2 Chronicles 1 Cross References - Danish

¹ Salomo, Davids Søn, vandt Magt i sit Rige; og HERREN, hans Gud, var med ham og gjorde ham overmaade stor. ² Og Salomo gav Befaling til al Israel, til Øversterne over tusinde og hundrede og til Dommerne og til alle Øv ersterne for al Israel, Øversterne for Fædrenehusene, ³ og de gik hen, Salomo og hele Forsamlingen med ham, til Højen, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, hvilket Mose, HERRENS Tjener, havde gjort i Ørken. ⁴ Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath, Jearim til Stedet, som David havde beredt til den; thi han havde opslaaet et Paulun til den i Jerusalem. ⁵ Og det Kobberalter, som Bezaleel, en Søn af Uri, Hurs Søn, havde forfærdiget, var sat foran HERRENS Tabernakel; og Salomo og Forsamlingen søgte hen til det. ⁶ Og Salomo ofrede for HERRENS Ansigt paa Kobberalteret, som var for Forsamlingens Paulun, og han ofrede paa det tusinde Brændofre. ⁷ I samme Nat aabenbarede Gud sig for Salomo og sagde til ham: Begær, hvad jeg skal give dig. ⁸ Og Salomo sagde til Gud: Du har gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted. ⁹ Lad nu, HERRE Gud! dit Ord til min Fader David blive Sandhed; thi du har gjort mig til Konge over et Folk, som er talrigt som Støv paa Jorden. ¹⁰ Giv mig nu Visdom og Kundskab, at jeg kan gaa ud og gaa ind for dette Folk; thi hvo kan ellers dømme dette dit store Folk? ¹¹ Da sagde Gud til Salomo: Efterdi dette var i dit Hjerte, at du ikke har begæret Rigdom, Gods og Ære eller deres Liv, som hade dig, og end ikke har begæret et langt Liv, men begæret dig Visdom og Kundskab, at du kan dømme mit Folk, over hvilket jeg har gjort dig til Konge: ¹² Saa være Visdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadant som de Konger, der have været før dig, ikke have haft, og som ingen efter dig skal have. ¹³ Og Salomo kom til Jerusalem fra Højen, som var i Gibeon, fra Forsamlingens Paulun, og regerede over Israel. ¹⁴ Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, og han havde tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere; og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem. ¹⁵ Og Kongen gjorde Sølvet og Guldet i Jerusalem som Stenene, og Cedertræerne gjorde han som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet i Mangfoldighed. ¹⁶ Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge. ¹⁷ Og de droge op og udførte fra Ægypten en Vogn for seks Hundrede Sekel Sølv, og en Hest for hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de dem ud til alle Hethithernes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Haand.

¹⁶ Og jeg vil gøre dit Afkom som Støv paa Jorden; dersom nogen kan tælle Støvet paa Jorden, da skal ogsaa dit Afkom tælles.

²² Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.

¹⁷ derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa - Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port;

² Og HERREN var med Josef, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters Hus.

²¹ Men HERREN var med Josef og bøjede Miskundhed til ham og gav ham Naade hos Fængselhusets Forstander,

¹² Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig; og dette skal være dig et Tegn, at jeg har sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle: I tjene Gud paa dette Bjerg.

