1 Chronicles Cross References - Danish

¹ Adam, Seth, Enos, ² Kenan, Mahalaleel, Jared, ³ Enok, Metusela, Lamek, ⁴ Noa, Sem, Kam og Jafet. ⁵ Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madaj og Javan og Thubal og Mesek og Thiras. ⁶ Og Gomers Sønner vare: Askenas og Difat og Thogarma. ⁷ Og Javans Sønner vare: Elisa og Tharsis, Kithim og Rodanim. ⁸ Kams Sønner vare: Kus og Mizraim, Put og Kanaan. ⁹ Og Kus's Sønner vare: Seba og Havila og Sabtha og Raema og Sabteka; og Raemas Sønner vare: Skeba og Dedan. ¹⁰ Og Kus avlede Nimrod; han begyndte at blive vældig paa Jorden. ¹¹ Og Mizraim avlede Luder og Anamer og Lehaber og Naftuher ¹² Pathruser og Kasluher, fra hvilke Filister udgik, og Kafthorer. ¹³ Og Kanaan avlede Zidon, sin førstefødte, og Heth ¹⁴ og Jebusiter og Amoriter og Girgasiter ¹⁵ og Heviter og Arkiter og Siniter ¹⁶ og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter. ¹⁷ Sems Sønner vare: Elam og Assur og Arfaksad og Lud og Aram og Uz og Hul og Gether og Mesek. ¹⁸ Og Arfaksad avlede Sala, og Sala avlede Eber. ¹⁹ Og for Eber bleve fødte to Sønner, den enes Navn var Peleg, fordi Jorden blev skiftet i hans Dage, og hans Broders Navn var Joktan. ²⁰ Og Joktan avlede Almodad og Salef og Hazarmaveth og Jara ²¹ og Hadoram og Usal og Dikla ²² og Ebal og Abimael og Skeba ²³ og Ofir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner. ²⁴ Sem, Arfaksad, Salak, ²⁵ Eber, Pele, Reu, ²⁶ Serub, Nakor, Thara, ²⁷ Abram, det er Abraham. ²⁸ Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael. ²⁹ Disse ere deres Slægter: Nebajoth, Ismaels førstefødte, og Kedar og Adbeel og Mibsam, ³⁰ Misma, og Duma, Massa, Hdad og Thema, ³¹ Jethur, Nafis og Kedma; disse vare Ismaels Sønner. ³² Og Keturas, Abrahams Medhustrus, Sønner: hun fødte Simran og Joksan og Medan og Midian, Jisbak og Sua; og Joksans Sønner vare: Skeba og Dedan. ³³ Og Midians Sønner vare: Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; alle disse vare Keturas Sønner. ³⁴ Og Abraham avlede Isak; Isak Sønner vare: Esau og Israel. ³⁵ Og Esaus Sønner vare: Elifas, Reguel og Jeus og Jaelam og Kora. ³⁶ Elifas's Sønner vare: Theman og Omar, Zefi og Gaetham, Kenas, og af Thimna Amalek. ³⁷ Reguels Børn vare: Nahath, Sera, Samma og Missa. ³⁸ Og Seirs Sønner vare: Lotan og Sobal og Zibeon og Ana og Dison og Ezer og Disan. ³⁹ Og Lotans Sønner vare: Hori og Homam, og Thimna var Lotans Søster. ⁴⁰ Sobals Sønner vare: Aljan og Manahat og Ebal, Sifi og Onam; og Zibeons Sønner vare: Aja og Arla. ⁴¹ Anas Sønner vare: Dison; og Disons Sønner vare: Hamran og Esban og Jithran og Keran. ⁴² Ezers Sønner vare: Bilhan og Saavan og Jaakan; Disans Sønner vare: Uz og Aran. ⁴³ Og disse ere de Konger, som regerede i EdomsLand, førend nogen Konge regerede over Israels Børn: Bela, Beors Søn, og hans Stads Navn var Dinhaba. ⁴⁴ Og Bela døde, og Jobab, Seras Søn af Bozra, blev Konge i hans Sted. ⁴⁵ Og Jobab døde, og Husam af Themaniternes Land blev Konge i hans Sted. ⁴⁶ Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted: denne slog Midianiterne paa Moab Mark, og hans Stads Navn var Avith. ⁴⁷ Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted. ⁴⁸ Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted. ⁴⁹ Og Saul døde, og Baal-Haman, Akbors Søn, blev Konge i hans Sted. ⁵⁰ Og Baal-Hanan, og Hadad blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pai, og hans Hustrus Navn Mehetabeel, en Datter af Matred, Mesahabs Datter. ⁵¹ Der Hadad døde, da blev der Fyrster i Edom: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jeteth, ⁵² Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon, ⁵³ Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibzar, ⁵⁴ Fyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse vare Fyrsterne i Edom.

¹¹ Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, Hvor der er Guld.

²⁵ Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel. ²⁶ Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde HERRENS Navn.

⁹ Og Enos var halvfemsindstyve Aar gammel og avlede Kenan.

