Dørtræ og paa beage Dørstolperne, og HERREN skal gaa Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse for at slaa. ²⁴ Derfor skulle I varetage dette til en Skik for dig og for dine Børn evindeligen. ²⁵ Og det skal ske, naar I komme til Landet, som HERREN skal give eder, som han har sagt, da skulle I varetage denne Tjeneste. ²⁶ Og det skal ske, naar eders Børn sige til eder: Hvad er dette for en Tjeneste, som I have for? ²⁷ da skulle I sige: Det er Paaskeoffer for HERREN, som gik Israels Børns Huse forbi i Ægypten, der han slog Ægypterne og friede vore Huse; saa bøjede Folket sig og tilbad. ²⁸ Og Israels Børn gik hen og gjorde det; efter som HERREN havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de. ²⁹ Og det skete om Midnatten, da slog HERREN alle førstefødte i Ægyptens Land, fra den førstefødte for Farao, som sad paa sin Trone, indtil den førstefødte for den fangne, som var i Fængslets Hus, og alle førstefødte af Kvæget. ³⁰ Da stod Farao op samme Nat og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke eet Hus, at der jo var en død deri. ³¹ Og han kaldte Mose og Aron om Natten og sagde: Gører eder rede, gaar ud af mit Folks Midte, baade I, saa og Israels Børn, og gaar, tjener HERREN, som I have sagt. ³² Tager baade eders Faar og eders Øksne, som I have sagt, og gaar, og I skulle ogsaa velsigne mig. ³³ Og Ægypterne trængte lla ar dt paa Folket for astigen at faa dem hel af Landet; thi de sagde: Vi dø ille. ³⁴ Saa tog I! Folket sin Dejg op, for den blev syret, deres Dejgtruge, ind svøbte i deres Kapper, paa deres Skuldre. ³⁵ Og Israels Børn havde gjort efter Mose Ord og begæret af Ægypterne Sølvkar og Guldkar og Klæder. ³⁶ Og HERREN havde givet Folket Naade for Ægypternes Øjne, saa at de lode dem faa dem; og de skilte Ægypterne derved. ³⁷ Saa rejste Israels Børn fra Raamses til Sukot, henved seks Hundrede Tusinde Mænd til Fods, foruden smaa Børn. ³⁸ Ja og en stor Hob af alle Haande Folk drog op med dem, og Faar og Øksne, ja saare meget Kvæg. ³⁹ Og de bagte af den Dejg, som de førte fra Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret; fordi de vare uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve og havde end ikke beredt sig Tæring. ⁴⁰ Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire Hundrede Aar og tredive Aar. ⁴¹ Og det skete, der fire Hundrede og tredive Aar vare til Ende, ja det skete lige paa den samme Dag, da udgik alle HERRENS Hære af Ægyptens Land. ⁴² De er en Nat, som toges i Agt af HERREN for at udføre dem af Ægyptens Land; den samme Nat skal tages i Agt for HERREN af alle Israels Børn hos deres Efterkommere. ⁴³ Og HERREN sagde til Mose og Aron: Denne er Paaskens Skik: Ingen fremmed skal æde deraf. ⁴⁴ Men enhver Svend, som hører nogen til, og som er købt for Penge, maa, naar du faar omskaaret ham, æde deraf. ⁴⁵ Ingen Gæst eller Lejesvend skal æde deraf. ⁴⁶ Det skal ædes i eet Hus, du skal ikke udbære af Kødet udenfor Huset; og I skulle ikke bryde Ben derpaa. ⁴⁷ Al Israels Menighed skal gøre det. ⁴⁸ Og naar nogen fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for HERREN, da skal alt hans Mandkøn omskæres, og da maa han have Adgang til at holde den og være som en indfødt i Landet; men ingen, som har Forhud, skal æde deraf. ⁴⁹ Der skal være een Lov for den indfødte og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder. ⁵⁰ Og alle Israels Børn gjorde det; som HERREN havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de. ⁵¹ Og det skete lige paa denne Dag, at HERREN udførte Israels Børn af Ægyptens Land med deres Hære.

¹³ Dette skulle de give, hver som gaar over til de talte: En halv; Sekel, efter Helligdommens Sekel; en Sekel gælder tyve Gera, en halv Sekel skal være en Offergave for HERREN. ¹⁴ Hver som gaar over til de talte, fra tyve Aar gammel og derover, skal give HERREN en Offergrave. ¹⁵ Den rige skal ikke give mere og den fattige ikke give mindre end en halv Sekel, for at give HERREN en Offergave, til at gøre Forligelse I for eders Sjæle.

⁴ Og han skal lægge sin Haand paa Brændofrets Hoved, saa bliver det for ham behageligt til at gøre Forligelse for ham.

¹⁴ og Synden, hvormed de have forsyndet sig, siden bliver vitterlig: Da skal Forsamlingen ofre en ung Tyr til Syndoffer, og de skulle føre den frem for Forsamlingens Paulun.

²⁷ Men dersom nogen af Folket i Landet synder af Vanvare, saa at han gør noget mod eet af HERRENS Bud, hvad der ikke skulde ske, og bliver skyldig: ²⁸ Naar hans Synd, hvormed han syndede, bliver ham tilkendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Ged, en Hun uden Lyde, for sin Synd, hvormed han syndede. ²⁹ Og han skal lægge sin Haand paa Syndofrets Hoved og slagte Syndofret paa Brændofrets Sted. ³⁰ Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger og komme det paa Hornene af Brændofrets Alter og udøse alt det øvrige Blod ved Alterets Fod. ³¹ Men alt dets Fedt skal han aftage, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofret, og Præsten skal gøre det til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for HERREN; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, og det skal forlades ham. ³² Men der som han fører et Lam frem til sit Offer, til Syndoffer, da skal han fremføre en Hun uden Lyde ³³ og lægge sin Haand paa Syndofrets Hoved og slagte det til Syndoffer paa det Sted, hvor man slagter Brændoffer. ³⁴ Og Præsten skal tage af Syndofrets Blod paa sin Finger og komme paa Hornene af Brændofrets Alter, og han skal udøse alt dets Blod ved Alterets Fod. ³⁵ Men alt dets Fedt skal han aftage deraf, ligesom Fedtet blev aftaget af Takofrets Lam, og Præsten skal gøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tillige med HERRENS Ildofre, og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og det skal forlades ham.

³⁰

¹⁶ Og han skal gøre Forligelse for Helligdommen og rense den fra Israels Børns Urenheder og fra deres Overtrædelser i alle deres Synder; og saaledes skal han gøre ved Forsamlingens Paulun, som staar hos dem midt iblandt deres Urenheder.

¹⁸ Og han skal gaa ud til Alteret, som er for HERRENS Ansigt, og gør Forligelse for det, og han skal tage af Tyrens Blod og af Bukkens Blod og komme det paa Alterets Horn rundt omkring. ¹⁹ Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange, og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Urenheder. ²⁰ Og naar han har fuldkommet at gøre Forligelse for Helligdommen og for Forsamlingens Paulun og for Alteret, da skal han føre den levende Buk frem.

²⁰ Og naar han har fuldkommet at gøre Forligelse for Helligdommen og for Forsamlingens Paulun og for Alteret, da skal han føre den levende Buk frem.

³³ Og han skal gøre Forligelse for Hellighedens Helligdom, baade for Forsamlingens Paulun og for Alteret skal han gøre Forligelse, og for Præsterne og for al Menighedens Folk skal han gøre Forligelse.

³⁵ I skulle ikke gøre Uret i Dommen, i Længdemaalet, i Vægten og i Hulmaalet. ³⁶ Rette Vægtskaaler, rette Vægtstene, ret Efa og ret Hin skulle I have. Jeg er HERREN eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land.

²⁰ I skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.

¹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ² Tal til Israels Børn og sig til dem: Hvad angaar HERRENS bestemte Tider, som I skulle udraabe som hellige Sammenkaldelser, da er disse mine bestemte Tidel. ³ Seks Dage skal al Gerning gøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gerning gøre, den er for HERREN en Sabbat i alle eders Boliger. ⁴ Disse ere HERRENS bestemte Tider, de hellige Sammenkaldelser, som I skulle udraabe til deres bestemte Tider. ⁵ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, mellem de tvende Aftener, da er det Paaske for HERREN.

⁵ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, mellem de tvende Aftener, da er det Paaske for HERREN. ⁶ Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede Brøds Højtid for HERREN; I skulle æde usyrede Brød i syv Dage.