¹ Og du skal gøre Tabernaklet af ti Tæpper, af hvidt tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; Keruber skal du gøre med kunstigt Arbejde paa dem. ² Hvert Tæppe skal være otte og tyve Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; alle Tæpper skulle være lige store. ³ Der skal fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet; og atter fem Tæpper fæstes sammen, eet til det andet. ⁴ Og du skal gøre Stropper af blaat uldent paa det første Tæppes Æg, yderst, hvor det skal fæstes sammen; og ligesaa skal du gøre paa det yderste Tæppes Æg, hvor det anden Gang skal fæstes sammen. ⁵ Du skal gøre halvtredsindstyve Stropper paa det første Tæppe og gøre halvtredsindstyve Stropper yderst paa Tæppet, der anden Gang skal fæstes til, saa at Stropperne kunne hæftes sammen den ene til den anden. ⁶ Du skal og gøre halvtredsindstyve Guldhager og fæste Tæpperne det ene til det andet med Hagerlze, saa de blive til eet Tabernakel. ⁷ Du skal og gøre Tæpper af Gedehaar til et Paulun over Tabernaklet; elleve Tæpper skal du gøre. ⁸ Hvert Tæppe skal være tredive Alen langt, og hvert Tæppe skal være fire Alen bredt; de elleve Tæpper skulle have eet Maal. ⁹ Og de fem Tæpper skal du fæste sammen for sig, og de seks Tæpper for sig, og det sjette Tæppe skal du lægge dobbelt hen mod Forsiden af Paulunet. ¹⁰ Og du skal gøre halvtredsindstyve Stropper i det første Tæppes Æg, yderst, hvor de skulle fæstes sammen, og halvtredsindstyve Stropper paa Æggen af det Tæppe, der anden Gang skal fæstes til. ¹¹ Og du skal gøre halvtredsindstyve kobberhager og spænde Hagerne i Stropperne; og du skal sammenføje Paulunet, saa det bliver til eet. ¹² Men det overskydende, som er tilovers af Paulunets Tæpper, det halve Tæppe, som er tilovers, skal du lade hænge ned bag over Tabernaklet. ¹³ Og den Alen paa den ene Side og den Alen paa den anden Side, som bliver tilovers af Paulunets Tæpper i Længden, skal hænge ned over hver sin Side af Tabernaklet for at bedække det. ¹⁴ Du skal og børe et Dække over Paulunet af rødlødede Væderskind og et Dække derover af Grævlingeskind. ¹⁵ Og du skal gøre Fjælene til Tabernaklet af Sithimtræ, saa at de kunne staa. ¹⁶ Ti Alen lang skal hver Fjæl være, og een Alen og en halv Alen bred skal hver Fjæl være. ¹⁷ En Fjæl skal have to Tappe, den ene Tap forbunden med den anden; saaledes skal du gøre paa alle Tabernaklets Fjæle. ¹⁸ Og du, skal gøre Fjæle til Tabernaklet; tyve Fjæle til den søndre Side, imod Sønden. ¹⁹ Og du skal gøre fyrretyve Sølvfødder under de tyve Fjæle: to Fødder under den ene Fjæl for dens to Tappe, og to Fødder under den anden Fjæl for dens to Tappe. ²⁰ Og til Tabernaklets anden Side mod den nordre Side tyve Fjæle ²¹ og deres fyrretyve Sølvfødder: to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl. ²² Og til Bagsiden af Tabernaklet, imod Vesten, skal du gøre seks Fjæle. ²³ Og du skal gøre to Fjæle til Tabernaklets Hjørner, paa begge Sider. ²⁴ De to skulle være dobbelte nedenfra, og i lige Maade skulle de være dobbelte til det øverste, saa der bliver een Ring; saaledes skal det være med dem begge, de skulle være paa begge Hjørner. ²⁵ Og der skal være otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder; to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl. ²⁶ Og du skal gøre Tværstænger af Sithimtræ: Fem til Fjælene ved den ene Side paa Tabernaklet, ²⁷ og fem Stænger til Fjælene ved den anden Side paa Tabernaklet, og fem Stænger til Fjælene paa Siden af Tabernaklet, bagtil mod Vesten. ²⁸ Og den mellemste Stang skal være midt paa Fjælene og gaa tværs over fra den ene Ende til den anden. ²⁹ Og din skal beslaa Fjælene med Guld og gøre deres Ringe af Guld til at stikke Stængerne udi; og du skal beslaa Stængerne med Guld. ³⁰ Og du skal oprejse Tabernaklet efter den Maade, som blev vist dig paa Bjerget. ³¹ Og du skal gøre et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned; du skal gøre Keruber med kunstigt Arbejde paa det. ³² Og du skal hænge det paa fire Støtter af Sithimtræ, som ere beslagne med Guld, deres Kroge skulle være af Guld, paa fire Fødder af Sølv skulle de staa. ³³ Og du skal hænge Forhænget under Hagerne og føre Vidnesbyrdets Ark derhen, indenfor Forhænget, og Forhænget skal skille for eder imellem det hellige og imellem det allerhelligste. ³⁴ Og du skal sætte Naadestolen paa Vidnesbyrdets Ark i det allerhelligste. ³⁵ Men du skal sætte Bordet uden for Forhænget, og Lysestagen tværs over for Bordet, paa den Side i Tabernaklet mod Sønden; men Bordet skal du sætte paa den nordre Side. ³⁶ Og du skal gøre et Dække for Paulunets Dør af blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt tvundet Linned, stukket Arbejde. ³⁷ Og du skal gøre fem Støtter af Sithimtræ til Dækket og beslaa dem med Guld, deres Kroge skulle være af Guld; og du skal støbe fem Kobberfødder til dem støbe fem Kobberfødder til dem.

