Exodus 12:6 Cross References - Danish

⁶ Og det skal være hos eder i Forvaring til den fjortende Dag i denne Maaned; og de skulle slagte det, hele Israels Menigheds Forsamling, imellem de tvende Aftener.

¹⁸ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, om Aftenen skulle I æde usyrede Brød, indtil den een og tyvende Dag i Maaneden om Aftenen.

¹² Jeg har hørt Israels Børns Knurren tal til dem og sig: Imellem de to Aftener skulle I æde Kød, og i Morgen skulle I mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg er HERREN eders Gud.

⁵ I den første Maaned paa den fjortende Dag i Maaneden, mellem de tvende Aftener, da er det Paaske for HERREN.

¹ Og HERREN talede til Mose i Sinai, Ørk i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, i den første Maaned, og sagde, ² at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid. ³ Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den.

¹¹ I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter.

¹⁶ Men i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, er det Paaske for HERREN.

¹⁸ Pa den første Dag skal der være en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Arbejdsgerning gøre.

¹ Tag Vare paa Abib Maaned, at du holder Paaske for HERREN din Gud; thi i Abib Maaned udførte HERREN din Gud dig af Ægypten om Natten. ² Og du skal slagte Paaskeoffer for HERREN din Gud, smaat Kvæg og stort Kvæg, paa det Sted, som HERREN skal udvælge, til der at lade sit Navn bo. ³ Du skal ikke æde syret Brød dertil, syv Dage skal du æde usyret Brød der til, Trængselsbrød; thi med Hast drog du ud af Ægyptens Land; for at du skal ihukomme den Dag, da du uddrog af Ægyptens Land, alle dine Livsdage. ⁴ Og der skal ingen Surdejg ses hos dig inden alt dit Landernærke, syv Dage; og der skal intet af Kødet, som du slagter om Aftenen paa den første Dag, ligge Natten over til om Morgenen. ⁵ Du maa ikke slagte Paaskeoffer i nogen af dine Byer, som HERREN din Gud giver dig. ⁶ Men paa det Sted, som HERREN din Gud skal udvælge til der at lade sit Navn bo, der skal du slagte Paaskeofret om Aftenen, mod Solens Nedgang, paa den bestemte Tid, som du drog ud af Ægypten.

¹⁵ Og de slagtede Paaskelammet den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne bleve skamfulde, og de helligede sig og førte, Brændofre til HERRENS Hus. ¹⁶ Og de stode paa deres Sted, efter deres Skik, efter Moses, den Guds Mands Lov; Præsterne stænkede Blodet, hvilket de modtoge af Leviternes, Haand. ¹⁷ Thi der var mange i Forsamlingen, som ikke havde helliget sig, derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for HERREN. ¹⁸ Thi der var meget Folk, meget af Efraim og Manasse, Isaskar og Sebulon, som ikke vare rensede, men dog aade Paaskelam, ikke som det var foreskrevet; men Ezekias bad for dem og sagde: HERREN, som er god, gøre Forligelse

⁶ Vi fore alle vild som Faar, vi vendte os hver sin Vej; men HERREN lod al vor Misgerning komme over ham.

²¹ I den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, skal det være Paaske hos eder, en syv Dages højtid, da der skal ædes usyret Brød.

²⁰ Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjere Barrabas, men omkomme Jesus.

²⁵ Og det ganske Folk svarede og sagde: hans Blod komme over os og over vore Børn.

⁴⁶ Men ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig? ⁴⁷ Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias. ⁴⁸ Og strax løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke. ⁴⁹ Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham. ⁵⁰ Men Jesus raabte atter med stor Røst, og udgav Aanden.

¹ Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesus og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.

⁸ Og Folket Raabte og begyndte at begjere, at han vilde gjøre med dem, som han altid pleiede.

¹¹ Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket at bede, at han hellere skulde give dem Barrabas løs.

²⁵ Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.

³³ Men da den sjette Time var kommen, blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time. ³⁴ Og ved den niende Time raabte Jesus med stor Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?

¹ Og deres ganske Hob stod op og førte ham for Pilatus.

¹⁸ Men de raabte i den ganske Hob og sagde: bort med denne, men lad os Barabbas løs!

²³ denne, da han efter Guds besluttede Raad og Forsyn var given hen, toge I og korsfæstede ved ugudelige Hænder, og ihjelsloge ham.

¹⁴ Men I fornægtede den hellige og Retfærdige og bade, at en Morder maatte skjenkes Eder.

²⁷ Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesus, hvilken du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Heningerne og Israels Folk,