⁶ Og paa den femtende Dag i denne Maaned er de usyrede Brøds Højtid for HERREN; I skulle æde usyrede Brød i syv Dage. ⁷ Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

⁷ Paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. ⁸ Og I skulle ofre Ildofre for HERREN i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gøre nogen Arbejdsgerning.

⁸ Og I skulle ofre Ildofre for HERREN i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gøre nogen Arbejdsgerning.

⁸ Og I skulle ofre Ildofre for HERREN i syv Dage; paa den syvende Dag skal være en hellig Sammenkaldelse, I skulle ikke gøre nogen Arbejdsgerning. ⁹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ¹⁰ Tal til Israels Børn og sig til dem: Naar I komme ind i det Land, som jeg vil give eder, og I høste dets Høst, da skulle I fremføre et Neg af det første af eders Høst til Præsten. ¹¹ Og han skal røre Neget for HERRENS Ansigt, for eder til en Behagelighed; den anden Dag efter Sabbaten skal Præsten røre det ¹² Og I skulle gøre Offer paa den samme Dag, naar I røre Neget, et Lam uden Lyde, aargammelt, til et Brændoffer for HERREN, ¹³ og dets Madoffer, to Tiendeparter Mel blandet med Olie til et Ildoffer for HERREN, til en behagelig Lugt; og dets Drikoffer af Vin, en Fjerdepart af en Hin. ¹⁴ Og I skulle ikke æde Brød eller ristede Aks eller Korn indtil den Dag, indtil I føre eders Guds Offer frem; dette skal være hos eders Efterkommere en evig Skik i alle eders Boliger. ¹⁵ Og I skulle tælle eder fra anden Dagen efter den Sabbat, fra den Dag I bære Rørelsens Neg frem; syv hele Uger skulle de være; ¹⁶ til Dagen efter den syvende Uge skulle I tælle halvtredsindstyve Dage: Saa skulle I ofre nyt Madoffer for HERREN. ¹⁷ Af eders Boliger skulle I frembære Rørelsens Brød, der skal være to Brød af to Tiendeparter Mel, med Surdejg skulle de bages; de ere en Førstegrøde for HERREN. ¹⁸ Og I skulle ofre tillige med Brødet syv Lam uden Lyde, aargamle, og en Tyrekalv og to Vædre; de skulle være et Brændoffer for HERREN, tillige med deres Madoffer og deres Drikoffer, det er en behagelig Lugts Ildoffer for HERREN. ¹⁹ Og I skulle lave een Gedebuk til Syndoffer, og to Lam, aargamle, til Takoffer. ²⁰ Og Præsten skal røre dem tillige med Førstegrødens Brød med en Rørelse for HERRENS Ansigt, tillige de to Lam; de skulle være helligede HERREN og tilhøre Præsten. ²¹ Og I skulle kalde sammen paa den Dag det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger hos eders Efterkommere. ²² Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke skære det yderste aldeles op paa din Ager, naar du høster, og ej sanke nøje i din Høst; du skal lade det blive til den fattige og til den fremmede; jeg er HERREN eders Gud ²³ Og HERREN talede til Mose og sagde: ²⁴ Tal til Israels Børn og sig: I den syvende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, skal der være eder en Hvile, en Basunklang til Ihukommelse, en hellig Sammenkaldelse. ²⁵ Og I skulle ingen Arbejdsgerning gøre, og I skulle ofre Ildoffer for HERREN. ²⁶ Og HERREN talede til Mose og sagde: ²⁷ Fremdeles paa den tiende Dag i denne syvende Maaned er det Forligelsens Dag; den skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ydmyge eders Sjæle, og I skulle ofre Ildoffer for HERREN. ²⁸ Og I skulle ingen Gerning gøre paa den Dag; thi den er Forligelsens Dag, til at gøre Forligelse for eder, for HERREN, eders Guds Ansigt. ²⁹ Thi hver Sjæl, som ikke ydmyger sig paa den samme Dag, den skal udryddes fra sit Folk. ³⁰ Og hver Sjæl, som gør noget Arbejde paa denne samme Dag, den Sjæl vil jeg ødelægge af hans Folks Midte. ³¹ I skulle intet Arbejde gøre; det skal være en evig Skik hos eders Efterkommere i alle eders Boliger. ³² Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden om Aftenen, fra den ene Aften til anden skulle I hvile paa eders Sabbat. ³³ HERREN talede til Mose og, sagde:

³³ HERREN talede til Mose og, sagde: ³⁴ Tal til Israels Børn og sig: Paa den femtende Dag i. denne syvende Maaned er Løvsalernes Højtid i syv Dage for HERREN.

³⁴ Tal til Israels Børn og sig: Paa den femtende Dag i. denne syvende Maaned er Løvsalernes Højtid i syv Dage for HERREN. ³⁵ Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse; I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.

³⁵ Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkaldelse; I skulle ingen Arbejdsgerning gøre. ³⁶ skulle ofre Ildoffer for HERREN syv Dage; paa den ottende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ofre HERREN Ildoffer, det er Slutningshøjtid, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.

³⁶ skulle ofre Ildoffer for HERREN syv Dage; paa den ottende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle ofre HERREN Ildoffer, det er Slutningshøjtid, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre. ³⁷ Disse ere HERRENS bestemte Tider, som I skulle udraabe som hellige Sammenkaldelser, at ofre for HERREN Ildoffer, Brændoffer og Madoffer, Slagtoffer og Drikoffer, hver Dags Gerning paa sin Dag;

³⁷ Disse ere HERRENS bestemte Tider, som I skulle udraabe som hellige Sammenkaldelser, at ofre for HERREN Ildoffer, Brændoffer og Madoffer, Slagtoffer og Drikoffer, hver Dags Gerning paa sin Dag; ³⁸ foruden HERRENS Sabbater og foruden eders Gaver og foruden alle eders Løfter og foruden alle eders frivillige Ofre, som I skulle give HERREN.

³⁸ foruden HERRENS Sabbater og foruden eders Gaver og foruden alle eders Løfter og foruden alle eders frivillige Ofre, som I skulle give HERREN. ³⁹ Men paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I højtidelig holde HERRENS Højtid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile og paa den ottende Daag skal være en Hvile.

³⁹ Men paa den femtende Dag i den syvende Maaned, naar I samle Jordens Grøde, skulle I højtidelig holde HERRENS Højtid syv Dage; paa den første Dag skal være en Hvile og paa den ottende Daag skal være en Hvile. ⁴⁰ Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skønne Træer, Palmekviste og Grene af løvrige Træer og Vidier ved Bække, og I skulle være glade for HERREN eders Guds Ansigt syv Dage.

⁴⁰ Og I skulle tage eder paa den første Dag Frugt af skønne Træer, Palmekviste og Grene af løvrige Træer og Vidier ved Bække, og I skulle være glade for HERREN eders Guds Ansigt syv Dage. ⁴¹ Og I skulle højtidelig holde denne Højtid for HERREN syv Dage om Aaret; til en evig Skik hos eders Ef erkommere, i den syvende Maaned skulle I højtidelig holde den.

⁴¹ Og I skulle højtidelig holde denne Højtid for HERREN syv Dage om Aaret; til en evig Skik hos eders Ef erkommere, i den syvende Maaned skulle I højtidelig holde den. ⁴² Syv Dage skulle I bo i Hytter, hver indfødt i Israel skal bo i Hytter,

⁴² Syv Dage skulle I bo i Hytter, hver indfødt i Israel skal bo i Hytter, ⁴³ paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn bo i Hytter, der jeg udførte dem af Ægyptens Land; jeg er HERREN eders Gud.

⁴³ paa det eders Efterkommere skulle vide, at jeg lod Israels Børn bo i Hytter, der jeg udførte dem af Ægyptens Land; jeg er HERREN eders Gud. ⁴⁴ Og Mose talede om HERRENS bestemte Tider til Israels Børn.

²³ Og Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig.

²⁵ Og al din Vurdering skal ske efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal skal være tyve Gera.

⁴⁷ da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved; efter Helligdommens Sekel skal du tage dem; en Sekel er tyve Gera.