¹ Og du skal gøre Alteret af Sihimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet skal Alteret være og tre Alen højt. ² Du skal og gøre dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn skulle være ud af eet med det. Og du skal beslaa det med Kobber. ³ Og du skal gøre dets Gryder til at tage Aske med og dets Ildskuffer og dets Skaaler og dets Madkroge og dets Ildkar: Alle Redskaber dertil skal du gøre af Kobber. ⁴ Du skal gøre et Gitter dertil, gjort som et Net, af Kobber; og du skal gøre paa Nettet fire Kobberringe i dets fire Hjørner. ⁵ Og du skal sætte det neden for Alterets Afsæt, og Nettet skal naa indtil midt paa Alteret. ⁶ Du skal og gøre Stænger til Alteret, Stænger af Sithimtræ, og du skal beslaa dem med Kobber. ⁷ Og dets Stænger skulle stikkes i Ringene, og Stængerne skulle være paa begge Alterets Sider til at bære det med, ⁸ Du skal gøre det af Fjæle, hult; ligesom han lod dig se paa Bjerge skulle de gøre det.

² Se, jeg har kaldet Bezaeel, en Søn af Uri, som varen Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn.

⁸ Saa gjorde hver, som var viis i Hjertet, iblandt dem, som udførte Gerningen, Tabernaklet af ti Tæpper af hvidt, tvundet Linned og blaat uldent og Purpur og Skarlagen; med Keruber, med kunstigt Arbejde gjorde man dem.

¹ Og han gjorde Brændofrets Alter af Sithimtræ, fem Alen langt og fem Alen bredt, firkantet og tre Alen højt. ² Og han gjorde dets Horn paa dets fire Hjørner, dets Horn vare ud af eet med det; og han beslog det med Kobber. ³ Og han gjorde alle Alterets Redskaber, Gryderne og Ildskufferne og Skaalerne, Madkrogene og Panderne; alle Redskaber dertil gjorde han af Kobber. ⁴ Og han gjorde et Gitter til Alteret, gjort som et Net, af Kobber, under dets Afsæt nedenfra indtil midt derpaa. ⁵ Og han støbte fire Ringe paa de fire Hjørner paa Kobbergitteret at stikke Stængerne udi. ⁶ Og han gjorde Stænger af Sithimtræ og beslog dem med Kobber. ⁷ Og han stak Stængerne i Ringene paa Alterets Sider, til at bære det med dem; han gjorde det hult, af Fjæle.

² Paa den første Maaneds Dag, paa den første Dag i Maaneden, skal du oprejse Forsamlingens Pauluns Tabernakel.

³⁴ Da skjulte Skyen Forsamlingens Paulun, og HERRENS Herlighed fyldte Tabernaklet.