¹² Og Kenan var halvfjerdsindstyve Aar gammel og avlede Mahalaleel. ¹³ Og Kenan levede, efter at han havde avlet Mahalaleel, otte Hundrede Aar og fyrretyve Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹⁴ Og Kenans ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ti Aar; og han døde. ¹⁵ Og Mahalaleel var fem Aar og tresindstyve Aar gammel og avlede Jared. ¹⁶ Og Mahalaleel levede, efter at han havde avlet Jared, otte Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹⁷ Og Mahalaleels ganske Alder var otte Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar; og han døde. ¹⁸ Og Jared var hundrede Aar og to og tresindstyve Aar gammel og avlede Enok. ¹⁹ Og Jared levede, efter at han havde avlet Enok, otte Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. ²⁰ Og Jareds ganske Alder blev ni Hundrede Aar og to og tresindstyve Aar; og han døde. ²¹ Og Enok var fem og tresindstyve Aar gammel og avlede Methusela. ²² Og Enok vandrede med Gud, efter at han havde avlet Methusela, tre Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. ²³ Og Enoks ganske Alder blev tre Hundrede Aar og fem og tresindstyve Aar. ²⁴ Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere; thi Gud tog ham. ²⁵ Og Methusela var hundrede Aar og syv og tresindstyve Aar gammel og avlede Lamek.

²⁵ Og Methusela var hundrede Aar og syv og tresindstyve Aar gammel og avlede Lamek. ²⁶ Og Methusela levede, efter at han havde avlet Lamek, syv Hundrede Aar og to og firsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.

²⁶ Og Methusela levede, efter at han havde avlet Lamek, syv Hundrede Aar og to og firsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre. ²⁷ Og Methuselas ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ni og tresindstyve Aar; og han døde.

²⁷ Og Methuselas ganske Alder blev ni Hundrede Aar og ni og tresindstyve Aar; og han døde. ²⁸ Og Lamek var hundrede Aar og to og firsindstyve Aar gammel og avlede en Søn;

²⁸ Og Lamek var hundrede Aar og to og firsindstyve Aar gammel og avlede en Søn; ²⁹ ug han kaldte hans Navn Noa og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbejde paa Jorden, hvilken HERREN har forbandet.

²⁹ ug han kaldte hans Navn Noa og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbejde paa Jorden, hvilken HERREN har forbandet. ³⁰ Og Lamek levede, efter at han havde avlet Noa; fem Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre.

³⁰ Og Lamek levede, efter at han havde avlet Noa; fem Hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar og avlede Sønner og Døtre. ³¹ Og Lameks ganske Alder blev syv Hundrede aar og syv og halvfjerdsindstyve Aar; og han døde.

³¹ Og Lameks ganske Alder blev syv Hundrede aar og syv og halvfjerdsindstyve Aar; og han døde. ³² Og Noa var fem Hundrede Aar gammel, og Noa avlede Sem, Kam og Jafet.

³² Og Noa var fem Hundrede Aar gammel, og Noa avlede Sem, Kam og Jafet.

⁸ Men Noa fandt Naade for HERRENS Øjne. ⁹ Disse ere Noas Slægter. Noa, en retfærdig Mand, var ustraffelig i sin Tid, Noa vandrede med Gud. ¹⁰ Og Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

¹ Og HERREN sagde til Noa: Gak ind, du og dit ganske Hus, i Arken; thi dig har jeg set retfærdig for mig i denne Slægt.

¹⁸ Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet men Kam er Kanaans Fader.

²² Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.

²⁵ Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre ²⁶ Og han sagde: Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!

²⁹ Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.

¹ Og disse ere Noas Sønners Slægter, Sems, Kams og Jafets; og dem fødtes Børn efter Floden. ² Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madai og Javan og Thubal og Mesek og Thiras. ³ Og Gomers Sønner: Askenas og Rifat og Thogarma.

³ Og Gomers Sønner: Askenas og Rifat og Thogarma. ⁴ Og Javans Sønner: Elisa og Tharsis, Kithim og Dodanim. ⁵ Af disse bleve Hedningernes Øer befolkede i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter, i deres Folk. ⁶ Og Kams Sønner vare: Kus og Mizraim og Put og Kanaan. ⁷ Og Kus Sønner: Seba og Havila og Sabtha og Ræma og Sabtheka; og Ræmas Sønner: Skeba og Dedan. ⁸ Men Kus avlede Nimrod; han begyndte at blive en vældig paa Jorden. ⁹ Han var en vældig Jæger for HERRENS Ansigt; derfor siges: Som Nimrod, en vældig Jæger for HERRENS Ansigt. ¹⁰ Og Babel var hans Riges Begyndelse, og Erek og Akad og Kalne i Landet Sinear. ¹¹ Fra dette Land drog han ud til Assur, og han byggede Ninive og Rekoboth-Ir og Kala ¹² og Resen imellem Ninive og Kala; denne er den store Stad. ¹³ Og Mizraim avlede Luder og Anamer og Lehaber og Naftuher ¹⁴ og Pathruser og Casluher, fra hvilke Filisterne udgik, og Kaftorer. ¹⁵ Og Kanaan avlede Zidon, sin førstefødte, og Heth

¹⁵ Og Kanaan avlede Zidon, sin førstefødte, og Heth ¹⁶ og Jebusiter og Amoriter og Girgarsiter

¹⁶ og Jebusiter og Amoriter og Girgarsiter ¹⁷ og Heviter og Arkiter og Siniter

¹⁷ og Heviter og Arkiter og Siniter ¹⁸ og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter; og derefter udbredte sig Kananiternes Slægter.

¹⁸ og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter; og derefter udbredte sig Kananiternes Slægter. ¹⁹ Og Kananiternes Grænse var fra Zidon henimod Gerar indtil Gaza, henimod Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim indtil Lasa.