² at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid. ³ Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den. ⁴ Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske. ⁵ Og de holdt Paaske i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som HERREN havde befalet Mose, saalede gjorde Israels Børn. ⁶ Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag. ⁷ Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre HERREN Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn? ⁸ Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad HERREN vil byde om eder. ⁹ Og HERREN talede til Mose og sagde: ¹⁰ Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde HERREN Paaske. ¹¹ I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter. ¹² De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det. ¹³ Men den, som er ren og ikke er paa Rejse og efterlader at holde Paaske, den Sjæl skal udryddes fra sit Folk, fordi han ikke har ofret HERRENS Offer paa dets bestemte Tid; denne Mand skal bære sin Synd. ¹⁴ Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder HERREN Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet.

⁵ Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal HERREN give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.

¹ Og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv Altere, og bered mig her syv Okser og syv Vædre. ² Og Balak gjorde, som Bileam sagde; og Balak og Bileam ofrede en Okse og en Væder paa hvert Alter.

¹ Og HERREN talede, til Mose og sagde: ² Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage Vare paa mit Offer, mit Brød, det er mine Ildofre, til en behagelig Lugt for mig at I ofre mig dem paa deres bestemte Tid. ³ Og du skal sige til dem: Dette er det Ildoffer, som I skulle ofre HERREN: To Lam, aargamle, uden Lyde, hver Dag til et ideligt Brændoffer. ⁴ Det ene Lam skal du lave om Morgenen, og det andet Lam skal du lave imellem de tvende Aftener; ⁵ og en Tiendepart af en Efa Mel til et Madoffer, blandet med en Fjerdepart af en Hin stødt Olie: ⁶ Det er et ideligt Brændoffer, som blev indstiftet paa Sinai Bjerg til en behagelig Lugt, et Ildoffer for HERREN. ⁷ Og som Drikoffer dertil en Fjerdepart af en Hin til det ene Lam; du skal udøse Drikoffer af stærk Drik paa det hellige Sted for HERREN. ⁸ Og det andet Lam skal du tillave imellem de tvende Aftener; som Madofret om Morgenen Og som Drikofret dertil, saa skal du lave det, det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN. ⁹ Men om Sabbatsdagen skal du ofre to Lam, aargamle, uden Lyde, Og to Tiendeparter Mel til et Madoffer, blandet med Olie og Drikfoffer dertil. ¹⁰ Det er hver Sabbats Brændoffer, foruden det idelige Brændoffer og Drikoffer dertil. ¹¹ Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre HERREN som et Brændeoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde,

¹¹ Men hver første Dag i eders Maaneder skulle I ofre HERREN som et Brændeoffer to unge Tyre og een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, ¹² og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder,

¹² og tre Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til hver Tyr, og to Tiendeparter Mel til Madoffer, blandet med Olie, til den ene Væder, ¹³ og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for HERREN.

¹³ og en Tiendepart Mel til et Madoffer, blandet med Olie, til hvert Lam; det er et Brændoffer, en behagelig Lugt, et Ildoffer for HERREN. ¹⁴ Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Trediepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret.

¹⁴ Og Drikofret til dem skal være en halv Hin til Tyren og en Trediepart af en Hin til Væderen og en Fjerdepart af en Hin Vin til Lammet; dette er Brændofret paa hver Maaned efter Maanederne i Aaret. ¹⁵ Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for HERREN, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertil

¹⁵ Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for HERREN, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertil

¹⁵ Og der skal laves een Gedebuk til Syndoffer for HERREN, foruden det idelige Brændofferog Drikoffer dertil ¹⁶ Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for HERREN.

¹⁶ Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for HERREN.

¹⁶ Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for HERREN. ¹⁷ Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage.

¹⁷ Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage.

¹⁷ Og pa den femtende Dag i den samme Maanede er Højtid; man skal æde usyrede Brød i syv Dage. ¹⁸ Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

¹⁸ Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

¹⁸ Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. ¹⁹ Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for HERREN; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde;

¹⁹ Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for HERREN; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde;

¹⁹ Og, I skulle ofre et Ildoffer, et Brændoffer for HERREN; to unge Tyre og en Væder og syv Lam, aargamle, de skulle være eder uden Lyde; ²⁰ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen;

²⁰ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen;

²⁰ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie; tre Tiendeparter skulle I lave til hver Tyr, og to Tiendeparter til Væderen; ²¹ og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam,

²¹ og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam,

²¹ og en Tiendepart skal og du lave til hvert Lam af de syv Lam, ²² dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder.

²² dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder.

²² dertil een Buk til Syndoffer til at gøre Forligelse for eder. ²³ Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting.

²³ Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting.

²³ Foruden Brændofret om Morgenen, som er det idelige Brændoffer, skulle I tillave disse Ting. ²⁴ Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil.

²⁴ Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil.

²⁴ Paa denne Maade skulle I lave hver Dag af de syv Dage Brød til et Ildoffer, en behagelig Lugt for HERREN; det skal laves foruden det idelige Brændoffer, og Drikoffer dertil. ²⁵ Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

²⁵ Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

²⁵ Og paa syvende Dag skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre. ²⁶ Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for HERREN paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre.

²⁶ Og paa Førstegrødens Dag, naar I ofre det nye Madoffer for HERREN paa eders Ugers Højtid, skal der være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Arbejdsgerning gøre. ²⁷ Og I skulle ofre Bændoffer til en behagelig Lugt for HERREN: To unge, Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle;

²⁷ Og I skulle ofre Bændoffer til en behagelig Lugt for HERREN: To unge, Tyre, een Væder, syv Lam, aargamle; ²⁸ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Væder

²⁸ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie tre Tiendeparter til hver Tyr, og to Tiendeparter til den ene Væder ²⁹ en Tiendepart til, hvert Lam af de syv Lam,

²⁹ en Tiendepart til, hvert Lam af de syv Lam, ³⁰ een Gedebuk til at gøre Forligelse for eder. ³¹ Det skulle I gøre foruden det idelige Brændoffer og dets Madoffer, de skulle være eder uden Lyde og Drikoffer dertil.

⁵ og een Gedebuk til Syndoffer, til at gøre Forligelse for eder;

¹¹ een Gedebuk til Syndoffer, foruden Forligelsens Syndoffer og det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og deres Drikofre. ¹² Og paa den femtende Dag i den syvende Maaned skal der være eder en hellig Sammenkaldelse; I; skulle ingen Arbejdsgerning gøre, og I skulle højtideligholde Højtid for HERREN i syv Dage. ¹³ Og I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for HERREN: Tretten unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle; de skulle være uden Lyde; ¹⁴ og deres Madoffer, Mel, blandet med Olie, tre Tiendeparter til hver Tyr af de tretten Tyre, to Tiendeparter til hver Væder af de to Vædre ¹⁵ og een Tiendepart en til hvert Lam af de fjorten Lam; ¹⁶ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer, dets Madoffer og dets Drikoffer ¹⁷ Og paa den anden Dag tolv unge Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ¹⁸ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ¹⁹ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og deres Drikofre. ²⁰ Og paa den tredje Dag elleve Ty re, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²¹ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²² dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer. ²³ Og paa den fjerde Dag ti Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²⁴ deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²⁵ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer. ²⁶ Og paa den femte Dag ni Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ²⁷ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ²⁸ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og det Drikoffer. ²⁹ Og paa den sjette Dag otte Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ³⁰ og deres Madoffer og deres Drikofre til Tyrene, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis; ³¹ dertil een Gedebuk til Syndoffer foruden det bestandige Brændoffer dets Madoffer og dets Drikoffer ³² Og paa den syvende Dag syv Tyre, to Vædre, fjorten Lam, aargamle, uden Lyde, ³³ og deres Madoffer og deres Drikofre fiI Tyrene; til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa deres sædvanlige Vis; ³⁴ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer, dets Madoffer og dets Drikofre. ³⁵ Paa den ottende Dag skal der være eder en Slutningshøjtid, da skulle I igen Arbejdsgerning gøre, ³⁶ I skulle ofre Brændoffer, et Ildoffer til en behagelig Lugt for HERREN, een Tyr, een Væder, syv Lam, aargamle, uden Lyde, ³⁷ deres Madoffer og deres Drikoffer til Tyren, til Vædrene og til Lammene efter deres Tal, paa sædvanlig Vis, ³⁸ dertil een Gedebuk til Syndoffer, foruden det bestandige Brændoffer og dets Madoffer og dets Drikoffer.