¹ Og han kaldte ad Mose; og HERREN talede til ham fra Forsamlingens Paulun og sagde:

¹⁰ Hvo har talt Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans!

¹⁷ som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at HERRENS Menighed skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.

¹⁶ Kun skal han ikke holde mange Heste og ikke komme Folket til at drage tilbage til Ægypten for at hente mange Heste; thi; HERREN har sagt eder: I skulle ikke herefter ydermere drage tilbage ad denne Vej.

² Og han sagde til dem: Jeg er i Dag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaa ud og gaa ind, og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke gaa over denne Jordan.

⁵ Og Mose, HERRENS Tjener, døde der i Moabs Land, efter HERRENS Mund.

⁷ Og HERREN sagde til Samuel: Se ikke til hans Anseelse eller til hans høje Vækst, thi jeg har forkastet ham; thi jeg agter ikke det, som et Menneske ser paa; thi et Menneske ser det, som er for Øjnene, men HERREN ser til Hjertet.

² Ogsaa tilforn, der Saul var Konge over os, da var du den, som førte Israel ud og ind; saa har HERREN sagt til dig: Du skal vogte mit Folk Israel, og du skal være Fyrste over Israel.

² Og David gjorde sig rede og gik hen, han og alt Folket, som var hos ham, fra Baale-Juda, for derfra at føre Guds Ark op, over hvilken der nævnes et Navn, den HERRE Zebaoths Navn, som sidder over Keruber.

¹⁷ Og de førte HERRENS Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde opslaaet til den; og David ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Ansigt.

⁸ Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den HERRE Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel, ⁹ og jeg har været med dig, ihvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et stort Navn, som de stores Navn, som ere paa Jorden,

¹² Naar dine Dage ere til Ende, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, ham, som skal komme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige. ¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindelig. ¹⁴ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn, hvem jeg, naar han handler ilde, vil straffe med Menneskens Ris og Menneskens Børns Plager; ¹⁵ men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra Saul, hvem jeg borttog fra dit Ansigt. ¹⁶ Men dit Hus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligt for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindelig.

²⁵ Og nu, HERRE Gud! det Ord, som du talede over din Tjener og over hans Hus, lad det staa fast evindelig, og gør, ligesom du har talt. ²⁶ Saa bliver dit Navn stort til evig Tid, at man skal sige: HERREN Zebaoth er Gud over Israel; og David din Tjeners Hus skal blive fast for dit Ansigt. ²⁷ Thi du, HERRE Zebaoth, Israels Gud! du har aabenbaret for din Tj eners Øre og sagt: Jeg vil bygge dig et Hus; derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede denne Bøn til dig. ²⁸ Og nu, Herre, HERRE! du er den Gud, og dine Ord skulle blive Sandhed, og du har talt dette gode til din Tjener. ²⁹ Saa begynd nu og velsign din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre, HERRE! du har talt det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes i Evighed.

⁷ Da sagde Nathan til David: Du er Manden! Saa sagde HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand, ⁸ og jeg gav dig din Herres Hus og din Herres Hustruer i dit Skød og gav dig Israels og Judas Hus, og dersom det var for lidet, da vilde jeg lagt dig saadant og saadant til.

⁵¹ Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.

¹² Og Salomo sad paa sin Faders, Davids Trone, og hans Rige blev saare fast.

⁴⁶ Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde. Og Riget blev befæstet i Salomo Haand.

⁴ Og Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter.

⁴ Og Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter. ⁵ HERREN aabenbarede sig for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begær, hvad jeg skal give dig. ⁶ Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag. ⁷ Og nu, HERRE, min Gud! du har; gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind;

⁷ Og nu, HERRE, min Gud! du har; gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind; ⁸ og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld:

⁸ og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld: ⁹ Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?

⁹ Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk? ¹⁰ Og det Ord var godt for Herrens Øjne, at Salomo begærede denne Ting. ¹¹ Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom:

¹¹ Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom: ¹² Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig ej heller nogen som du skal opstaa efter dig.

