1 Samuel 14:24 Cross References - Danish

²⁴ Og, Israels Mænd bleve haardt anstrengte paa den samme Dag; thi Saul havde besvoret Folket og sagt: Forbandet være den Mand, som æder noget Mad indtil Aftenen, at jeg kan faa mig hævnet paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.

²⁹ Intet bandlyst, som vorder bandlyst iblandt Mennesker, skal I løses, det skal visselig dødes.

² Da lovede Israel HERREN et Løfte og sagde: Dersom du giver dette Folk i min Haand, da vil jeg lyse deres Stæder i Band.

¹⁵ Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for HERREN, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen! ¹⁶ Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁷ Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁸ Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁹ Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁰ Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen! ²¹ Forbandet være den som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen! ²² Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen! ²³ Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁴ Forbandet være den som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁵ Forbandet være den, sorn tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal. sige: Amen! ²⁶ Forbandet være den som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen!

¹⁷ Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for HERREN; kun den Skøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende; thi hun skjulte Budene, som vi udsendte ¹⁸ Kun maa I forvare eder for det bandlyste, at I ikke komme under Band og tage af det bandlyste og sætte Israels Lejr i Band og forstyrre den. ¹⁹ Men alt Sølv og Guld og Kobberkar og Jern, det skal være helligt for HERREN; det skal komme til HERRENS Liggendefæ.

²⁶ Og paa den samme Tid tog Josva en Ed af dem og sagde: Forbandet være den Mand for HERRENS Ansigt, som opstaar og bygger denne Stad Jeriko; naar han lægger dens Grundvold, koste det ham hans førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det ham hans yngste Søn.

²⁸ Og det skete, der Israel blev stærkt da gjorde han Kananiten skatskyldig; men han fordrev ham ikke aldeles.

² Lover HERREN, fordi der er taget Hævn i Israel, der Folket var villigt dertil.

³⁰ og Jeftha lovede HERREN et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn i min Haand, ³¹ da skal det ske, at det, som gaar ud, ja det, som gaar ud af mit Huses Døre imod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre HERREN til, og jeg vil ofre det til et Brændoffer.

¹ Og Israels Mænd havde svoret i Mizpa og sagt: Der skal ingen af os give Benjamin sin Datter til Hustru. ² Og Folket kom til Guds Hus, og de bleve der indtil Aften for Guds Ansigt; og de opløftede deres Røst og græd med en stor Graad. ³ Og de sagde: HERRE, Israels Gud! hvorfor er dette sket i Israel, at i Dag en Stamme savnes af Israel? ⁴ Og det skete den anden Dag, da stod Folket aarle op, og de byggede der et Alter, og de ofrede Brændofre og Takofre. ⁵ Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen med op til Forsamlingen af alle Israels Stammer til HERREN? Thi der var svoret en høj Ed imod den, som ikke kom op til HERREN i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.

²⁷ Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvor Folket, men han udrakte det yderste af Kæppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han førte sin Haand til sin Mund, og hans Øjne bleve klare. ²⁸ Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvor Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad i Dag. Og Folket var træt. ²⁹ Da sagde Jonathan: Min Fader har gjort Uret imod Landet; se, kære, mine Øjne ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning. ³⁰ Ja, gid Folket havde ædt i Dag af sine Fjenders Bytte, som de fandt; thi hidtil har Nederlaget ikke været meget stort paa Filisterne.

⁴⁷ HERREN lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,

⁹ Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

² Jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærheden for Gud men ikke med Kundskab;

²² Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesus Christus, han være en Forbandelse! Maran Atha.