¹³ Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som HERREN befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;

¹ Tag Vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for HERREN din Gud; thi i Abib Maaned udførte HERREN din Gud dig af Ægypten om Natten. ² Og du skal slagte Paaskeoffer for HERREN din Gud, smaat Kvæg og stort Kvæg, paa det Sted, som HERREN skal udvælge, til der at lade sit Navn bo. ³ Du skal ikke æde syret Brød dertil, syv Dage skal du æde usyret Brød der til, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægyptens Land; for at du skal ihukomme den Dag, da du uddrog af Ægyptens Land, alle dine Livsdage. ⁴ Og der skal ingen Surdejg ses hos dig inden alt dit Landernærke, syv Dage; og der skal intet af Kødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. ⁵ Du maa ikke slagte Paaskeoffer i nogen af dine Byer, som HERREN din Gud giver dig. ⁶ Men paa det Sted, som HERREN din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo, der skal du slagte Paaskeofret om Aftenen, mod Solens Nedgang, paa den bestemte Tid, som du drog ud af Ægypten. ⁷ Og du skal koge og æde det paa det Sted, som HERREN din Gud skal udvælge; og om Morgenen skal du vende om og gaa til dine Telte. ⁸ Seks Dage skal du æde usyrede Brød; men paa den syvende Dag er en Slutningsfest for HERREN din Gud, da skal du intet Arbejde gøre.

¹³ Du skal holde Løvsalernes Højtid for dig syv Dage, naar du har indsamlet af din Lo og af din Perse. ¹⁴ Og du skal være glad under din Højtid, du og din Søn og din Datter og din Tjener og din Tjenestepige og Leviten og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte. ¹⁵ Syv Dage skal du holde Højtid for HERREN din Gud paa det Sted, som HERREN skal udvælge; fordi HERREN din Gud skal velsigne dig i al din Afgrøde og i al dine Hænders Gerning, derfor skal du kun være glad.

¹⁵ Du skal have en fuldkommen og ret Vægt, du skal have en fuldkommen og ret Efa, paa det dine Dage skulle forlænges i det Land, som HERREN din Gud giver dig.

²³ Og Josva indtog hele Landet efter alt det, som HERREN havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger i deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.

⁶ alle de, som bo paa Bjergene, fra Libanon indtil de hede Kilder, alle Zidonier; jeg vil fordrive dem fra Israels Børns Ansigt; lad det ikkun falde Israel til Arv, som jeg befalede dig.

² ved Lodkastning om deres Arv, som HERRE havde befalet ved Mose, at give de ni Stammer og den halve Stamme

¹⁹ Og han uddelte til alt Folket og til al Israels Mangfoldighed, baade Mand og Kvinde, til hver en Brødkage og et godt Stykke Kød og en Rosinkage; da gik alt Folket bort, hver til sit Hus.

⁶³ Og Salomo ofrede Takofre, som han ofrede til HERREN, to og tyve Tusinde Øksne og Hundrede og tyve Tusinde Faar; saa indviede Kongen og alle Israels Børn HERRENS Hus. ⁶⁴ Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste Part af Forgaarden, som var lige for HERRENS Hus; thi han lavede der Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker, fordi det Kobberalter, som stod for HERRENS Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker.

²⁶ Thi hine fire mægtige iblandt Portnerne vare beskikkede paa Tro og Love; disse vare Leviterne, og de vare over Kamrene og over Guds Huses Skatte. ²⁷ Og de bleve om Natten trindt omkring Guds Hus; thi det tilkom dem at holde Vagt, og de havde Nøgle at oplade med, og det hver Morgen. ²⁸ Og nogle af dem vare over Tjenestens Redskaber; thi de bragte dem ind efter Tal og bragte dem ud efter Tal. ²⁹ Og nogle af dem vare satte til at være over Redskaberne, ja over alle Helligdommens Redskaber, og over Melet og Vinen og Olien og Virakken og de vellugtende Urter. ³⁰ Men nogle af Præsternes Børn lavede ved Kunst Salven af de vellugtende Urter. ³¹ Og Mathithja af Leviterne, som var Korhiteren Sallums førstefødte, var paa Tro og Love beskikket til at forestaa Tilberedelsen af Bagværket. ³² Og af Kahathiternes Børn, af deres Brødre, vare nogle over Skuebrødene for at berede dem hver Sabbat. ³³ Af disse vare og Sangerne, Øverster for deres Fædrenehuse iblandt Leviterne, frie for anden Tjeneste i Kamrene; thi det paalaa dem Dag og Nat at være ved denne Gerning.

² Og der David var færdig med at ofre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i HERRENS Navn. ³ Og han uddelte til hver Mand i Israel, baade Mænd og Kvinder, til hver især et helt Brød og et Stykke Kød og en Rosinkage.

³ Og desuden, fordi; jeg har Behagelighed til min Guds Hus, har jeg givet, hvad jeg ejer af Guld og Sølv; dette har jeg givet til min Guds Hus foruden alt det, som jeg har samlet til Helligdommens Hus: ⁴ Tre Tusinde Gentner Guld af Ofirs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med, ⁵ at der kan være Guld til GuIdtøjet og Sølv til Sølvtøjet og til alt det Arbejde, der udføres ved Mestres Haand; og hvo er villig til at fylde sin Haand i Dag for HERREN? ⁶ Da gave Øversterne for Fædrenehusene og Israels Stammers Øverster og Øversterne over tusinde og over hundrede og Øversterne over Kongens Arbejde frivilligt. ⁷ Og de gave til Arbejdet paa Guds Hus fem Tusinde Gentner Guld og ti Tusinde Drakmer og ti Tusinde Centner Sølv og atten Tusinde Gentner Kobber og hundrede Tusinde Gentner Jern. ⁸ Og de, hos hvem der blev fundet Stene, gave dem til HERRENS Hus's Skat ved Jehiels Gersonitens Haand. ⁹ Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave HERREN af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

³ Og alle Israels Mænd samledes til Kongen paa Højtiden, det er, i den syvende Maaned.

⁶ Men Kong Salomo og al Israels Menighed, de, som vare samlede om ham foran Arken, ofrede smaat Kvæg og stort Kvæg, som ikke kunde tælles eller regnes for Mangfoldighed.

⁴ Og Kongen og alt Folket ofrede Slagtoffer for HERRENS Ansigt. ⁵ Og Kong Salomo ofrede som Slagtoffer to og tyve Tusinde Okser og hundrede og tyve Tusinde Faar; og Kongen og alt Folket indviede Guds Hus.

⁸ Og Salomo holdt paa den samme Tid en Højtid paa syv Dage og al Israel med ham, en saare stor Forsamling, fra Strækningen imellem Hamath og Ægyptens Bæk. ⁹ Og paa den ottende Dag holdt de en Slutningshøjtid; thi de holdt Alterets Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv Dage. ¹⁰ Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Telte, glade og ved et godt Mod over det gode, som HERREN havde gjort imod David og Salomo og sit Folk Israel.

¹² Da ofrede Salomo HERREN Brændofre paa HERRENS Alter, som han havde bygget foran Forhallen, ¹³ og hvad der hørte til hver Dag at ofre efter Mose Bud, paa Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, tre Gange om Aaret, nemlig: Paa de usyrede Brøds Højtid og paa Ugernes Højtid og paa Løvsalernes Højtid.

²⁴ Thi Ezekias, Judas Konge, gav til Forsamlingen tusinde Okser og syv Tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Okser og ti Tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.

³ og den Del, Kongen gav af sit Gods, var til Brændofre, til Brændofre om Morgenen og om Aftenen og til Brændofre om Sabbaterne og ved Nymaanederne og Højtiderne, som skrevet er i HERRENS Lov.

⁷ Og Josias gav Folkets Børn smaat Kvøg, Lam og Kid, alt sammen til Paaske for alle dem, som vare til Stede, efter Tallet tredive Tusinde, og tre Tusinde Øksne; disse bleve givne af Kongens Gods. ⁸ Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig Gave til Folket, til Præsterne og til Leviterne, nemlig Hilkia og Sakaria og Jehiel, Øverster i Guds Hus, gave Præsterne to Tusinde og seks Hundrede Stykker smaat Kvæg til Paaske og tre Hundrede Øksne.

⁵ Da gjorde øversterne for Fædrenehusene i Juda og Benjamin tillige med Præsterne og Leviterne sig rede, ja alle, hvis Aand Gud opvakte, til at drage op for at bygge HERRENS Hus, som er i Jerusalem.

