Acts 3:22 Cross References - Danish

²² Thi Moses sagde til Fædrene: en Prophet skal Herren Eders Gud oprise Eder af Eders Brødre ligesom mig, ham skulle I høre i Alt, hvadsomhelst han monne tale til Eder.

¹⁵ En Profet af din Midte, af dine Brødre, ligesom mig, skal HERREN din Gud oprejse dig; ham skulle I høre; ¹⁶ aldeles som du begærede af HERREN din Gud ved Horeb paa Forsamlingens Dag og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre HERREN min Guds Røst og ikke ydermere se denne store Ild, at jeg ikke skal dø. ¹⁷ Da sagde HERREN til mig: De have talet vel i det, de have talet. ¹⁸ Jeg vil oprejse dem en Profet midt ud af deres Brødre, ligesom du er; og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham. ¹⁹ Og det skal ske, at den, som ikke vil høre paa mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham skal jeg kræve det.

³ Bøjer eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gøre en evig Pagt med eder, paa de trofaste Forjættelser til David. ⁴ Se, jeg har sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og til en Hersker over Folkeslag.

⁴ Da svarede Peter og sagde til Jesus: Herre! her er godt at være; vil du, da ville vil gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een. ⁵ Der han endu talede, se, da overskyggede dem en klar Sky; og see, en Røst kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg har Behagelighed; hører ham!

⁴ Og Elias tilligemed Moses viste sig for dem, og de talede med Jesus. ⁵ Og Peter svarede og sagde til Jesus: Rabbi! her er os godt at være, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een og Moses een og Elias een. ⁶ Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede. ⁷ Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham!

³⁰ Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias, ³¹ som bleve sete i Herlighed og talede om hans Udgang, som han skulde fuldende i Jerusalem. ³² Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. ³³ Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: Mester! her er godt for os at være; lader os gjøre tre Boliger, dig een, Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde. ³⁴ Men idet han talede saadant, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen. ³⁵ Og en røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Søn, den Elskelige, hører ham.

³³ Dog bør det mig at vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det skeer ikke, at en Prophet omkommes udenfor Jerusalem.

¹⁹ Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesus af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord, for Gud og alt Folket;

¹⁷ Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus.

²⁴ Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo som hører mit Ord og troer den, som mig udsendte, har et evigt Liv, og kommer ikke til Dommen, men er gaaet over fra Døden til Livet.

³⁹ I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have et evigt Liv; og disse er det, som vidne om mig. ⁴⁰ Og I ville ikke komme til mig, at I kunne have Livet. ⁴¹ Jeg tager ikke Ære af Mennesker; ⁴² men jeg kjender Eder, at I have ikke Guds Kjærlighed i Eder. ⁴³ Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, han skulle I annamme. ⁴⁴ Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke? ⁴⁵ Tænker ikke, at jeg vil anklage Eder for Faderen; der er den, som Eder anklager, Moses, paa hvem I haabe. ⁴⁶ Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han har skrevet om mig. ⁴⁷ Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?

¹² Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.

⁴⁶ Jeg er kommen et Lys til Verden, at hver den, som troer paa mig, ikke skal blive i Mørket.

³⁷ Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: en Prophet skal Herren Eder Gud opreise Eder af Eders Brødre ligesom mig; ham skulle I høre.

³ Thi det, som var Loven umuligt, efterdi den var kraftesløs formedelst Kjødet, det gjorde Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds lignelse og til et Synd-Offer, og straffede saaledes Synden paa Kjødet,

⁵ hvem Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, han, som er Gud over Alting, højlovet i Evighed! Amen.

⁴ Men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,

¹ Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa har han i disse sidste Dag talet til os ved Sønnen; ² hvem han har sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og har gjort Verden;

¹ Derfor bør det os des mere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.

⁹ Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesus, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle. ¹⁰ Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting ere og ved hvem alle ting ere, ham, som vildeføre de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Stifter. ¹¹ Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre, ¹² sigende: jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden. ¹³ Og atter: jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: see, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig. ¹⁴ Efterdi da Børnene ere deelagtige i Kjød og Blod, er han iligemaade bleven deelagtig deri, at han ved Døden skulde gjøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen, ¹⁵ og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid. ¹⁶ Thi ingenlunde antager han sig Englene, men Abrahams Sæd antager han sig. ¹⁷ Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud til at forsone Folkets Synder.

⁹ og, fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,

¹ Jesu Christi Aabenbaring, som Gud har givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee, og han udsendte sin Engel og betegnede dem ved ham for sin Tjener Johannes,