²¹ Og Sem fødtes ogsaa Børn; han var alle Ebers Børns Fader, Jafets ældre Broder. ²² Sems Sønner vare: Elam og Assur og Arfaksad og Lud og Aram. ²³ Og Arams Sønner vare: Uz og Hul og Gether og Mas. ²⁴ Og Arfaksad avlede Sala; og Sala avlede Eber.

²⁴ Og Arfaksad avlede Sala; og Sala avlede Eber. ²⁵ Og Eber fødtes to Sønner: den enes Navn var Peleg, fordi Jorden blev skiftet i hans Tid, og hans Broders Navn var Joktan.

²⁵ Og Eber fødtes to Sønner: den enes Navn var Peleg, fordi Jorden blev skiftet i hans Tid, og hans Broders Navn var Joktan. ²⁶ Og Joktan avlede Almodad og Salef og Hazarmaveth og Jara

²⁶ Og Joktan avlede Almodad og Salef og Hazarmaveth og Jara ²⁷ og Adoram og Usal og Dikla

²⁷ og Adoram og Usal og Dikla ²⁸ og Obal og Abimæl og Skeba

²⁸ og Obal og Abimæl og Skeba ²⁹ og Ofir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.

²⁹ og Ofir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner. ³⁰ Og deres Bolig var fra Mesa henimod Sefar, det Bjerg mod Østen. ³¹ Disse ere Sems Børn efter deres Slægter, efter deres Tungemaal, i deres Lande, efter deres Folk. ³² Disse ere Noas Børns Slægter i deres Afkom, i deres Folk; og af dem have Folkene adskilt sig paa Jorden efter Floden.

¹⁰ Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden.

¹⁰ Disse ere Sems Slægter. Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arfaksad, to Aar efter Floden. ¹¹ Og Sem levede, efter at han havde avlet Arfaksad, fem Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹² Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala.

¹² Og Arfaksad levede fem og tredive Aar og avlede Sala. ¹³ Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.

¹³ Og Arfaksad levede, efter at han havde avlet Sala, fire Hundrede og tre Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹⁴ Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber.

¹⁴ Og Sala levede tredive Aar og avlede Eber. ¹⁵ Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre.

¹⁵ Og Sala levede, efter at han havde avlet Eber, fire Hundrede Aar og tre Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹⁶ Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg.

¹⁶ Og Eber levede fire og tredive Aar og avlede Peleg. ¹⁷ Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre.

¹⁷ Og Eber levede, efter at han havde avlet Peleg, fire Hundrede Aar og tredive Aar og avlede Sønner og Døtre. ¹⁸ Og Peleg levede tredive Aar og avlede Reu. ¹⁹ Og Peleg levede, efter at han havde avlet Reu, to Hundrede og ni Aar og avlede Sønner og Døtre. ²⁰ Og Reu levede to og tredive Aar og avlede Serug. ²¹ Og Reu levede, efter at han havde avlet Serug, to Hundrede Aar og syv Aar og avlede Sønner og Døtre. ²² Og Serub levede tredive Aar og avlede Nakor. ²³ Og Serug levede, efter at han havde avlet Nakor, to Hundrede Aar og avlede Sønner og Døtre. ²⁴ Og Nakor levede ni og tyve Aar og avlede Thara. ²⁵ Og Nakor levede, efter at han havde avlet Thara, hundrede Aar og nitten Aar og avlede Sønner og Døtre. ²⁶ Og Thara levede halvfjerdsindstyve Aar og avlede Abram, Nakor og Haran. ²⁷ Og disse ere Tharas Slægter. Thara avlede Abram, Nakor og Haran; og Haran avlede Lot. ²⁸ Og Haran døde for Thara sin Faders Ansigt i sit Fædreneland, udi Ur i Kaldæa. ²⁹ Abram og Nakor toge sig Hustruer; Abrams Hustrus Navn var Sarai og Nakors Hustrus Navn Milka, en Datter af Haran, som var Fader til Milka og Fader til Jiska. ³⁰ Og Sarai var ufrugtbar, hun havde intet Barn. ³¹ Og Thara tog Abram sin Søn og Lot Harans Søn, sin Sønnesøn, og Sarai sin Sønnekvinde; som var Abrams, hans Søns Hustru, og de drage ud med dem fra Ur i Kaldæa, at drage til det Land Kanaan, og de kom til Haran og boede der. ³² Og Thara blev to Hundrede Aar og fem Aar gammel, og Thara døde i Haran.

¹ Og det skete i de Dage, der Am rafel var Konge i Sinear, Ariok Konge i Elassar, Kedorlaomer Konge i Elam, og Thideal Konge over Gojim,

²¹ og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.

¹¹ Og HERRENS Engel sagde fremdeles til hen de: Se, du er frugtsommelig og skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Ismael, fordi HERREN har hørt din Modgang. ¹² Og han skal blive et vildt Menneske, hans Haand skal være imod hver, og hvers Haand imod ham, og han skal bo Østen for alle sine Brødre. ¹³ Og hun kaldte HERRENS Navn som talede med hende: "Du mit Syns Gud"; thi hun sagde: Mon jeg her ser efter mit Syn? ¹⁴ Derfor kaldte man den Kilde: Beer Lakai Roi; se, den er imellem Kades og Bered. ¹⁵ Og Hagar fødte Abram en Søn, og Abram kaldte sin Søns Navn, som Hagar fødte, Ismael. ¹⁶ Og Abram var seks Aar og firsindstyve Aar gammel, der Hagar fødte Abram Ismael.

⁵ Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg har gjort dig til mange Folks Fader.