⁸ Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gøre imod disse Jøders Ældste, at de kunne bygge dette Guds Hus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hin Side Floden, skulle Omkostningerne straks udredes til disse Mænd, at de ikke forhindres. ⁹ Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædre og Lam til Brændoffer for Himmelens Gud, Hvede; Salt, Vin og Olie, skal man paa Forlangende af Præsterne, som ere i Jerusalem, Dag for Dag give dem; der maa ikke ske nogen Forseelse herudi,

¹ Og der rejste sig et stort Skig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne. ² Thi der var nogle, som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døtre ere mange; saa lader os da faa Korn, at vi maa æde og leve. ³ Der var og dem, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Vingaarde og vore Huse; lader os da faa Korn i denne Hungersnød! ⁴ Og der var dem, som sagde: Vi have laant Penge paa vore Agre og vore Vingaarde for at betale Kongen Skat. ⁵ Nu er dog vort Legeme saa godt som vore Brødres Legeme og vore Børn som deres Børn; men se, i maa give vore Sønner og vore Døtre hen som Trælle, ja, der er nogle af vore Døtre alt givne hen og ere ikke i vore Hænders Magt, medens vore Agre og vore vingaarde tilhøre andre. ⁶ Og min Vrede optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord. ⁷ Og jeg overvejede Sagen i mit Hjerte, og jeg trættede med de ypperste og Forstanderne og sagde til dem: I trykke den ene den anden med Gæld! og jeg stillede en stor Forsamling imod dem. ⁸ Og jeg sagde til dem: Vi have løskøbt vore Brødre, Jøderne, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville derimod sælge eders Brødre, og skulle de sælge sig til os? Da tav de og fandt intet at svare. ⁹ Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelses Skyld? ¹⁰ Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, vi have betroet dem Penge og Korn; lader os dog eftergive denne Gæld! ¹¹ Kære, tilbagegiver dem paa denne Dag deres Agre, deres Vingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse, og den hundrede Part af Pengene og Kornet, Mosten og Olien, som I have betroet. dem. ¹² Da sagde de: Vi ville give det tilbage og intet kr æve af dem, saaledes ville vi gøre, ligesom du har sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gøre efter dette Ord. ¹³ Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Hus og fra sit Arbejde, naar han ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! Og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede HERREN, og Folket gjorde efter dette Ord.

¹⁴ Og de fandt skrevet i Loven, som HERREN havde budet ved Mose, at Israels Børn skulde bo i Hytter paa Højtiden i den syvende Maaned, ¹⁵ og at de skulde lade bekendtgøre og lade udraabe igennem alle deres Stæder og i Jerusalem og sige: Gaar ud paa Bjerget og bringer Oliegrene, og vilde Olietræers Grene og Myrtegrene og Palmegrene og Grene af løvrige Træer til at gøre Hytter, som skrevet er. ¹⁶ Og Folket gik ud og bragte det frem og gjorde sig Hytter, paa hver sit Tag, og i deres Forgaarde og i Guds Hus's Forgaard og paa Pladsen ved Vandporten og paa Pladsen ved Efraims Port. ¹⁷ Og den heleForsamling, de, som vare komne tilbage fra Fangenskabet, gjorde Hytter og boede i Hytter; thi Israels Børn havde ikke gjort saaledes siden Josvas, Nuns Søns, Dage indtil den Dag; og det var en saare stor Glæde. ¹⁸ Og man læste i Guds Lovbog Dag for Dag, fra den første Dag indtil den sidste Dag; og de holdt Højtid i syv Dage, og paa den ottende Dag holdt de Slutningshøjtid, som Skik er.

³⁸ og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset. ³⁹ Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.

¹⁹ Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.

⁹ Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.

² Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem; ³ man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant; ⁴ man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe. ⁵ Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene. ⁶ De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard. ⁷ Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden. ⁸ De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen. ⁹ Man river den fader løse fra, Moders Bryst; og af den elendige tager man Pant. ¹⁰ Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg. ¹¹ De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved. ¹² Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.

⁸ Saa tager eder nu syv Tyre og syv Vædre, og gaar til min Tjener Job, og ofrer Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; ikkun hans Person vil jeg anse, at jeg ikke skal lade eders Daarlighed gaa ud over eder; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.

⁸ Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom. ⁹ Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

⁵ HERREN min Arvs Del og mit Bæger; er den, som opholder min Lod. ⁶ Snorene faldt mig paa de liflige er, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.

¹² Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder i dem, da er der stor Løn.

¹⁵ Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv. ¹⁶ Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv. ¹⁷ Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder. ¹⁸ Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig. ¹⁹ De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon. ²⁰ Men du, HERRE, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig! ²¹ Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold! ²² Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig. ²³ Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingerl vil jeg love dig. ²⁴ I, som frygte HERREN, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd! ²⁵ Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. ²⁶ Fra dig begynder min han Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

²⁹ Thi Riget hører HERREN til, og han hersker over Hedningerne.

¹⁸ Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

² Hvor længe ville I dømme Uret og anse de ugudeliges Personer? Sela. ³ Straffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed! ⁴ Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand! ⁵ De skønne ikke og forstaa ikke, de vandre i Mørke; alle Jordens Grundpiller ryste.

⁹ Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:

⁹ Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde: ¹⁰ Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.

¹ Falske Vægtskaaler ere HERREN en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.

¹¹ Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre HERREN til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.

¹⁰ To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for HERREN.

³ At øve Retfærdighed og Ret er HERREN kærere end Offer.

¹⁶ En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærrdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

¹⁷ Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag!

¹⁰ Thi en Vingnard paa ti Dages Pløjeland skal kun give en Bath, og en Homer Udsæd skal kun give en Efa.

⁵ thi hver Krigsstøvle, som blev baaren i Stridstummelen, og Klæderne, som vare sølede i Blod, skulle opbrændes og blive Ildens Næring. ⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;

³ Og hans Lyst skal være i HERRENS Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øjne se, ej heller holde Ret efter det, hans Øren høre. ⁴ Men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og holde Ret for de lidende i Landet med Oprigtighed; og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Læbers Aande. ⁵ Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte.

¹ Sender Landets Hersker Lam fra Sela gennem Ørken til Zions Datters Bjerg.

¹ Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skille Fyrsterne styre. ² Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

¹⁷ Jeg vil sætte Guld i Stedet for Kobber og sætte Sølv i Stedet for Jern og Kobber i Stedet fo Træ og Jern i Stedet for Sten; og jeg vil give dig Øverster til. Fred og Herskere til Retfærdighed. ¹⁸ Der skal ikke ydermere høres om Vold i dit Land eller om ødelæggelse og Forstyrrelse inden dine Landemærker; men du skal kalde Frelsen dine Mure og Lovsangen dine Porte.

²³ Og det skal ske, fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kød skal komme for at tilbede for mit Ansigt, siger HERREN.

³ Saa siger HERREN: øver Ret og Retfærdighed, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, og forfordeler ej den fremmede, den faderløse og Enken, og gører ikke Uret og udøser ikke uskyldigt Blod paa dette Sted!

¹⁷ Men dine Øjne og dit Hjerte ere ikke til andet end til din Vinding og til at udøse uskyldigt Blod og til at øve Vold og Undertrykkelse.

⁵ Se, de Dage komme, siger HERREN, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og Øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.

³ Og hun opdrog een af sine Unger, den blev en ung Løve, og den lærte at røve Rov, den aad Mennesker.

⁷ Og denne skændede deres Enker og ødelagde deres Stæder; og Landet, og hvad der var i det, forfærdedes for hans Brølens Røst.

²⁷ Dets Fyrster i dets Midte ere som Ulve, der røve Rov, saa at de udøse Blod, Ødelægge Sjæle for at gøre sig Vinding.

²⁸ Ved Lyden af dine Styrmænds Skrig bæve Strandmarkerne.

²⁴ Og jeg HERREN, jeg vil være deres Gud, og min Tjener David skal være en Fyrste midt iblandt dem; jeg HERREN, jeg har talt det.

²⁴ Og min Tjener og der skal være een Hyrde for dem alle, og de skulle vandre efter mine Bud, holde mine Skikke og gøre efter dem.

¹⁷ Og han førte mig til den ydre Forgaard, og se, der var Kamre og et tavlet Stengulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der var tredive Kamre paa dette Gulv.

⁴⁵ Og han talte til mig: Kamene, hvis Forside vender imod Sønden, ere for Præsterne, som tage vare paa, hvad der er at varetage med Huset.

¹⁶ Han maalte Østsiden Maalestokken til fem Hundrede med Maalestokken trindt om. ¹⁷ Han maalte Nordsiden til fem hundrede Maal med Maalestokken trint omkring. ¹⁸ Han maalte en til fem Hundrede Maal med Maalestokken. ¹⁹ Han gik om til Vestsiden og maalte fem Hundrede Maal med Maalestokken. ²⁰ Paa de fire Sider maalte han det; der var en Mur trindt omkring, fem Hundrede Maal i Længden og fem Hundlede i Bredden, til at gøre Skel imellem det Hellige og det almindelige.