¹² Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig ej heller nogen som du skal opstaa efter dig. ¹³ Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.

¹³ Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage. ¹⁴ Og dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage. ¹⁵ Og Salomo vaagnede, og se det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagts Ark og ofrede Brændofre og gjorde Takofre og gjorde alle sine Tjenere et Gæstebud.

²⁸ Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saa, at Guds Visdom var i ham til at holde Dom.

²⁴ Thi han herskede i alt det, som laa paa denne Side af Floden, fra Thipsa og indtil Gaza, over alle Konger paa denne Side af Floden; og han havde Fred trindt omkring paa alle sine Sider. ²⁵ Og Juda og Israel boede tryggelig, hver under sit Vintræ og under sit Figentræ, fra Dan og indtil Beersaba, alle Salomos Dage. ²⁶ Og Salomo havde og fyrretyve Tusinde Stalde til sine Vognheste og tolv Tusinde Ryttere.

¹⁸ Men HERREN sagde til David, min Fader: Eftersom det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, saa gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.

⁶³ Og Salomo ofrede Takofre, som han ofrede til HERREN, to og tyve Tusinde Øksne og Hundrede og tyve Tusinde Faar; saa indviede Kongen og alle Israels Børn HERRENS Hus.

¹⁹ og alle de Forraadsstæder, som Salomo havde, og Vognstæder og Stæder til Ryttere og det som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og paa Libanon og i hele sit Herredømmes Land:

¹⁶ Og Kong Salomo lod gøre to Hundrede Skjolde af drevet Guld; seks Hundrede Sekel Guld lod han gaa paa hvert Skjold;

²⁶ Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde Tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem. ²⁷ Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Gedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet, i Mangfoldighed. ²⁸ Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge. ²⁹ Og der kom op og udførtes en Vogn af Ægypten for seks Hundrede Sekel Sølv og en Hest for Hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de dem ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Haand.

²⁹ Dog fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som kom Israel til at synde, dem veg Jehu ikke fra, nemlig fra de Guldkalve, den som var i Bethel, og den som var i Dan.

¹⁹ Der Asuba døde, da tog Kaleb sig Efrat, og hun fødte ham Hur. ²⁰ Og Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezaleel.

¹ Og David holdt et Raad med Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og med alle Fyrsterne.

³ Og lader os flytte vor Guds Ark over til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.

⁵ Saa samlede David hele Israel fra Ægypten Sihor og til Hamath for at føre Guds Ark fra Kirjath-Jearim. ⁶ Og David og hele Israel drog op til Baalath, til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud HERRENS Ark op derfra, hans, som sidder paa Keruber, og hvis Navn paakaldes.

¹ Og han byggede sig Huse i Davids Stad og beredte et Sted til Guds Ark og udslog et Paulun til den.

³ Derfor samlede David hele Israel til Jerusalem for at føre HERRENS Ark op til sit Sted, som han havde beredt til den.

¹² og han sagde til dem: I ere Øverster for Fædrenehuse iblandt Leviterne, helliger eder og eders Brødre og fører HERRENS, Israels Guds, Ark op til det Sted, som jeg har beredt til den.

²⁵ Saa skete det, at David og Israels Ældste og de Øverste over tusinde gik hen for at hente HERRENS Pagts Ark op af Obed-Edoms Hus med Glæde. ²⁶ Og det skete, der Gud hjalp Leviterne, som bare HERRENS Pagts Ark, da ofrede de syv Okser og syv Vædre. ²⁷ Og David var klædt med en Kappe af kosteligt Linklæde og ligesaa alle Leviterne, som bare Arken, og Sangerne og Kenanja, Øverste for dem, som bare, og Sangerne; og David havde en linnet Livkjortel paa. ²⁸ Saa førte hele Israel HERRENS Pagts Ark op med Frydeskrig og med Trompeters Lyd og med Basuner og med Cymbler, og de lode sig høre med Psaltre og Harper.