¹⁹ Og Gud sagde: Sandelig, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak, og jeg vil oprette min Pagt med ham til en evig Pagt for hans Afkom efter ham. ²⁰ Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk. ²¹ Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa den bestemte Tid i det næste Aar.

² Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.

² Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham. ³ Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.

³ Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak. ⁴ Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham. ⁵ Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.

⁹ Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede. ¹⁰ Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.

¹² Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

³ Siden stod Abraham op fra sin dødes Aasyn og talede tiI Heths Børn og sagde:

⁵ Da svarede Heths Børn Abraham og sagde til ham:

²⁰ Saa blev Ageren og Hulen paa den stadfæstede Abraham til en Begravelses Ejgndom af Heths Børn.

¹ Og Abraham tog atter en Hustru, Aar og syv Aar, og hendes Navn var Ketura. ² Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua. ³ Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim. ⁴ Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.

¹² Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham. ¹³ Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam, ¹⁴ og Misma og Duma og Massa, ¹⁵ Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.

¹⁵ Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma. ¹⁶ Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.

¹⁸ Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.

²⁴ Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv. ²⁵ Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. ²⁶ Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem. ²⁷ Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte. ²⁸ Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.

⁴⁶ Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kedes ved at leve for Hendes Døtres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døtre, som disse af dette Lands Døtre, hvad skulde jeg da leve for?

⁹ Saa gik Esau til Ismael og tog sig til hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.

²⁸ Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og faaet Overhaand.

⁴ Og Ada fødte Esau Elifas, og Basmat fødte Reguel. ⁵ Og Oholibama fødte Jeus og Jaelam og Kora; disse ere Esaus Sønner, som fødtes ham i Kanaans Land.

⁹ Og disse ere Esaus, Edoaiternes Faders, Slægter, paa det Bjerg Sejr. ¹⁰ Disse ere Esaus Sønners Navne: Elifas, Adas, Esaus Hustrus, Søn; Reguel, Basmats, Esaus Hutrus, Søn. ¹¹ Og disse vare Elifas Sønner: Theman, Omar, Sefo og Geatham og Kenas.

¹¹ Og disse vare Elifas Sønner: Theman, Omar, Sefo og Geatham og Kenas. ¹² Og Thimna var Elifas, Esaus Søns, Medhustru, og hun fødte Elifas Amalek; disse ere Adas, Esaus Hustrus, Sønner. ¹³ Og disse ere Reguels Sønner: Nahath og Serah, Samma og Missa; disse ere Basmats, Esaus Hustrus, Sønner. ¹⁴ Og disse vare Sønner af Oholibama, som var Anas Datter, Sibeons Datter, Esaus Hustru; og hun fødte Esau Jeus og Jaelam og Kora. ¹⁵ Disse ere Fyrsterne iblandt Esaus Sønner: Elifas, Esaus førstefødtes, Sønner: Fyrsten Theman, Fyrsten Omar, Fyrsten Sefo, Fyrsten Kenas,

²⁰ Disse ere Sejrs den Horiter Sønner, som boede i Landet: Lota og Sobal og Sibeon og Ana ²¹ og Dison og Ezer og Disan; disse er Horiternes Fyrster, Sejrs Sønner det Land Edom. ²² Og, Lotans Sønner vare: Hori og Heman, og Lotans Søster var Thimna.

²² Og, Lotans Sønner vare: Hori og Heman, og Lotans Søster var Thimna. ²³ Og disse vare Sobals Sønner: Alvan og Manahath og Ebal, Sefo og Onan.

²³ Og disse vare Sobals Sønner: Alvan og Manahath og Ebal, Sefo og Onan. ²⁴ Og disse ere Sibeons Sønner, baade Aja og Ana; denne Ana var de som fandt varme Kilder i Ørken, der han vogtede sin Fader Sibeons Asener.

²⁴ Og disse ere Sibeons Sønner, baade Aja og Ana; denne Ana var de som fandt varme Kilder i Ørken, der han vogtede sin Fader Sibeons Asener. ²⁵ Og disse vare Anas Børn Dison, og Oholibama var Anas Datter.

²⁵ Og disse vare Anas Børn Dison, og Oholibama var Anas Datter. ²⁶ Og disse vare Disons Sønner: Hemdan og Esban og Jithran og Keran.

²⁶ Og disse vare Disons Sønner: Hemdan og Esban og Jithran og Keran. ²⁷ Disse vare Ezers Sønner: Bilhan og Savan og Akan.

²⁷ Disse vare Ezers Sønner: Bilhan og Savan og Akan. ²⁸ Disse are Disans Sønner: Uz og Aran.

²⁸ Disse are Disans Sønner: Uz og Aran. ²⁹ Disse vare Horiternes Fyrster: Fyrsten Lotan, Fyrsten Sobal, Fyrten Sibeon, Fyrsten Ana, ³⁰ Fyrsten Dison, Fyrsten Ezer, Fyrsten Disan; disse vare Horiternes Fyrster, iblandt deres Fyrster, i Sejrs Land. ³¹ Og disse ere de Konger, som regerede i Edoms Land, førend der regerede en Konge over Israels Børn: ³² nemlig Bela, Beors Søn, var Konge Edom, og hans Stads Navn var Dinhaba. ³³ Og Bela døde, og Jobab, Seras Søn fra Bosra, blev Konge i hans Sted. ³⁴ Og Jobab døde, og Husam af Themanitens Land blev Konge i hans Sted. ³⁵ Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted, han, som slog Midianiterne paa Moabs Mark; og hans Stads Navn var Avith. ³⁶ Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted. ³⁷ Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted.