¹⁴ Og fra Indfatningen af Foden paa Jorden indtil den nederste Afsætning skal der være to Alen og i Bredden een Alen; men fra den lille Afsætning indtil den store Afsætning skal der være fire Alen og i Bredden een Alen.

¹⁴ Og fra Indfatningen af Foden paa Jorden indtil den nederste Afsætning skal der være to Alen og i Bredden een Alen; men fra den lille Afsætning indtil den store Afsætning skal der være fire Alen og i Bredden een Alen. ¹⁵ Og Harel skal være fire Alen, og fra Ariel og opad skal der være de fire Horn. ¹⁶ Og Ariel skal være tolv Alen lang og tolv Alen bred, i Firkant, efter sine fire Sider. ¹⁷ Og Afsætningen skal være fjorten Alen i Længden, med fjorten Alen i Bredden, efter sine fire Sider, og Listen trindt omkring den en halv Alen, og Indfatningen af Foden dertil en Alen trindt omkring, og Trappen derop vende imod Østen.

¹⁹ Og du skal give Præsterne af Levi Stamme, som ere af Zadoks Sæd, og som ere mig nær for at tjene mig, siger den Herre, HERRE, en ung Okse til Syndoffer. ²⁰ Og du skal tage af dens Blod og stryge paa dets fire Horn og paa de fire Hjørner af Afsætningen og paa Listen trindt omkring; og du skal rense det for Synd og udsolle det.

²² Men den anden Dag skal du ofre en Gedebuk, som er lydefri, til Syndoffer; og de skulle rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det for Synd med Oksen.

²⁶ I syv Dage skulle de udsone Alteret og rense det og fylde dets Haand. ²⁷ Og naar de have fuldendt de Dage, da skal det ske paa den ottende Dag og fremdeles, at Præsterne skulle tilberede eders Brændofre og eders Takofre paa Alteret, og jeg vil have Behag i eder, siger den Herre, HERRE.

⁶ Og du skal sige til de genstridige; til Israels Hus: Saa siger den Herre, HERRE: Lad det være eder nok med alle eders Vederstyggeligheder, Israels Hus!

¹³ Og de skulle ikke komme mig nær til at gøre Præstetjeneste for mig eller til at nærme sig nogen af mine hellige Ting, de højhellige Ting; men de skulle bære deres Skam og deres Vederstyggeligheder, som de have gjort. ¹⁴ Og jeg til sætte dem til at tage Vare paa; hvad der er at varetage i Huset ved alt Arbejde der og ved alt, hvad der skal gøres.

²⁸ Og det skal være deres Arvelod: Jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Ejendom i Israel: Jeg er deres Ejendom.

¹ Og naar I udlodde Landet til Arv, skulle I forlods udtage en Gave til HERREN, et helligt Stykke af Landet; Længden skal være fem og tyve Tusinde Maal lang og Bredden ti tusinde; det skal være helligt inden for hele sin Grænse trindt omkring. ² Deraf skal der til Helligdommen høre fem Hundrede Maal imod fem Hundrede i Firkant trindt omkring; og til en Friplads for den trindt omkring skal der tages halvtredsindstyve Alen. ³ Og efter at dette er maalt, skal du maale i Længden fem og tyve Tusinde og i Bredden ti Tusinde Maal, og den skal Helligdommen, det Allerhelligste, være. ⁴ Det skal være en hellig Del: af Landet, det skal høre Præsterne til, som tjene i Helligdommen, dem; som staa nær for at tjene HERREN; og der skal være Plads for dem til Huse og en hellig Plads for Helligdommen. ⁵ Og fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden skal være for Leviterne, som gøre Tjeneste i Huset; de skulle have tyve Kamre til Ejendom. ⁶ Og I skulle give til Stadens Ejendom fem Tusinde Maal i Bredden og fem og tyve Tusinde i Længden, ved Siden af Gaven til Helligdommen; det skal høre alt Israels Hus til. ⁷ Og Fyrsten skulle I give paa denne og paa hin Side af Gaven til Helligdommen og af Stadens Ejendom lige over for Gaven til Helligdommen og lige over for Stadens Ejendom et Stykke fra Vestsiden ud imod Vesten og fra Østsiden ud imod Østen, og i Længde svarende til en af Stamlodderne fra Grænsen imod Vesten til Grænsen imod Østen.

¹⁵ og eet Lam af en Faarehjord paa to Hundrede, fra Israels vandrige Græsgang, til Madoffer og til Brændoffer og til Takofre, til at gøre Forsoning for dem, siger den Herre, HERRE.

¹⁸ Saa siger den Herre, HERRE: I den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden skal du tage en lydefri ung Okse, og du skal rense Helligdommen for Synd.

⁴ Og Brændofferet, som Fyrsten skal bringe HERREN paa Sabbatens Dag, skal bestaa i seks lydefrie Lam og een lydefri Væder. ⁵ Og Madofferet skal være en Efa med Væderen, og med Lammene et Madoffer, som hans Haand maatte give; og en Hin Olie til hver Efa.

⁵ Og Madofferet skal være en Efa med Væderen, og med Lammene et Madoffer, som hans Haand maatte give; og en Hin Olie til hver Efa. ⁶ Men paa Nymaanedens Dag skal det være en lydefri ung Okse og seks Lam og en Væder, de skulle være lydefrie.

⁶ Men paa Nymaanedens Dag skal det være en lydefri ung Okse og seks Lam og en Væder, de skulle være lydefrie. ⁷ Og som Madoffer skal han ofre en Efa med Oksen og en Efa med Væderen, men med Lammene saa meget, som hans Haand formaar; og at Olie en Hin til hver Efa.

⁷ Og som Madoffer skal han ofre en Efa med Oksen og en Efa med Væderen, men med Lammene saa meget, som hans Haand formaar; og at Olie en Hin til hver Efa. ⁸ Og naar Fyrsten gaar ind, skal han gaa ind ad Vejen til Portens Forhal og gaa ud ad samme Vej. ⁹ Og naar Folket i Landet gaar ind for HERRENS Ansigt paa Højtiderne, skal den, som gaar ind ad den nordre Ports Vej for at tilbede, gaa ud ad den søndre Ports Vej; og den, som gaar ind ad den søndre Ports Vej, skal gaa ud ad den nordre Ports Vej; man skal ikke gaa tilbage ad den Ports Vej, som man gik ind ad, men de skulle gaa ud hv er lige frem for sig. ¹⁰ Og Fyrsten, han skal gaa ind midt iblandt dem, naar de gaa ind, og naar de gaa ud, skulle de gaa ud sammen. ¹¹ Men paa Festerne og paa Højtiderne skal Madofferet være en Efa med Oksen og en Efa med Væderen, men med Lammene, hvad hans Haand maatte give; og af Olie en Hin til hver Efa. ¹² Og naar Fyrsten vil gøre et frivilligt Offer, Brændoffer eller Takofre, frivilligt for HERREN, da skal man oplade ham Porten, som vender imod Østen, og han skal bringe sit Brændoffer og sine Takofre, ligesom han gør paa Sabbatens Dag; og han skal gaa ud, og man skal lukke Porten, efter at han er udgangen.

¹⁶ Saa siger den Herre, HERRE: Naar Fyrsten giv er nogen af sine Sønner en Gave, saa er det dennes Arv, hans Sønner skal det tilhøre; det er deres Ejendom til Arv. ¹⁷ Men naar han giver en af sine Tjenere en Gave af sin Arv, da skal det høre denne til indtil Frihedsaaret og da komme til Fyrsten igen; kun hans Sønner skal den Arv, enhver faar, tilhøre. ¹⁸ Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, saa at han fortrænger dem fra deres Ejendom; af sin egen Ejendom skal han lade sine Sønner arve, for at ikke mit Folk skal adspredes og nogen komme bort fra sin Ejendom.

¹⁸ Og Fyrsten skal ikke tage af Folkets Arv, saa at han fortrænger dem fra deres Ejendom; af sin egen Ejendom skal han lade sine Sønner arve, for at ikke mit Folk skal adspredes og nogen komme bort fra sin Ejendom.

²¹ Og I skulle dele dette Land imellem eder, imellem Israels Stammer. ²² Og det skal ske, at I skulle udlodde det til Arv for eder og for de fremmede, som opholde sig midt iblandt eder, og som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den indfødte iblandt Israels Børn, de skulle tage i Arv med eder midt iblant Israels Stammer.