¹ Og de indførte Guds Ark og satte den midt i Paulunet, som David havde opslaget til den, og ofrede Brændofre og Takofre for Guds Ansigt.

³⁹ Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, lod han tjene foran HERRENS Tabernakel paa den Høj, som er Gibeon,

⁸ Og jeg har været med dig, i hvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et Navn som de stores Navn som ere paa Jorden.

¹¹ Og det skal ske, naar dine Dage ere til Ende, at du gaar herfra med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, det skal være en af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige. ¹² Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindelig. ¹³ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra ham, som var før dig. ¹⁴ Men jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig.

²³ Og nu, HERRE! det Ord, som du talte over din Tjener og over hans Hus, blive bestandigt evindelig, og gør, som du har talt. ²⁴ Ja, det blive bestandigt, og dit Navn blive stort til evig Tid, at man skal sige: HERREN Zebaoth, Israels Gud, er Gud over Israel; og David, din Tjeners, Hus skal blive fast for dit Ansigt. ²⁵ Thi du, min Gud! du har aabenbaret for din Tjeners Øre, at du viI bygge ham et Hus, derfor har din Tjener fundet sit Hjerte til at bede for dit Ansigt. ²⁶ Og nu, HERRE! du er den Gud, og du har talt dette gode til din Tjener. ²⁷ Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, HERRE! har velsignet det, saa lad det blive velsignet evindelig!

²⁹ Thi HERRENS Tabernakel som Mose havde ladet gøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Højen udi Gibeon.

⁴ Og der blev flere fundne af Eleasars Børn, som vare Øverster for Mændene, end af Ithamar Børn, da de delte dem; af Eleasaz's Børn var der seksten Øverster for deres Fædrenehuse, men af Ithamars Børn for deres Fædrenehuse var der otte.

³¹ Ogsaa de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Børn, i Paasyn af Kong David og Zadok og Akimelek, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Præsterne og Leviterne, Øversten for Fædrenehuset saavel som hans yngste Broder.

¹ Og Israels Børn efter deres Tal, Øversterne for Fædrenehusene og Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og deres Fogeder, de, som tjente Kongen i hver Sag, som paalaa Skifterne, hvilke traadte til og gik fra, Maaned for Maaned, i alle Aarets Maaneder, vare i ethvert Skifte fire og tyve Tusinde.

¹ Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Øverster og Øversterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Øversterne over tusinde og Øversterne over hundrede og Øversterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Kvæg, med Hofmændene og de vældige og alle de vældige i Strid, til Jerusalem. ² Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til HERRENS Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;

⁵ Og af alle mine Sønner (thi HERREN har givet mig mange Sønner) har han udvalgt Salomo, min Søn til at sidde paa HERRENS Riges Trone over Israel. ⁶ Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader. ⁷ Og jeg vil stadfæste hans Rige til evig Tid, dersom han holder fast ved at gøre mine Bud og mine Befalinger som paa denne Dag.

¹ Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Ger ningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den HERRE Gud.

¹⁷ Og, min Gud: jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt. ¹⁸ HERRE, Abrahams Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig!

²¹ Og de bragte HERREN Slagtofre og ofrede Brændofre for HERREN, den følgende Dags Morgen, nemlig tusinde Okser, tusinde Vædere, tusinde Lam, og deres Drikofre og Slagtofre i Mængde for al Israel.

²³ Saa sad Salomo paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

²⁵ Og HERREN gjorde Salomo overmaade stor for al Israels Øjne og gav ham kongelig Ære, som ingen Konge havde haft før ham over Israel.

³ og de gik hen, Salomo og hele Forsamlingen med ham, til Højen, som var i Gibeon; thi der var Guds Forsamlings Paulun, hvilket Mose, HERRENS Tjener, havde gjort i Ørken.

¹² Saa være Visdom og Kundskab givet dig; tilmed vil jeg give dig Rigdom og Gods og Ære, saadant som de Konger, der have været før dig, ikke have haft, og som ingen efter dig skal have.

²² Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden ved Rigdom og Visdom.

²⁵ Og Salomo havde fire Tusinde Stalde til Heste og Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.

²⁷ Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Gedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet i Mangfoldighed. ²⁸ Og man udførte Heste til Salomo fra Ægypten og fra alle Landene.

²⁰ Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til HERRENS Hus.

² Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og hele Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.

²⁹ Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem. ³⁰ Og Kongen gik op i HERRENS Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i HERRENS Hus.

²⁴ Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene: ²⁵ Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.

¹³ Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige.

²⁰ Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket. ²¹ Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie. ²² Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham. ²³ Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. ²⁴ Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham. ²⁵ Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes. ²⁶ Og jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne. ²⁷ Han skal paakalde mig ng sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe. ²⁸ Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

³⁵ Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber. ³⁶ Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: ³⁷ Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

⁴⁹ Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela.

³⁴ Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

⁷³ Dine Hænder have skabt mig og beredt mig giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.

⁵ førend jeg finder et Sted for HERREN, en Bolig for Jakobs mægtige." ⁶ Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.

¹¹ HERREN tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: "Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone." ¹² Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

² saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt; ³ ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt; ⁴ dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte: ⁵ Da skal du forstaa HERRENS Frygt og finde Guds Kundskab. ⁶ Thi HERREN giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

⁵ Forlad dig paa HERREN af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! ⁶ Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

¹³ Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand. ¹⁴ Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld. ¹⁵ Den er dyrebal ere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den. ¹⁶ I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære. ¹⁷ Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred. ¹⁸ Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa æn, skal prises salig.

⁷ Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!

⁸ Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.

⁷ Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.

⁹ Og jeg blev mægtig og tog til fremfor alle dem, som havde været før mig i Jerusalem; ogsaa min Visdom blev hos mig.

¹⁰ Teglstenene ere faldne, men vi ville bygge med hugne Sten; Morbærtræerne ere afhugne, men vi ville sætte Gedertræer i Stedet.

¹⁶ Og Libanon er ikke nok til Brændsel og Dyr der ikke nok til Brændoffer.

³ Bøjer eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gøre en evig Pagt med eder, paa de trofaste Forjættelser til David.

¹⁷ Jeg vil sætte Guld i Stedet for Kobber og sætte Sølv i Stedet for Jern og Kobber i Stedet fo Træ og Jern i Stedet for Sten; og jeg vil give dig Øverster til. Fred og Herskere til Retfærdighed.

¹⁴ Da svarede Amos og sagde til Amazia: Jeg er ikke en Profet, og jeg er ikke en Profets Søn, men jeg er en Hyrde og en Mand, som sanker vilde Morbær.

³³ Men søger først Guds Rige og hans retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges Eder.

⁷ Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades. ⁸ Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.

²⁰ og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen

³⁶ Han sagde til dem: hvad ville I, at jeg skal gjøre Eder? ³⁷ Men de sagde til ham: giv os, at vi maa sidde, den ene ved din høire Side og den anden ved din venstre Side, i din Herlighed.

⁵¹ Og Jesus svarede og sagde til ham: hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabbeni, at jeg kan vorde seende!

²³ Og paa den samme Dag skulle I ikke spørge mig om Noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder, at hvadsomhelst I bede Faderen om i mit Navn, skal han give Eder.

⁴ Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi har du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du har ikke løiet for Menneskene, men for Gud.

¹⁶ for disse en Dødsens Lugt til Død, for hine en Livsens Lugt til Liv; dog hvo er hertil dygtig?

⁵ ikke at vi ere dygtige af os selv at udtænke Noget, som af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

²⁰ Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,

⁹ Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, ¹⁰ at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, ¹¹ og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.

¹² Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og marve, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.

⁵ Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham.

¹³ Er Nogen viis og forstandig iblandt Eder, han vise ved god Omgængelse sine Gjerninger i Viis Sagtmodighed.

¹⁷ Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.

¹⁴ Og dette er den Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans villie, hører han os. ¹⁵ Og dersom vi vide, at han hører os, i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.