³⁷ Og Samla døde, og Saul af Rekoboth ved Floden blev Konge i hans Sted. ³⁸ Og Saul døde, og Baal Hanan, Akbors Søn, blev Konge i hans Sted. ³⁹ Og Baal Hanan, Akbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrus Navn var Niehetabeel, en Datter af Matred, som var Mesahabs Datter.

³⁹ Og Baal Hanan, Akbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrus Navn var Niehetabeel, en Datter af Matred, som var Mesahabs Datter. ⁴⁰ Og disse vare Fyrsternes Navne, som kom af Esau, efter deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jetheth,

⁴⁰ Og disse vare Fyrsternes Navne, som kom af Esau, efter deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: Fyrsten Thimna, Fyrsten Alva, Fyrsten Jetheth, ⁴¹ Fyrsten Oholibama, Fyrsten Ela, Fyrsten Pinon, ⁴² Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibsar, ⁴³ Fyrsten Magdiel, Fyrsten Iram; disse ere Fyrsterne i Edom, eftersom de boede i deres eget Land. Denne Esau er Fader til Edomiterne.

²⁸ Og da de midiallitiske Mænd, som vare Købmænd, kom forbi, trak de Josef op og droge ham frem af Graven, og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Josef til Ægypten.

²² Og jeg har givet dig fremfor dine Brødre et Stykke Land, som jeg har taget af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.

¹⁰ Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

³⁰ i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom. ³¹ Der have de begravet Øraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea. ³² Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.

¹⁵ Og Farao hørte denne Gerning og søgte at slaa Mose ihjel; men Mose flyede fra Faraos Ansigt, og blev i det Land Midian og satte sig ved Brønden. ¹⁶ Og Præsten i Midian havde syv Døtre, og de kom derhen og droge Vand og fyldte Renderne at vande deres Faders Kvæg.

⁸ Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning, til Kananitens og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.

¹⁷ og jeg har sagt: Jeg vil føre eder op af Ægyptens Elendighed til Kananiters og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning.

⁵ Og det skal ske, naar HERREN har indført dig i Kananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svor dine Fædre at ville give dig, et Land som flyder med Mælk og Honning, da skal du varetage denne Tj eneste i denne Maaned:

²⁸ Og jeg vil sende Gedehamse for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Kananiterne og Hethiterne for dig.

² og jeg vil sende en Engel foran dig, og addrive Kananiter, Amoriter og Hethiter og Feresiter, Heviter og Jebusiter,

¹¹ Hold du det jeg befaler dig i Dag, se, jeg; vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.

²¹ Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige: ²² Lad mig gaa igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind paa Ager eller paa Vingaard, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke. ²³ Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaa igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken og kom til Jaza; og han stred imod Israel. ²⁴ Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Ejendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn; men Ammons Børns Landemærke var fast. ²⁵ Saa indtog Israel alle disse Stæder, og Israel tog Bolig i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon, og alle dens tilliggende Byer. ²⁶ Thi Hesbon var Sihons, Amoriternes Konges, Stad; og han havde stridt mod Moabiternes forrige Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon. ²⁷ Derfor sige de, som tale Ordsprog: Kommer til Hesbon! Sihons Stad skal bygges og grundfæstes. ²⁸ Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad, den har fortæret Ar i Moab, Herrerne over Arnons Høje. ²⁹ Ve dig, Moab! du, Kamos Folk, er fortabt! han har givet sine Sønner som Flygtninge og sine Døtre som Fanger til Sihon, Amoriternes Konge. ³⁰ Og vi have nedskudt dem; Hesbon er tabt indtil Dibon; og vi have lagt dem øde indtil Nofa, som naar indtil Medba. ³¹ Saa tog Israel Bolig i Amoriternes Land. ³² Og Moses, sendte ud at bespejde Jaeser, og indtoge dens tilliggende Byer; han fordrev Amoriterne, som var der.

⁴ Da sagde Moab til Midtianiternes Ældste: Nu skal denne Flok opslikke alt rundt omkring os, ligesom Oksen opslikker grønne Urter paa Marken; men Balak, Zippors Søn, var Moabiternes Konge paa den Tid. ⁵ Og han sendte Bud til Bileam, Beors Søn, til Pethor, som er ved Floden, til hans Folks Børns Land, for at kalde ham, sigende: Se, et Folk er udgaaet af Ægypten, se, det skjuler Jordens Kreds, og det ligger tværs over for mig. ⁶ Og nu, kære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaske jeg kunde slaa det og uddrive det af Landet; thi jeg ved, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet ⁷ Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de: Ældste af Midianiterne, og Spaamandsløn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de talede Balaks Ord til ham.

⁷ Da tog har til sit Sprog og sagde: Fra Syrien har Balak, Moabiternes Konge, ladet mig hente, fra Bjergene mod Østen Gak hid, forband mig Jakob, og gak hid, øs Vrede paa Israel!

¹⁷ Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, men ikke nær; der opgaar en Stjerne af Jakob, og der hæver sig et Spir af Israel, og det knuser Moabs Hjørner og ødelægger alle Seths Børn. ¹⁸ Og Edom skal være hans Ejendom, og Sejr, hans Fjende, skal være hans Ejendom; Israel skal gøre kraftige Gerninger. ¹⁹ Af Jakob skal een herske, og de overblevne skal han udrydde af Stæderne.