⁸ og ved Siden af Judas Landemærke, fra den østre Side indtil den vestre Side, skal den Gave ligge, som I forlods skulle udtage, fem og tyve Tusinde Maal i Bredden; og i Længden som een af Lodderne, fra den østre Side indtil den vestre Side, og Helligdommen skal være midt derudi. ⁹ Gaven, som I skulle udtage til HERREN, skal være i Længden fem og tyve Tusinde Maal og i Bredden ti Tusinde. ¹⁰ Og de, der skulle have den hellige Gave, ere Præsterne; de skulle have imod Norden fem og tyve Tusinde Maal og imod Vesten i Bredden ti Tusinde og imod Østen i Bredden ti Tusinde og imod Sønden i Længden fem og tyve Tusinde; og HERRENS Helligdom skal være midt derudi;

¹⁰ Og de, der skulle have den hellige Gave, ere Præsterne; de skulle have imod Norden fem og tyve Tusinde Maal og imod Vesten i Bredden ti Tusinde og imod Østen i Bredden ti Tusinde og imod Sønden i Længden fem og tyve Tusinde; og HERRENS Helligdom skal være midt derudi;

¹⁰ Og de, der skulle have den hellige Gave, ere Præsterne; de skulle have imod Norden fem og tyve Tusinde Maal og imod Vesten i Bredden ti Tusinde og imod Østen i Bredden ti Tusinde og imod Sønden i Længden fem og tyve Tusinde; og HERRENS Helligdom skal være midt derudi; ¹¹ Præsterne, hver den af Zadoks Børn; som er helliget, de, som toge Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget, og som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saaledes sorn Leviterne fore vild;

¹¹ Præsterne, hver den af Zadoks Børn; som er helliget, de, som toge Vare paa, hvad jeg vilde have varetaget, og som ikke fore vild, der Israels Børn fore vild, saaledes sorn Leviterne fore vild; ¹² dem skal en Del af Gaven af Landet tilhøre, en højhellig Del ved Siden af Leviternes Landemærke. ¹³ Men Leviterne skulle have ved Siden af Præsternes Landemærke fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden; hver Længde skal være fem og tyve Tusinde Maal og Bredden ti Tusinde.

¹³ Men Leviterne skulle have ved Siden af Præsternes Landemærke fem og tyve Tusinde Maal i Længden og ti Tusinde i Bredden; hver Længde skal være fem og tyve Tusinde Maal og Bredden ti Tusinde. ¹⁴ Og de skulle intet sælge deraf, og ingen skal bortbytte noget deraf; det er som en Førstegrøde af Landet og maa ikko gaa over til andre; thi det er helliget HERREN: ¹⁵ Men de fem Tusinde Maal, som blive tilovers i Bredden, de forreste af de fem og tyve Tusinde, skulle være almindeligt Land for Staden til Beboelse og til fri Plads; og Staden skal ligge midt derudi.

¹⁵ Men de fem Tusinde Maal, som blive tilovers i Bredden, de forreste af de fem og tyve Tusinde, skulle være almindeligt Land for Staden til Beboelse og til fri Plads; og Staden skal ligge midt derudi. ¹⁶ Og disse skulle være dens Maal: Nordsiden fire fusinde og fem Hundrede Maal og Sydsiden fire Tusinde og fem Hundrede og Østsiden fire Tusinde og fem Hundrede og Vestsiden fire Tusinde og fem Hundrede.

¹⁶ Og disse skulle være dens Maal: Nordsiden fire fusinde og fem Hundrede Maal og Sydsiden fire Tusinde og fem Hundrede og Østsiden fire Tusinde og fem Hundrede og Vestsiden fire Tusinde og fem Hundrede. ¹⁷ Og der skal være en fri Plads for Staden, imod Nord to Hundrede og halvtredsindstyve Maal og imod Sønden to Hundrede og halvtredsindstyve og imod Østen to Hundrede og halvtredsindstyve og imod Vesten to Hundrede og halvtredsindstyve.

¹⁷ Og der skal være en fri Plads for Staden, imod Nord to Hundrede og halvtredsindstyve Maal og imod Sønden to Hundrede og halvtredsindstyve og imod Østen to Hundrede og halvtredsindstyve og imod Vesten to Hundrede og halvtredsindstyve. ¹⁸ Men hvad der bliver tilovers i Længden, langs med den hellige Gave, ti Tusinde Maal imod Østen og ti Tusinde imod Vesten, det skal være langs med den hellige Gave, og hvad det indbringer skal være til Brød for Stadens Arbejdere.

¹⁸ Men hvad der bliver tilovers i Længden, langs med den hellige Gave, ti Tusinde Maal imod Østen og ti Tusinde imod Vesten, det skal være langs med den hellige Gave, og hvad det indbringer skal være til Brød for Stadens Arbejdere. ¹⁹ Og Stadens Arbejdere, af alle Israels Stammer, skulle dyrke det. ²⁰ Den hele Gave skal være fem og tyve Tusinde Maal i Længden imod tusinde i Bredden; en Fjerdedel i Forhold til den hellige Gave skulle I tage til Stadens Ejendom.

²⁰ Den hele Gave skal være fem og tyve Tusinde Maal i Længden imod tusinde i Bredden; en Fjerdedel i Forhold til den hellige Gave skulle I tage til Stadens Ejendom. ²¹ Men Fyrsten skal have det, som er blevet tilovers paa denne og paa den anden Side af den hellige Gave og af Stadens Ejendom, over for de fem og tyve Tusinde, som Gaven udgør, ud til det østre Landemærke, og imod Vesten, over for de fem og tyve Tusinde Maal, ud til det vestre Landemærke, langs Stamlodderne, I det skal tilhøre Fyrsten; og det skal være en hellig Gave, og Husets Helligdom skal være midt derudi.

²¹ Men Fyrsten skal have det, som er blevet tilovers paa denne og paa den anden Side af den hellige Gave og af Stadens Ejendom, over for de fem og tyve Tusinde, som Gaven udgør, ud til det østre Landemærke, og imod Vesten, over for de fem og tyve Tusinde Maal, ud til det vestre Landemærke, langs Stamlodderne, I det skal tilhøre Fyrsten; og det skal være en hellig Gave, og Husets Helligdom skal være midt derudi. ²² Og hvad der er fra Leviternes Ejendom af og fra Stadens Ejendom af, hvilken kommer til at ligge midt imellem det, der tilfalder Fyrsten, hvad der ligger imellem Judas Landemærke og Benjamins Landemærke, det skal være Fyrstens. ²³ Og de øvrige Stammer ere: Fra den østre Side indtil den vestre Side, Benjamins - een Lod;

²⁹ Dette er det Land, som I skulle udlodde til Arv for Israels Stammer, og disse ere deres Stamlodder, siger den Herre, HERRE. ³⁰ Og disse ere Stadens Ydergrænser: Paa Nordsiden fire Tusinde og fem Hundrede Maal; ³¹ og Stadens Porte skulle kaldes efter Israels Stammers Navne, tre Porte imod Norden: Rubens Port een; Judas Port een, Levis Port een; ³² og paa Østsiden fire Tusinde og fem Hundrede Maal, og tre Porte, nemlig: Josefs Port een, Benjamins Port een, Dans Port een; ³³ og paa Sydsiden fire Tusinde og fem Hundrede Maal, og tre Porte: Simeons Port een, Isaskars Port een, Sebulons Port een; ³⁴ paa Vestsiden fire Tusinde og fem Hundrede, og, deres tre Porte: Gads Port een, Asers Port een; Nafthalis Port een. ³⁵ Trindt omkring skal der være atten Tusinde Maal; og Stadens Navn skal være fra nu af: "HERREN der".

²⁴ Der er halv fjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad til at hindre Overtrædelsen og til at forsegle Synder og til at sone Misgerning og til at bringe en evig Retfærdighed og til at forsegle Syn og Profet og til at salve et Allerhelligste.

⁴ Hører dette, I, som hige efter den fattige og efter at gøre Ende paa de ringe i Landet; ⁵ idet I sige: Naar vil Nymaanen gaa forbi, for at vi kunne sælge Korn, og Sabbaten, for at vi kunne lade op for Kornforraadet; at vi kunne gøre Efaen liden, og Sekelen stor og forvende Vægtskaalene med Svig? ⁶ at vi kunne købe de ringe for Penge og den fattige formedelst et Par Sko, og at vi kunne sælge Affald af Korn?