²² Thi mon Kain skal hjemfalde til Undergang, indtil Assur fører dig i Fangenskab? ²³ Og han tog til sit Sprog og sagde: Ve! hvo skal blive ved Live, naar Gud beskikker det? ²⁴ Og Skibe fra Kithims Egn skulle komme, og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, ja ogsaa han skal gaa til Grunde.

²⁴ Og Skibe fra Kithims Egn skulle komme, og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, ja ogsaa han skal gaa til Grunde.

⁶ Og se, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk Kvinde frem til sine Brødre, for Mose Øjne og for al Israels Børns Menigheds Øjne; og disse græd ved Forsamlingens Pauluns Dør.

² Hævn over Israels Børn paa Midi aniterne; derefter skal du samles til dit Folk.

⁸ Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.

¹² Og Horiterne boede fordum i Seir, og Esaus Børn fordreve dem og ødelagde dem for sig, og de toge, Bolig i deres Sted; ligesom Israel, gør ved sit Ejendoms Land, hvilket HERREN har givet dem.

²² ligesom han gjorde for Esaus Børn, som bo i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, saa de fordreve dem og boede i deres Sted indtil denne Dag. ²³ Og Aviterne, som boede i Landsbyerne; indtil Gaza, dem ødelagde Kafthoriterne, Og, boede i deres Sted.

¹ Naar HERREN din Gud faar indført dig i Landet, som du skal komme hen til, at eje det, og faar udkastet mange Folk for dig, Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Kananiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,

¹⁷ Thi du skal bandlyse dem, nemlig Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, som HERREN din Gud har budet dig,

¹⁰ Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder og skal fordrive for eders Ansigt Kananiterne og Hethiterne og Heviterne og Feresiterne og Girgasiterne og Amoriterne og Jebusiterne.

¹ Og det skete, der alle Kongerne, som vare paa denne Side Jordanen, i Bjerglandet og i Lavlandet og paa hele Kysten af det store Hav tværs overfor Libanon, samt Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, hørte det:

² Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger HERREN, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hin Side Floden, Thara, Abrahams Fader og Nakors Fader, og de tjente andre Guder.

¹⁵ Og om det mishager eder at tjene HERREN, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene HERREN.

²¹ Og Benjamins Børn fordrev ikke Jebusiten, som boede i Jerusalem; men Jebusiten boede hos Benjamins Børn i Jerusalem indtil denne Dag.

¹ Og Israels Børn gjorde ondt for HERRENS Øjne, og HERREN gav dem i Midianiternes Haand syv Aar. ² Og der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Skyld. ³ Og det skete, naar Israel havde saaet, da kom Midianiterne og Amalekiterne op og de Folk af Østen, de kom op over dem. ⁴ Og de lejrede sig imod dem, og de ødelagde Landets Grøde, indtil man kommer til Gaza; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, ej heller Faar eller Okse eller Asen. ⁵ Thi de kom op med deres Kvæg og deres Telte; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der ikke var Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet at ødelægge det. ⁶ Og Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til HERREN?

¹¹ Da de vare ved Jebus, hælede Dagen saare, og Drengen sagde sin Herre: Kære, kom og lad os tage ind i denne Jebusiternes Stad og blive der i Nat.

⁷ Da slog Saul Amalek, fra Hevila indtil man kommer til Sur, som ligger lige for Ægypten.

⁶ Da sendte David til Joab og lod sige: Send Hethiteren Uria til mig; og Joab sendte Uria til David.

² Da lod Kongen kalde ad Gibeoniterne og sagde til dem: (Men Gibeoniterne vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde tilsvoret dem, men Saul søgte efter at slaa dem ihjel, fordi han var nidkær for Israels og Judas Børn)

¹⁶ Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og HERRENS Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads.

⁶⁵ Og Salomo holdt paa den samme Tid Højtiden og al Israel med ham, en stor Forsamling fra Strækningen mellem Hamath og Ægyptens Bæk, for HERRENS vor Guds Ansigt i syv Dage og atter i syv Dage, det var fjorten Dage.

²⁰ Alt det Folk, som var overblevet af Amoriter, Hethiter, Feresiter, Heviter og Jebusiter, de som ikke vare af Israels Børn,

²⁸ de kom til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og tyve Centner Guld og førte det til Kong Salomo.

¹ Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i HERRENS Navn og kom for at prøve ham med mørke Taler.

¹¹ Dertilmed havde Hirams Skibe, som bragte Guld fra Ofir, ført saare meget Hebentræ og kostbare Stene fra Ofir.

¹¹ Fordi Manasse, Judas Konge, har gjort disse Vederstyggeligheder, saa han har gjort noget værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare for ham, og fordi han kom ogsaa Juda til at synde ned sine stygge Afguder:

²⁸ Abrahams Sønner vare: Isak og Ismael.

⁵³ Fyrsten Kenas, Fyrsten Theman, Fyrsten Mibzar,

⁴ Tre Tusinde Gentner Guld af Ofirs Guld og syv Tusind Centner lutret Sølv til at beslaa Husenes Vægge med,

² da kom de frem til Serubabel og til Øversterne for Fædrenehusene og sagde til dem: Lader os bygge med eder; thi vi ville søge eders Gud, ligesom I, og vi have ofret til ham fra de Dage af, da Kongen af Assyrien, Asar-Haddon, førte os hid op.

⁷ Du er den HERRE Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Kaldæa, og du gav ham Navnet Abraham. ⁸ Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde den Pagt med ham, at du vilde give, ja give hans Sæd Kananitens, Hethitens, Amoritens og Feresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du har holdt dine Ord, thi du er retfærdig.

¹¹ Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted: Themaniten Elifas og Sukiten Bildad og Naamathiten Zofar, og de forenede sig med hverandre for at komme at vise ham Medynk og trøste ham.

¹⁹ Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.

²⁴ Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:

⁹ Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.

¹⁰ Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.

¹⁵ Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.

⁸ Cebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.

⁴ Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

⁵ Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.

¹¹ Og det skal ske paa den Dag, at Herren atter, an den Gang, skal udstrække sin Haand til at forhverve sig det overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Pathros og fra Morland og fra Elan og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet.

¹² Jeg vil gøre Folk sjældnere end Guld og Mennesker sjældnere end Guld fra Ofir.

² Mig er kundgjort et haardt Syn: Røveren røver, og Ødelæggeren Ødelægger; drag op, Elam! træng paa Madaj! jeg har gjort, at hvert Suk hører op.

¹¹ Profeti imod Duma. Der raaber en til mig fra Seir: Vægter, hvordan skrider Natten? Vægter, hvordan skrider Natten?

¹³ Profeti imod Arabien. I skulle blive Natten over i Skoven i Arabien, I rejsende Hobe af Dedaniter!

¹⁷ Og Tallet af Buerne, som blive tilbage for de vældige af Kedars Børn, skal formindskes; thi HERREN, Israels Gud, har talt det.

⁶ Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet.

¹ Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! Thi den er ødelagt saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.

¹² Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! bør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvite.

⁶ HERRENS Sværd er fuldt af Blod, er mættet af Fedme; af Lams og Bukkes Blod, af Vædres Nyrers Fedme; thi HERREN har Slagtoffer i Bozra og en stor Slægtning i Edoms Land.

⁹ Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig. ¹⁰ Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger HERREN, din Forbarmer.

⁶ Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Midians og Efas Dromedarer, de af Skeba skulle komme; skulle bringe Guld og Røgelse og forkynde HERRENS Pris. ⁷ Alle Kedars Faar skulle samles til dig, Nebajots Vædre skulle tjene dig; de skulle ofres paa mit Alter til mit Velbehag, og min Herligheds Hus vil jeg forherlige.

¹ Hvo er denne, som kommer fra Edom, i højrøde Klæder fra Bozra, han, som er saa prægtig i sit Klædebon, han, som skrider frem i sin store Kraft? Det er mig, som taler Retfærdighed, mig, som er mægtig til at frelse!

¹⁹ Og jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget. Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne.

¹⁰ Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.

²³ Dedan og Thema og Bus og alle dem med rundklippet Haar

²⁵ og alle Kkonger i Zimri og alle Konger i Elam og alle Konger i Medien,

⁴ over den Dag, som kommer for at ødelægge alle Filister, for at udrydde hver Hjælper, som, er tilbage for Tyrus og Sidon; thi HERREN ødelægger Filisterne, de overblevne fra Øen Kafthor.

⁷ Imod Edom. Saa siger den HERRE Zebaoth: Er der ingen Visdom mere i Theman? Klogskaben er forsvunden for de forstandige; deres Visdom er skyllet bort. ⁸ Flyr, vender eder, tager Bolig: i det dybe, I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Ulykke komme over ham den Tid, jeg hjemsøger ham.

¹³ Thi jeg har svoret ved mig selv, siger HERREN, at Bozra skal blive til Forfærdelse, til Forhaanelse, til Ørk og til Forhandelse; og alle dets Stæder skulle blive til Ørkener evindelig.

²⁰ Derfor hører HERRENS Raad, som han har besluttet imod Edom, og hans Tanker, som han har tænkt imod Themans Indbyggere: Man skal visselig bortslæbe de smaa Lam af Hjorden, og deres Græsbane skal forfærdes og er dem.

²¹ Fryd og glæd dig kun, du Edoms Datter! du, som bor i Landet Uz; ogsaa til dig skal Bægeret komme, du skal blive drukken og blotte dig.

¹⁴ men der var disse tre Mænd, Noa, Daniel og Job derudi: Da skulde disse alene redde deres Sjæl ved dere Retfærdighed, siger den Herre HERRE.

¹³ Derfor, saa siger den Herre, HERRE: Jeg vil udrække min Haand over Fdom og udrydde Mennesker og Kvæg deraf: Og jeg vil gøre det øde fra Theman af, og indtil Dedan skulle de falde ved Sværdet;

⁶ De gjorde dine Aarer af Eg fra Basan; dit Dæk gjorde de af Elfenben, indlagt i Buksbom fra Kithims Øer.

¹⁰ Folk fra Persien og Lydien og fra Put vare i din Hær som dine Krigsfolk, de ophængte Skjold og Hjelm i dig, de gave dig Glans.

¹³ Javan, Tubal og Mesek, de vare dine Kræmmere; Menneskesjæle og Kobberkar gave de dig i Tusk.

²⁰ Dedan handlede med dig med Dækkener til, at ride; paa.

²³ Haran og Kanna og Eden, Kræmmere fra Seba, Assur og Kilmad handlede med dig.

²² Der er Assur og al dets Forsamling, trindt omkring ham ere deres Grave, alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd;

²⁴ Der er Elam og al dets Hob trindt omkring i dets Grav; alle sammen ere de ihjelslagne, de, som faldt ved Sværd, hvilke som uomskaarne fore ned til Underverdenens Land og havde voldt Forskrækkelse for sig i de levendes Land, og de bære deres Skændsel iblandt dem, som fare ned i Hulen.

² Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Gog i Magogs Land, Fyrsten over Rosk, Mesek og Tubal, og spaa imod ham! ³ Og sig: Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg kommer imod dig, Gog, du Fyrste over Rosk, Mesek og Tubal!

⁶ Gorner og alle hans Hære, Thogarmas Hus i det yderste Nord og alle dets Hære, ja, mange Folkeslag samletl med dig.

¹ Og du Menneskesøn! spaa imod Gog, og sig: Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg kommer imod dig Gog, du Fyrste og er Rosk Mesek og Jubal.

² Og jeg saa i Synet, og det skete, idet jeg saa, at jeg var i Borgen Susan, i Landskabet Elam, og jeg saa i Synet, og jeg var ved Floden Ulaj.

³⁰ Men Skibe fra Kithim skulle komme imod ham, og han skal tabe Modet og vende om og optændes til Vrede imod den hellige Pagt og udføre den, ja, han skal vende om og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt.

³ Tager Ord med eder, og omvender eder til HERREN; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber.

¹² derfor vil jeg sende: en I Ild i Theman, og den skal fortære Pozras Paladser.

⁹ skønt jeg havde ødelagt Amoriten for deres Ansigt, ham, hvis Højde var som Cedres Højde, og som var stærk som Egene; og jeg ødelagde hans Frugt fra oven af og hans Rødder fra neden af;

⁷ Mon I ikke ere mig som Morianers Børn, o Israels Børn siger HERREN; mon jeg ikke har ført Israel op fra Ægyptens Land og Filisterne fra Kaftllor og Syrerne fra Kir?

⁹ Og dine vældige; o Theman! skulle lammes af Skræk, paa det enhver maa blive udryddet fra Esaus Bjerg: ved Mord.

¹² Samle, ja, samle vil jeg dig, Jakob! saa mange du er, sanke, ja, sanke, det overblevne af Israel sammen, bringe dem til Hobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord paa sin Græsgang skulle de buldre af Mennesker.

⁶ Og det overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra HERREN, som Regndraaber paa urter, hvilken ikke bier efter nogen og ikke venter paa Menneskens Børn.

³ Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden.

⁷ Og jeg vil borttage hans Blod af hans Mund og hans Vederstyggeligheder fra hans Tænder, at ogsaa han skal blive tilbage for vor Gud; og han skal være som en Fyrste i Juda og Ekron som en Jebusiter.

² Jeg har elsket eder, siger HERREN; men I sige: "Hvorudi har du elsket os? Er ikke Esau Jakobs Broder?" siger HERREN, dog elskede jeg Jakob. ³ Men Esau hadede jeg og gjorde hans Bjerge øde og hans Arv til Hjem for Ørkens Drager. ⁴ Naar Edom siger: Vi ere knuste, men vi ville komme igen og opbygge de Øde Stæder, da siger den HERRE Zebaoth saaledes De ville bygge, men jeg vil nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Land og det Folk, paa hvilket HERREN er vred indtil evig Tid.

² Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre

³⁷ Men ligesom Noahs Dage vare, saa skal og Menneskens Søns tilkommelse være. ³⁸ Thi ligesom de i Dagene før syndfloden aade og drak, toge tilægte og bortgiftede indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken;

³⁴ Jakobs Søn, Iaaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nachors Søn,

³⁴ Jakobs Søn, Iaaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nachors Søn,

³⁴ Jakobs Søn, Iaaks Søn, Abrahams Søn, Tharas Søn, Nachors Søn, ³⁵ Saruchs Søn, Ragahus Søn, Phaleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,

³⁵ Saruchs Søn, Ragahus Søn, Phaleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn,

³⁵ Saruchs Søn, Ragahus Søn, Phaleks Søn, Ebers Søn, Salas Søn, ³⁶ Cainans Søn, Arphachfads Søn, Sems Søn, Noes Søn, Lamechs Søn,

³⁶ Cainans Søn, Arphachfads Søn, Sems Søn, Noes Søn, Lamechs Søn,

³⁶ Cainans Søn, Arphachfads Søn, Sems Søn, Noes Søn, Lamechs Søn, ³⁷ Methusalas Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Cainans Søn,

³⁷ Methusalas Søn, Enochs Søn, Jareds Søn, Maleleels Søn, Cainans Søn, ³⁸ Enos Søn, Seths Søn, Adams Søn, Guds Søn.

²⁶ Og som det skete i Noahs Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.

⁸ Og han gav ham Omskærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isaak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher.

¹⁰ Saa skete det ikke alene den Gang, men ogsaa med Rebekka, der hun var frugtsommelig ved den Ene, Isak, vor Fader. ¹¹ Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, (paa det Guds Beslutning efter udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte), ¹² da blev der sagt til hende: den Ældre skal tjene den Yngre; ¹³ som skrevet er: Jakob elskede jeg men Esau hadede jeg.

⁵ Formedelst Tro blev Enok borttagen, at han ikke skulde see Døden og blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før han blev borttagen, havde han det Vidnesbyrd, at han behagede Gud.

⁷ Formedelst Tro var det, at Noah advaret af Gud om det, som endnu ikke faaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.

⁵ Og ikke sparede den gamle Verden men bevarede Noah, den Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden;

¹⁴ Men om disse har og Enoch, den Syvende fra Adam, spaaet, der han sagde: see, Herren kommer med sine mange tusinde Hellige,