¹ Ve dem, som optænke Uret og forberede ondt paa deres Leje; naar det bliver lyst om Morgenen, udføre de det; thi det staar i deres Hænders Magt. ² Og de have Begærlighed efter Agre og rane dem, efter Huse og tage dem; og de eve Vold imod Manden og hans Hus, imod ham og hans Arv.

⁹ Mit Folks Kvinder uddrive I af Huset, som var deres Lyst; fra hendes spæde Børn tage I min Prydelse for bestandigt.

¹ Og jeg sagde: Hører dog; I Jakobs Øverster og Israels Hus's Dommere! burde I ikke kende Retten? ² De hade det gode og elske det onde; de rive deres Hud af dem og deres Kød af deres Een. ³ Det er dem, som æde mit Folks Kød og drage deres Hud af dem og bryde deres Ben; og de brede dem ud som i en Gryde og som Kød midt i en Kedel. ⁴ Da skulle de raabe til HERREN, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

¹⁰ Mon der i den ugudeliges Hus endnu er ugudeliges Skatte og en knap Efa, over hvilken der hviler Forbandelse? ¹¹ Mon man kan være ren med Ugudeligheds Vægtskaale, og meet en Pose, hvori der er falskheds vægtlodder?

¹³ De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.

¹⁶ Disse ere de Ting, som I skulle gøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Fredens Dom i eders Porte!

¹⁶ Og det skal ske, at alle de overblevne af alle de Hedningefolk, som kom imod Jerusalem, skulle drage op, Aar efter Aar, for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth. og for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ¹⁷ Og det skal ske, naar nogen af Slægterne paa Jorden ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth, saa skal Regnen ikke blive dem til Del. ¹⁸ Og dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken HERREN slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ¹⁹ Dette skal være Ægyptens Syndestraf og alle de Hedninbefolks Syndestraf, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ²⁰ Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: "Helliget HERREN"; og Gryderne i HERRENS Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret. ²¹ Og hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den HERRE Zebaoth, og alle de, som ofre, skulle komme og tage af dem og koge i dem; og der skal ingen Kananit ydermere være i den HERRE Zebaoths Hus paa den Dag.

⁸ Og naar I fremføre noget blindt til at ofres, se I intet ondt deri; og naar I fremføre noget halt eller sygt, se I intet ondt deri; bring dog din Landshøvding det! mon han vil finde Behag i dig eller være dig naadig? siger den HERRE Zebaoth.

¹⁴ Og forbandet er den, som bedrager, naar han dog har en Han i sin Hjord, og den, som gør Løfte og ofrer, noget beskadiget til Herren; thi jeg er en stor Konge, siger den HERRE Zebaoth, og mit Navn er forfærdeligt iblandt Hedningerne.

³³ Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.

²⁸ Ligesom Menneskens Søn ikke er kommen at lade sig tjene, men at tjene og at give sit Liv til en Gjenløsning for Mange.

²⁶ Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød det og gav Disciplene det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. ²⁷ Og han tog Kalken og takkede, og gav dem den og sagde: drikker Alle deraf; ²⁸ thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

³² Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne. ³³ Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.

¹⁴ Men og Stridsmændene spurgte ham og sagde: hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: gjører ikke Vold, bruger ikke Underfundighed; og lader Eder nøie med Eders Sold.

¹⁶ Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade.

⁵¹ Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv. ⁵² Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde? ⁵³ Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder. ⁵⁴ Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. ⁵⁵ Thi mit Kjød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke. ⁵⁶ Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. ⁵⁷ Ligesom den levende Fader udsendte mig, jeg lever ved Faderen ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.

² Men Jødernes Fest, Løvsalernes Høitid, var nær.

³⁷ Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke. ³⁸ Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme. ³⁹ (Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)

¹⁰ Thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi meget mere, efter at vi ere forligte, frelses ved hans Liv.

³⁵ eller hvo gav ham først, at det igen skulde betales ham? ³⁶ thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

¹⁸ Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesus Christus, men deres egen Bug, og ved føde Ord og smigrende Taler forføre de de Eenfoldiges Hjerter. ¹⁹ Eders Lydighed er bleven Alle bekjendt; derfor glæder jeg mig over Eder. Men jeg vil, at I skulle være vise til det Gode og eenfoldige til det Onde.

⁷ Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi ogsaa for os er vort Paaskelam slagtet, Christus. ⁸ Derfor lader os holde højtid, ikke med den gamle Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.

⁷ Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige? ⁸ Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!

¹³ Vide I ikke, at de, som tjene ved Helligdommen, æde af det Hellige? de, som vare paa Altreet, dele med Alteret? de som vare paa Altret, dele med Alteret? ¹⁴ Saaledes har og Herren forordnet for dem, som forkynde Evangelium, at de skulle leve af Evangelium.

¹⁹ efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. ²⁰ Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som og Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud. ²¹ Thi den, som ikke vidste af Synd, har han gjort til Synd for os, paa det vi ham skulle vorde retfærdige for Gud.

²¹ Thi den, som ikke vidste af Synd, har han gjort til Synd for os, paa det vi ham skulle vorde retfærdige for Gud.

¹⁶ og forlige dem beggge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fjendskabet.

² og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv han for os til en gave, at Slagtoffer, Gud til en Velbehagelig Lugt.

²¹ Ogsaa Eder, som fordum vare fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,

¹⁷ Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det gjører alt i den Herrens Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.

¹⁷ Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud til at forsone Folkets Synder.

² og kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed.

²⁶ Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som en hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere, og ophøiet over Himlene;

¹⁴ hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand frembar sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense Eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.

²² Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse.

²² Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse. ²³ Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre offere end disse.

²³ Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men de himmelske Ting selv ved bedre offere end disse. ²⁴ Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som kun er et Billede af det Sande, men i Himlene selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os; ²⁵ ikke heller, at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod;

³ Men ved Offrene skeer aarligen Syndernes Ihukommelse. ⁴ Thi det er umuligt, at Blod af Øxne og Bukke kan borttage Synder.

⁸ Men da han først havde sagt: Slagt-Offer og Mad-Offer og Brænd-Offere og Synd-Offere vilde du ikke havde ei heller Behagelighed til dem, (og disse frembæres efter Loven), ⁹ saa siger han: see, jeg kommer, for at gjøre, Gud! din Villie. (han ophæver det Første for at sætte det Andet.) ¹⁰ Ved hvilken Villie vi ere helliggjorte formedelst Jesu Christi Legemes Offrelse den ene Gang. ¹¹ Og hver Præst staaer daglig for at tjene og for at offre mange gange de samme Offere, hvilke aldrig kunne borttage Synder. ¹² Men han, der han havde offret eet Offer for Syndere, sidder han for stedse hos Guds høire Haand,

¹⁹ Efterdi vi da, Brødre! have Frihed til at indgaae i Helligdommen ved Jesu Blod, ²⁰ hvortil han indviede os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød, ²¹ og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus: ²² da lader os træde frem med et sanddru Hjerte, i Troens fulde Forvisning, Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet aftvættet med reent Vand.

¹⁰ Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.

¹⁵ Ved ham lader os da altid frembære Gud Lov-Offer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.

⁶ Men I forhaane den Fattige! Er det ikke de Rige, som underkue Eder, og som drage Eder for Domstolene?

¹ Velan nu, I Rige! græder og hyler over de Elendigheder, som komme over Eder. ² Eders Rigdom er raadnet, og Eders Klæder ere mølædte; ³ Eders Guld og Sølv er forrustet, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod Eder og æde Eders Kjød som en Ild; I have samlet Liggendefæ i de sidste Dage. ⁴ See, Arbeidernes Løn, som høstede Eders Marker, hvilken I have forholdet, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren. ⁵ I levende kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde Eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag. ⁶ I fordømte, I dræbte den Retfærdige; han staaer Eder ikke imod.

¹⁹ men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,

²⁴ hvilken selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed; ved hans Saar ere I lægte.

¹⁸ Thi og Christus led eengang for vore Synder, den Retfærdige for de uretfærdige, at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aaanden;

³ Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livs Tid have bedrevet Hedningernes Villie, vandrende i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse;

¹¹ Og jeg saae himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes Sanddru og Trofast, og han dømmer og strider med Retfærdighed. ¹² Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv; ¹³ og han var iført et Klæde, dybbet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. ¹⁴ Og hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent Lindklæde. ¹⁵ Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, de Almægtiges, Vredes og Fortærnelses Viins Persekar. ¹⁶ Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.